Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Blad (plantedel) og Glasbær

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Blad (plantedel) og Glasbær

Blad (plantedel) vs. Glasbær

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom. Glasbær (Callicarpa bodinieri) er en løvfældende busk med en opret til overhængende og åben vækst.

Ligheder mellem Blad (plantedel) og Glasbær

Blad (plantedel) og Glasbær har 12 ting til fælles (i Unionpedia): Blad (plantedel), Bladformer, Bladrand, Blomst, Botaniske fagudtryk, Frø (plantedel), Høstfarve, Knop (plantedel), Løvfældende, Planter, Rod (plantedel), Tokimbladede.

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Blad (plantedel) og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Glasbær · Se mere »

Bladformer

De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.

Blad (plantedel) og Bladformer · Bladformer og Glasbær · Se mere »

Bladrand

Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.

Blad (plantedel) og Bladrand · Bladrand og Glasbær · Se mere »

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Blad (plantedel) og Blomst · Blomst og Glasbær · Se mere »

Botaniske fagudtryk

Botaniske fagudtryk er en samling betegnelser, som bruges ved beskrivelsen af planter.

Blad (plantedel) og Botaniske fagudtryk · Botaniske fagudtryk og Glasbær · Se mere »

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Blad (plantedel) og Frø (plantedel) · Frø (plantedel) og Glasbær · Se mere »

Høstfarve

Blade i høstfarver, se nedenfor 1: Hvid Kornel, 2: Ild-Løn, 3: Tulipatræ, 4: Hybrid-Asp, 5: Amerikansk Røn og 6: Kvalkved. Planternes høstfarver opstår, når det grønne klorofylfarvestof nedbrydes samtidigt med, at røde anthocyaniner og gule karotenoider bliver synlige.

Blad (plantedel) og Høstfarve · Glasbær og Høstfarve · Se mere »

Knop (plantedel)

Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.

Blad (plantedel) og Knop (plantedel) · Glasbær og Knop (plantedel) · Se mere »

Løvfældende

En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.

Blad (plantedel) og Løvfældende · Glasbær og Løvfældende · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Blad (plantedel) og Planter · Glasbær og Planter · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Blad (plantedel) og Rod (plantedel) · Glasbær og Rod (plantedel) · Se mere »

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Blad (plantedel) og Tokimbladede · Glasbær og Tokimbladede · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Blad (plantedel) og Glasbær

Blad (plantedel) har 172 relationer, mens Glasbær har 40. Da de har til fælles 12, den Jaccard indekset er 5.66% = 12 / (172 + 40).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Blad (plantedel) og Glasbær. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: