Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Blad (plantedel) og Japansk spiræa

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Blad (plantedel) og Japansk spiræa

Blad (plantedel) vs. Japansk spiræa

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom. Japansk spiræa (Spiraea japonica) eller rosenspiræa er en lille, løvfældende busk med en opret, lidt overhængende vækstform.

Ligheder mellem Blad (plantedel) og Japansk spiræa

Blad (plantedel) og Japansk spiræa har 11 ting til fælles (i Unionpedia): Blad (plantedel), Bladformer, Bladrand, Blomst, Høstfarve, Knop (plantedel), Løvfældende, Planter, Rod (plantedel), Rosen-familien, Tokimbladede.

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Blad (plantedel) og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Japansk spiræa · Se mere »

Bladformer

De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.

Blad (plantedel) og Bladformer · Bladformer og Japansk spiræa · Se mere »

Bladrand

Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.

Blad (plantedel) og Bladrand · Bladrand og Japansk spiræa · Se mere »

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Blad (plantedel) og Blomst · Blomst og Japansk spiræa · Se mere »

Høstfarve

Blade i høstfarver, se nedenfor 1: Hvid Kornel, 2: Ild-Løn, 3: Tulipatræ, 4: Hybrid-Asp, 5: Amerikansk Røn og 6: Kvalkved. Planternes høstfarver opstår, når det grønne klorofylfarvestof nedbrydes samtidigt med, at røde anthocyaniner og gule karotenoider bliver synlige.

Blad (plantedel) og Høstfarve · Høstfarve og Japansk spiræa · Se mere »

Knop (plantedel)

Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.

Blad (plantedel) og Knop (plantedel) · Japansk spiræa og Knop (plantedel) · Se mere »

Løvfældende

En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.

Blad (plantedel) og Løvfældende · Japansk spiræa og Løvfældende · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Blad (plantedel) og Planter · Japansk spiræa og Planter · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Blad (plantedel) og Rod (plantedel) · Japansk spiræa og Rod (plantedel) · Se mere »

Rosen-familien

Rosenfamilien (Rosaceae) er en stor plantefamilie, som er udbredt i arktiske og tempererede egne over hele verden med ca.

Blad (plantedel) og Rosen-familien · Japansk spiræa og Rosen-familien · Se mere »

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Blad (plantedel) og Tokimbladede · Japansk spiræa og Tokimbladede · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Blad (plantedel) og Japansk spiræa

Blad (plantedel) har 172 relationer, mens Japansk spiræa har 37. Da de har til fælles 11, den Jaccard indekset er 5.26% = 11 / (172 + 37).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Blad (plantedel) og Japansk spiræa. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: