Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Blad (plantedel) og Mørk kongelys

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Blad (plantedel) og Mørk kongelys

Blad (plantedel) vs. Mørk kongelys

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom. Mørk kongelys (Verbascum nigrum) er en op til en meter høj urt, der i Danmark vokser eksempelvis langs veje og på skrænter.

Ligheder mellem Blad (plantedel) og Mørk kongelys

Blad (plantedel) og Mørk kongelys har 11 ting til fælles (i Unionpedia): Blad (plantedel), Bladformer, Bladrand, Blomst, Frø (plantedel), Kronblad, Planter, Rod (plantedel), Stængel, Støvdrager, Tokimbladede.

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Blad (plantedel) og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Mørk kongelys · Se mere »

Bladformer

De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.

Blad (plantedel) og Bladformer · Bladformer og Mørk kongelys · Se mere »

Bladrand

Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.

Blad (plantedel) og Bladrand · Bladrand og Mørk kongelys · Se mere »

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Blad (plantedel) og Blomst · Blomst og Mørk kongelys · Se mere »

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Blad (plantedel) og Frø (plantedel) · Frø (plantedel) og Mørk kongelys · Se mere »

Kronblad

Kronblad - fem frie - sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Kronblad (botanisk latin, petal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver støvdragerne i Angiospermernes blomster.

Blad (plantedel) og Kronblad · Kronblad og Mørk kongelys · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Blad (plantedel) og Planter · Mørk kongelys og Planter · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Blad (plantedel) og Rod (plantedel) · Mørk kongelys og Rod (plantedel) · Se mere »

Stængel

Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.

Blad (plantedel) og Stængel · Mørk kongelys og Stængel · Se mere »

Støvdrager

Seks støvdragere i en blomst af Amaryllis eller ridderstjerne (''Hippeastrum''). Støvtrådene er hvide, støvknapperne er mørke, men dækkede af frigivet gulbrunt pollen. Støvdragere sammen med blomstens øvrige dele Støvdrager (syn. støvblad) (botanisk latin, stamen) er betegnelsen for det eller de hanlige organer i Angiospermernes blomster.

Blad (plantedel) og Støvdrager · Mørk kongelys og Støvdrager · Se mere »

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Blad (plantedel) og Tokimbladede · Mørk kongelys og Tokimbladede · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Blad (plantedel) og Mørk kongelys

Blad (plantedel) har 172 relationer, mens Mørk kongelys har 46. Da de har til fælles 11, den Jaccard indekset er 5.05% = 11 / (172 + 46).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Blad (plantedel) og Mørk kongelys. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: