Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Hent
Hurtigere adgang end browser!
 

Blad (plantedel) og Skovfladbælg

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Blad (plantedel) og Skovfladbælg

Blad (plantedel) vs. Skovfladbælg

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom. Skovfladbælg (Lathyrus sylvestris), ofte skrevet skov-fladbælg, er en 50-200 cm lang, klatrende urt, der vokser i skovkanter og på skrænter.

Ligheder mellem Blad (plantedel) og Skovfladbælg

Blad (plantedel) og Skovfladbælg har 12 ting til fælles (i Unionpedia): Ærteblomst-familien, Blad (plantedel), Bladformer, Bladrand, Blomst, Botaniske fagudtryk, Frø (plantedel), Kalium, Planter, Rod (plantedel), Stængel, Tokimbladede.

Ærteblomst-familien

Albiziablomster Ærteblomstfamilien (Fabaceae) er urter, buske eller træer.

Ærteblomst-familien og Blad (plantedel) · Ærteblomst-familien og Skovfladbælg · Se mere »

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Blad (plantedel) og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Skovfladbælg · Se mere »

Bladformer

De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.

Blad (plantedel) og Bladformer · Bladformer og Skovfladbælg · Se mere »

Bladrand

Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.

Blad (plantedel) og Bladrand · Bladrand og Skovfladbælg · Se mere »

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Blad (plantedel) og Blomst · Blomst og Skovfladbælg · Se mere »

Botaniske fagudtryk

Botaniske fagudtryk er en samling betegnelser, som bruges ved beskrivelsen af planter.

Blad (plantedel) og Botaniske fagudtryk · Botaniske fagudtryk og Skovfladbælg · Se mere »

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Blad (plantedel) og Frø (plantedel) · Frø (plantedel) og Skovfladbælg · Se mere »

Kalium

Kalium (kemisk symbol K, nummer 19 i det periodiske system, atommasse 39,102, naturlig forekomst ca 2,59%) er et såkaldt alkalimetal (alkalisk betyder basisk, dvs syreneutraliserende eller elektronafgivende).

Blad (plantedel) og Kalium · Kalium og Skovfladbælg · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Blad (plantedel) og Planter · Planter og Skovfladbælg · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Blad (plantedel) og Rod (plantedel) · Rod (plantedel) og Skovfladbælg · Se mere »

Stængel

Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.

Blad (plantedel) og Stængel · Skovfladbælg og Stængel · Se mere »

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Blad (plantedel) og Tokimbladede · Skovfladbælg og Tokimbladede · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Blad (plantedel) og Skovfladbælg

Blad (plantedel) har 172 relationer, mens Skovfladbælg har 63. Da de har til fælles 12, den Jaccard indekset er 5.11% = 12 / (172 + 63).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Blad (plantedel) og Skovfladbælg. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »