Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Hent
Hurtigere adgang end browser!
 

Blad (plantedel) og Stikkelsbær

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Blad (plantedel) og Stikkelsbær

Blad (plantedel) vs. Stikkelsbær

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom. Stikkelsbær-busk (Ribes uva-crispa) eller bare kaldet Stikkelsbær er en op til 1,5 meter høj busk, der dyrkes for sine bær, kaldet stikkelsbær.

Ligheder mellem Blad (plantedel) og Stikkelsbær

Blad (plantedel) og Stikkelsbær har 11 ting til fælles (i Unionpedia): Bægerblad, Blad (plantedel), Bladrand, Blomst, Frø (plantedel), Knop (plantedel), Løvfældende, Meldug, Planter, Rod (plantedel), Tokimbladede.

Bægerblad

Bægerblade vist sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Bægerblad (botanisk latin, sepal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver kronen i Angiospermernes blomster.

Bægerblad og Blad (plantedel) · Bægerblad og Stikkelsbær · Se mere »

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Blad (plantedel) og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Stikkelsbær · Se mere »

Bladrand

Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.

Blad (plantedel) og Bladrand · Bladrand og Stikkelsbær · Se mere »

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Blad (plantedel) og Blomst · Blomst og Stikkelsbær · Se mere »

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Blad (plantedel) og Frø (plantedel) · Frø (plantedel) og Stikkelsbær · Se mere »

Knop (plantedel)

Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.

Blad (plantedel) og Knop (plantedel) · Knop (plantedel) og Stikkelsbær · Se mere »

Løvfældende

En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.

Blad (plantedel) og Løvfældende · Løvfældende og Stikkelsbær · Se mere »

Meldug

Mug på en nyligt inficeret plante. Meldug er en plantesygdom forårsaget af medlemmer af Meldugfamilien (Erysiphaceae), der er en stor gruppe af sæksvampeslægter, der er parasitter på levende blade og skud.

Blad (plantedel) og Meldug · Meldug og Stikkelsbær · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Blad (plantedel) og Planter · Planter og Stikkelsbær · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Blad (plantedel) og Rod (plantedel) · Rod (plantedel) og Stikkelsbær · Se mere »

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Blad (plantedel) og Tokimbladede · Stikkelsbær og Tokimbladede · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Blad (plantedel) og Stikkelsbær

Blad (plantedel) har 172 relationer, mens Stikkelsbær har 39. Da de har til fælles 11, den Jaccard indekset er 5.21% = 11 / (172 + 39).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Blad (plantedel) og Stikkelsbær. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »