Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Bleg neillia og Viftedværgmispel
Bleg neillia og Viftedværgmispel har 23 ting til fælles (i Unionpedia): Art, Bark (plantedel), Blad (plantedel), Blomst, Busk, Danmark, Dækfrøede planter, Etårsskud, Frugt, Gren (plantedel), Høstfarve, Jord, Kina, Knop (plantedel), Løvfældende, Mineralrige, Overhængende, Planter, Rod (plantedel), Rosen-familien, Rosen-ordenen, Sichuan, Tokimbladede.
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Art og Bleg neillia · Art og Viftedværgmispel ·
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Bark (plantedel) og Bleg neillia · Bark (plantedel) og Viftedværgmispel ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blad (plantedel) og Bleg neillia · Blad (plantedel) og Viftedværgmispel ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Bleg neillia og Blomst · Blomst og Viftedværgmispel ·
Busk
En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.
Bleg neillia og Busk · Busk og Viftedværgmispel ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Bleg neillia og Danmark · Danmark og Viftedværgmispel ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Bleg neillia og Dækfrøede planter · Dækfrøede planter og Viftedværgmispel ·
Etårsskud
På dette billede af en gren fra en Askebladet Løn ses etårsskuddet til højre, afgrænset mod toårsskuddet af en gruppe tværgående rynker. Opad fra toårsskuddet udgår desuden et sideskud, som ligeledes er etårigt. Etårsskuddet er den del af en plantes grenvækst, som er dannet i den indeværende vækstperiode eller i den netop afsluttede periode.
Bleg neillia og Etårsskud · Etårsskud og Viftedværgmispel ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Bleg neillia og Frugt · Frugt og Viftedværgmispel ·
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Bleg neillia og Gren (plantedel) · Gren (plantedel) og Viftedværgmispel ·
Høstfarve
Blade i høstfarver, se nedenfor 1: Hvid Kornel, 2: Ild-Løn, 3: Tulipatræ, 4: Hybrid-Asp, 5: Amerikansk Røn og 6: Kvalkved. Planternes høstfarver opstår, når det grønne klorofylfarvestof nedbrydes samtidigt med, at røde anthocyaniner og gule karotenoider bliver synlige.
Bleg neillia og Høstfarve · Høstfarve og Viftedværgmispel ·
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Bleg neillia og Jord · Jord og Viftedværgmispel ·
Kina
Kina (Folkerepublikken Kina) (中华人民共和国) er en suveræn stat i Østasien.
Bleg neillia og Kina · Kina og Viftedværgmispel ·
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Bleg neillia og Knop (plantedel) · Knop (plantedel) og Viftedværgmispel ·
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Bleg neillia og Løvfældende · Løvfældende og Viftedværgmispel ·
Mineralrige
En bjergkrystal. Mineralriget (Regnum Minerale) består af det uorganiske, knyttet til sten og jord.
Bleg neillia og Mineralrige · Mineralrige og Viftedværgmispel ·
Overhængende
Berberis aggregata har overhængende vækst (og smuk bærsætning). Når vækstformen er overhængende, vil grenene danne opadbuede forløb med hængende spidser.
Bleg neillia og Overhængende · Overhængende og Viftedværgmispel ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Bleg neillia og Planter · Planter og Viftedværgmispel ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Bleg neillia og Rod (plantedel) · Rod (plantedel) og Viftedværgmispel ·
Rosen-familien
Rosenfamilien (Rosaceae) er en stor plantefamilie, som er udbredt i arktiske og tempererede egne over hele verden med ca.
Bleg neillia og Rosen-familien · Rosen-familien og Viftedværgmispel ·
Rosen-ordenen
Rosen-ordenen (Rosales) er en stor orden med mange familier.
Bleg neillia og Rosen-ordenen · Rosen-ordenen og Viftedværgmispel ·
Sichuan
Sichuan er en centralt beliggende provins i Kina, beliggende øst for Tibet.
Bleg neillia og Sichuan · Sichuan og Viftedværgmispel ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Bleg neillia og Tokimbladede · Tokimbladede og Viftedværgmispel ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Bleg neillia og Viftedværgmispel
- Hvad de har til fælles Bleg neillia og Viftedværgmispel
- Ligheder mellem Bleg neillia og Viftedværgmispel
Sammenligning mellem Bleg neillia og Viftedværgmispel
Bleg neillia har 54 relationer, mens Viftedværgmispel har 42. Da de har til fælles 23, den Jaccard indekset er 23.96% = 23 / (54 + 42).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Bleg neillia og Viftedværgmispel. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
