Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Blodrød storkenæb og Nikkende kobjælde

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Blodrød storkenæb og Nikkende kobjælde

Blodrød storkenæb vs. Nikkende kobjælde

Blodrød storkenæb (Geranium sanguineum) er en 15-45 cm høj urt, der vokser på tør, åben bund. Nikkende kobjælde (Anemone pratensis) er en 8-20 cm høj urt, der vokser på strandoverdrev, skrænter og klitter.

Ligheder mellem Blodrød storkenæb og Nikkende kobjælde

Blodrød storkenæb og Nikkende kobjælde har 19 ting til fælles (i Unionpedia): Art, Blad (plantedel), Bladroset, Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Europa, Fåresvingel, Frø (plantedel), Planter, Rod (plantedel), Smalbladet timian, Stængel, Tokimbladede, Urt, Vellugtende gulaks.

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Art og Blodrød storkenæb · Art og Nikkende kobjælde · Se mere »

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Blad (plantedel) og Blodrød storkenæb · Blad (plantedel) og Nikkende kobjælde · Se mere »

Bladroset

En bladroset er en cirkelrund placering af blade, som alle sidder i omtrent samme højde på stænglen.

Bladroset og Blodrød storkenæb · Bladroset og Nikkende kobjælde · Se mere »

Bladstilling

Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.

Bladstilling og Blodrød storkenæb · Bladstilling og Nikkende kobjælde · Se mere »

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Blodrød storkenæb og Blomst · Blomst og Nikkende kobjælde · Se mere »

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Blodrød storkenæb og Blomstring (botanik) · Blomstring (botanik) og Nikkende kobjælde · Se mere »

Carl von Linné

Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712. i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoologStafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2.

Blodrød storkenæb og Carl von Linné · Carl von Linné og Nikkende kobjælde · Se mere »

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Blodrød storkenæb og Danmark · Danmark og Nikkende kobjælde · Se mere »

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Blodrød storkenæb og Dækfrøede planter · Dækfrøede planter og Nikkende kobjælde · Se mere »

Europa

Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.

Blodrød storkenæb og Europa · Europa og Nikkende kobjælde · Se mere »

Fåresvingel

Fåresvingel (Festuca ovina), ofte skrevet fåre-svingel, er en græsart, som er meget almindelig i hele Danmark på tør og veldrænet jord.

Blodrød storkenæb og Fåresvingel · Fåresvingel og Nikkende kobjælde · Se mere »

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Blodrød storkenæb og Frø (plantedel) · Frø (plantedel) og Nikkende kobjælde · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Blodrød storkenæb og Planter · Nikkende kobjælde og Planter · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Blodrød storkenæb og Rod (plantedel) · Nikkende kobjælde og Rod (plantedel) · Se mere »

Smalbladet timian

Smalbladet Timian (Thymus serpyllum) er en 5-25 cm høj dværgbusk, der i Danmark er vildtvoksende på heder, i klitter og på tørre overdrev.

Blodrød storkenæb og Smalbladet timian · Nikkende kobjælde og Smalbladet timian · Se mere »

Stængel

Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.

Blodrød storkenæb og Stængel · Nikkende kobjælde og Stængel · Se mere »

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Blodrød storkenæb og Tokimbladede · Nikkende kobjælde og Tokimbladede · Se mere »

Urt

russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.

Blodrød storkenæb og Urt · Nikkende kobjælde og Urt · Se mere »

Vellugtende gulaks

Vellugtende gulaks (Anthoxanthum odoratum) er en 25-50 cm høj græsplante, der vokser på enge, overdrev og i lyse skove.

Blodrød storkenæb og Vellugtende gulaks · Nikkende kobjælde og Vellugtende gulaks · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Blodrød storkenæb og Nikkende kobjælde

Blodrød storkenæb har 52 relationer, mens Nikkende kobjælde har 62. Da de har til fælles 19, den Jaccard indekset er 16.67% = 19 / (52 + 62).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Blodrød storkenæb og Nikkende kobjælde. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: