Blyant-ene og Hanesporehvidtjørn

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Blyant-ene og Hanesporehvidtjørn

Blyant-ene vs. Hanesporehvidtjørn

Blyant-Ene (Juniperus virginiana) er et mellemstort, stedsegrønt nåletræ. Hanespore-Hvidtjørn (Crataegus crus-galli) er et lille, løvfældende træ eller en stor busk.

Almindelig konvalbusk

Almindelig konvalbusk (Clethra alnifolia) er en løvfældende busk med oprette hovedgrene og overhængende sideskud.

Almindelig konvalbusk og Blyant-ene · Almindelig konvalbusk og Hanesporehvidtjørn · Se mere »

Bark (plantedel)

Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.

Bark (plantedel) og Blyant-ene · Bark (plantedel) og Hanesporehvidtjørn · Se mere »

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Blad (plantedel) og Blyant-ene · Blad (plantedel) og Hanesporehvidtjørn · Se mere »

Knop (plantedel)

Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.

Blyant-ene og Knop (plantedel) · Hanesporehvidtjørn og Knop (plantedel) · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Blyant-ene og Planter · Hanesporehvidtjørn og Planter · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Blyant-ene og Rod (plantedel) · Hanesporehvidtjørn og Rod (plantedel) · Se mere »

Sumpeg

Sumpeg (Quercus palustris), også skrevet Sump-Eg, er et stort, løvfældende træ.

Blyant-ene og Sumpeg · Hanesporehvidtjørn og Sumpeg · Se mere »

USA

USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii. Med mere end 9,8 millioner km² og en befolkning på mere end 336 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 23.300 mia. dollar, verdens største økonomi. USA opnåede uafhængighed af Storbritannien i 1776, i første omgang for 13 delstater på østkysten. I det 19. århundrede ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra Frankrig, Spanien, Storbritannien, Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii. Uenighed mellem sydstaterne domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860'erne. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. Den spansk-amerikanske krig og 1. verdenskrig bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved 2. verdenskrigs afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og var med til at grundlægge NATO. Efter Den kolde krigs afslutning blev USA verdens eneste supermagt.

Blyant-ene og USA · Hanesporehvidtjørn og USA · Se mere »