Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Blågrøn star og Kalkblåaks

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Blågrøn star og Kalkblåaks

Blågrøn star vs. Kalkblåaks

Blågrøn star (Carex flacca) er et 10-60 cm højt halvgræs, der gror på tør bund i enge, skove og på bakker. Kalkblåaks (Sesleria caerulea), også skrevet Kalk-Blåaks, er en flerårig, urteagtig plante (en græsart) med en tueformet vækst, blågrønne blade og sortblå aks, Den dyrkes af og til i stenbede.

Ligheder mellem Blågrøn star og Kalkblåaks

Blågrøn star og Kalkblåaks har 13 ting til fælles (i Unionpedia): Aks (plante), Blad (plantedel), Blomst, Calciumcarbonat, Dækfrøede planter, Eng, Enkimbladede, Gotland, Græs-ordenen, Nød, Overdrev, Planter, Rod (plantedel).

Aks (plante)

''Corylopsis spicata'' har blomsterne siddende i et hængende aks. Aks er lange blomsterstande med ustilkede blomster, som sidder på samme hovedakse, hvor de nederste blomster springer ud først.

Aks (plante) og Blågrøn star · Aks (plante) og Kalkblåaks · Se mere »

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Blågrøn star og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Kalkblåaks · Se mere »

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Blågrøn star og Blomst · Blomst og Kalkblåaks · Se mere »

Calciumcarbonat

Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.

Blågrøn star og Calciumcarbonat · Calciumcarbonat og Kalkblåaks · Se mere »

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Blågrøn star og Dækfrøede planter · Dækfrøede planter og Kalkblåaks · Se mere »

Eng

Typisk våd eng kort før der bliver slået hø på den. På billedet ses typiske engplanter som Kær-Tidsel (slank plante med violet blomst bag Iris’en), Gul Iris (grågrønne, brede blade i forgrunden), Trævlekrone (lyserøde blomster) og Bidende Ranunkel (gule blomster) – samt mængder af græsser.Klassifikation: Våd eng (''Molinio-Arrhenatheretea'')Sammenlign med: Overdrev og Ellesump Eng er en naturtype (se også biotop), der opstår på et fugtigt areal ved såning af græsfrø.

Blågrøn star og Eng · Eng og Kalkblåaks · Se mere »

Enkimbladede

De enkimbladede (Monocots eller Monocotyledonae) er en stor plantegruppe, der omfatter omkring 70.000 arter, omkring en fjerdedel af de beskrevne arter i de dækfrøede planter (Angiospermer; også kaldet blomsterplanter), og som rummer græsser, liljer, orkideer, palmer og mange flere.

Blågrøn star og Enkimbladede · Enkimbladede og Kalkblåaks · Se mere »

Gotland

Gotland set fra rummet. Satellit-foto (Landsat). Pippi Langstrømpes hus, Villa Villekulla, i forlystelsesparken Kneippbyn på Gotland. Gotland/Gylland var dansk i perioden 1361-1645 & 1676-1679. Gotland (gutnisk: Gutland) er en svensk ø i Østersøen cirka 90 kilometer øst for fastlandet.

Blågrøn star og Gotland · Gotland og Kalkblåaks · Se mere »

Græs-ordenen

Græs-ordenen (Poales) er en orden med mange familier.

Blågrøn star og Græs-ordenen · Græs-ordenen og Kalkblåaks · Se mere »

Nød

Valnødder Botanisk set er nødder tørre frugter med én kim i hver.

Blågrøn star og Nød · Kalkblåaks og Nød · Se mere »

Overdrev

Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser. Vegetation: Overdrev (''Trifolio-Geranietea'') Overdrev (egl. oredrev, ore ("uopdyrket"), drif ("drift")) er en naturtype (se også biotop) der opstår ved vedvarende græsning af et areal.

Blågrøn star og Overdrev · Kalkblåaks og Overdrev · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Blågrøn star og Planter · Kalkblåaks og Planter · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Blågrøn star og Rod (plantedel) · Kalkblåaks og Rod (plantedel) · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Blågrøn star og Kalkblåaks

Blågrøn star har 40 relationer, mens Kalkblåaks har 49. Da de har til fælles 13, den Jaccard indekset er 14.61% = 13 / (40 + 49).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Blågrøn star og Kalkblåaks. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: