Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Blåhat (plante) og Hjortetrøst (plante)

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Blåhat (plante) og Hjortetrøst (plante)

Blåhat (plante) vs. Hjortetrøst (plante)

Blåhat (Knautia arvensis) er en 30-80 cm høj urt, der vokser på enge, overdrev og vejkanter. Hjortetrøst (Eupatorium cannabinum), eller hamp-hjortetrøst, er en 50-150 cm høj urt, der vokser på fugtig bund.

Ligheder mellem Blåhat (plante) og Hjortetrøst (plante)

Blåhat (plante) og Hjortetrøst (plante) har 19 ting til fælles (i Unionpedia): Art, Blad (plantedel), Bladformer, Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Europa, Februar, Frugt, Jordstængel, Kronblad, Planter, Rod (plantedel), Stængel, Tokimbladede, Urt.

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Art og Blåhat (plante) · Art og Hjortetrøst (plante) · Se mere »

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Blåhat (plante) og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Hjortetrøst (plante) · Se mere »

Bladformer

De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.

Blåhat (plante) og Bladformer · Bladformer og Hjortetrøst (plante) · Se mere »

Bladstilling

Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.

Blåhat (plante) og Bladstilling · Bladstilling og Hjortetrøst (plante) · Se mere »

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Blåhat (plante) og Blomst · Blomst og Hjortetrøst (plante) · Se mere »

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Blåhat (plante) og Blomstring (botanik) · Blomstring (botanik) og Hjortetrøst (plante) · Se mere »

Carl von Linné

Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712. i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoologStafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2.

Blåhat (plante) og Carl von Linné · Carl von Linné og Hjortetrøst (plante) · Se mere »

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Blåhat (plante) og Danmark · Danmark og Hjortetrøst (plante) · Se mere »

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Blåhat (plante) og Dækfrøede planter · Dækfrøede planter og Hjortetrøst (plante) · Se mere »

Europa

Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.

Blåhat (plante) og Europa · Europa og Hjortetrøst (plante) · Se mere »

Februar

Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.

Blåhat (plante) og Februar · Februar og Hjortetrøst (plante) · Se mere »

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Blåhat (plante) og Frugt · Frugt og Hjortetrøst (plante) · Se mere »

Jordstængel

Vandret jordstængel hos Pindsvineknop Ved jordstængel forstås en stængel eller del af en stængel der vokser under jorden og/eller i jordoverfladen.

Blåhat (plante) og Jordstængel · Hjortetrøst (plante) og Jordstængel · Se mere »

Kronblad

Kronblad - fem frie - sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Kronblad (botanisk latin, petal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver støvdragerne i Angiospermernes blomster.

Blåhat (plante) og Kronblad · Hjortetrøst (plante) og Kronblad · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Blåhat (plante) og Planter · Hjortetrøst (plante) og Planter · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Blåhat (plante) og Rod (plantedel) · Hjortetrøst (plante) og Rod (plantedel) · Se mere »

Stængel

Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.

Blåhat (plante) og Stængel · Hjortetrøst (plante) og Stængel · Se mere »

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Blåhat (plante) og Tokimbladede · Hjortetrøst (plante) og Tokimbladede · Se mere »

Urt

russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.

Blåhat (plante) og Urt · Hjortetrøst (plante) og Urt · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Blåhat (plante) og Hjortetrøst (plante)

Blåhat (plante) har 44 relationer, mens Hjortetrøst (plante) har 67. Da de har til fælles 19, den Jaccard indekset er 17.12% = 19 / (44 + 67).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Blåhat (plante) og Hjortetrøst (plante). For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: