Ligheder mellem Blåstjerne (art) og Humlesneglebælg
Blåstjerne (art) og Humlesneglebælg har 28 ting til fælles (i Unionpedia): Art, Biotop, Blad (plantedel), Bladrand, Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Europa, Frugt, Hjertegræs (art), Jord, Kalk, Kaukasus, Knoldet mjødurt, Kronblad, Liden klokke, Mellemøsten, Overdrev, Pælerod, Planter, Rod (plantedel), September, Stængel, Tokimbladede, Urt.
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Art og Blåstjerne (art) · Art og Humlesneglebælg ·
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Biotop og Blåstjerne (art) · Biotop og Humlesneglebælg ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blåstjerne (art) og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Humlesneglebælg ·
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Blåstjerne (art) og Bladrand · Bladrand og Humlesneglebælg ·
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Blåstjerne (art) og Bladstilling · Bladstilling og Humlesneglebælg ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blåstjerne (art) og Blomst · Blomst og Humlesneglebælg ·
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Blåstjerne (art) og Blomstring (botanik) · Blomstring (botanik) og Humlesneglebælg ·
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712. i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoologStafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2.
Blåstjerne (art) og Carl von Linné · Carl von Linné og Humlesneglebælg ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Blåstjerne (art) og Danmark · Danmark og Humlesneglebælg ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Blåstjerne (art) og Dækfrøede planter · Dækfrøede planter og Humlesneglebælg ·
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Blåstjerne (art) og Europa · Europa og Humlesneglebælg ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Blåstjerne (art) og Frugt · Frugt og Humlesneglebælg ·
Hjertegræs (art)
Hjertegræs (Briza media) er en græsart med en tæt, tueformet vækst.
Blåstjerne (art) og Hjertegræs (art) · Hjertegræs (art) og Humlesneglebælg ·
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Blåstjerne (art) og Jord · Humlesneglebælg og Jord ·
Kalk
Kalk er en fællesbetegnelse for en række calcium-holdige stoffer, bl.a. brændt kalk og læsket kalk, foruden alle former for uorganisk eller organisk udfældet calciumcarbonat.
Blåstjerne (art) og Kalk · Humlesneglebælg og Kalk ·
Kaukasus
Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.
Blåstjerne (art) og Kaukasus · Humlesneglebælg og Kaukasus ·
Knoldet mjødurt
Knoldet mjødurt (Filipendula vulgaris) er en 50-70 cm høj, rosetdannende, vintergrøn, flerårig urt med en flad, fingrenet vækstform og store toppe af hvide blomster fra Rosen-familien.
Blåstjerne (art) og Knoldet mjødurt · Humlesneglebælg og Knoldet mjødurt ·
Kronblad
Kronblad - fem frie - sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Kronblad (botanisk latin, petal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver støvdragerne i Angiospermernes blomster.
Blåstjerne (art) og Kronblad · Humlesneglebælg og Kronblad ·
Liden klokke
Liden klokke (Campanula rotundifolia) eller blåklokke er en 10-40 cm høj urt, der vokser langs vejkanter og på heder og overdrev.
Blåstjerne (art) og Liden klokke · Humlesneglebælg og Liden klokke ·
Mellemøsten
Kort over lande, der almindeligvis defineres som en del af Mellemøsten Mellemøsten er et geopolitisk og kulturelt område, som sædvanligvis dækker det sydvestlige Asien og Egypten.
Blåstjerne (art) og Mellemøsten · Humlesneglebælg og Mellemøsten ·
Overdrev
Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser. Vegetation: Overdrev (''Trifolio-Geranietea'') Overdrev (egl. oredrev, ore ("uopdyrket"), drif ("drift")) er en naturtype (se også biotop) der opstår ved vedvarende græsning af et areal.
Blåstjerne (art) og Overdrev · Humlesneglebælg og Overdrev ·
Pælerod
Almindelig Mælkebøtte ''Taraxacum officinale'' er et eksempel på en plante med pælerod. Ordet pælerod bruges om en plantes hovedrod, når den er dannet ved, at den lodrette kimrod er bevaret.
Blåstjerne (art) og Pælerod · Humlesneglebælg og Pælerod ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Blåstjerne (art) og Planter · Humlesneglebælg og Planter ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Blåstjerne (art) og Rod (plantedel) · Humlesneglebælg og Rod (plantedel) ·
September
September er årets niende måned.
Blåstjerne (art) og September · Humlesneglebælg og September ·
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Blåstjerne (art) og Stængel · Humlesneglebælg og Stængel ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Blåstjerne (art) og Tokimbladede · Humlesneglebælg og Tokimbladede ·
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Blåstjerne (art) og Humlesneglebælg
- Hvad de har til fælles Blåstjerne (art) og Humlesneglebælg
- Ligheder mellem Blåstjerne (art) og Humlesneglebælg
Sammenligning mellem Blåstjerne (art) og Humlesneglebælg
Blåstjerne (art) har 70 relationer, mens Humlesneglebælg har 59. Da de har til fælles 28, den Jaccard indekset er 21.71% = 28 / (70 + 59).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Blåstjerne (art) og Humlesneglebælg. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: