Ligheder mellem Blæresmælde og Nyserøllike
Blæresmælde og Nyserøllike har 16 ting til fælles (i Unionpedia): Biotop, Blad (plantedel), Bladrand, Blomst, Blomstring (botanik), Danmark, Dækfrøede planter, Frugt, Jord, Jordstængel, Liden skjaller, Planter, Rod (plantedel), Staude, Stængel, Tokimbladede.
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Biotop og Blæresmælde · Biotop og Nyserøllike ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blæresmælde og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Nyserøllike ·
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Blæresmælde og Bladrand · Bladrand og Nyserøllike ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blæresmælde og Blomst · Blomst og Nyserøllike ·
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Blæresmælde og Blomstring (botanik) · Blomstring (botanik) og Nyserøllike ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Blæresmælde og Danmark · Danmark og Nyserøllike ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Blæresmælde og Dækfrøede planter · Dækfrøede planter og Nyserøllike ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Blæresmælde og Frugt · Frugt og Nyserøllike ·
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Blæresmælde og Jord · Jord og Nyserøllike ·
Jordstængel
Vandret jordstængel hos Pindsvineknop Ved jordstængel forstås en stængel eller del af en stængel der vokser under jorden og/eller i jordoverfladen.
Blæresmælde og Jordstængel · Jordstængel og Nyserøllike ·
Liden skjaller
Liden skjaller (Rhinanthus minor) er en 10-40 cm høj urt, der vokser f.eks.
Blæresmælde og Liden skjaller · Liden skjaller og Nyserøllike ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Blæresmælde og Planter · Nyserøllike og Planter ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Blæresmælde og Rod (plantedel) · Nyserøllike og Rod (plantedel) ·
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Blæresmælde og Staude · Nyserøllike og Staude ·
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Blæresmælde og Stængel · Nyserøllike og Stængel ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Blæresmælde og Nyserøllike
- Hvad de har til fælles Blæresmælde og Nyserøllike
- Ligheder mellem Blæresmælde og Nyserøllike
Sammenligning mellem Blæresmælde og Nyserøllike
Blæresmælde har 52 relationer, mens Nyserøllike har 76. Da de har til fælles 16, den Jaccard indekset er 12.50% = 16 / (52 + 76).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Blæresmælde og Nyserøllike. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: