Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Brint og Kernevåben

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Brint og Kernevåben

Brint vs. Kernevåben

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system. Kernevåben, mest kendt som atomvåben, er bomber, der anvender radioaktivt materiale som sprængsats.

Ligheder mellem Brint og Kernevåben

Brint og Kernevåben har 12 ting til fælles (i Unionpedia): Atomkerne, Energi, Grundstof, Helium, Isotop, Jordens atmosfære, Kernefusion, Neutron, Olie, Radioaktivitet, Termonukleare våben, Tryk (fysik).

Atomkerne

Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.

Atomkerne og Brint · Atomkerne og Kernevåben · Se mere »

Energi

Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.

Brint og Energi · Energi og Kernevåben · Se mere »

Grundstof

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Brint og Grundstof · Grundstof og Kernevåben · Se mere »

Helium

Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.

Brint og Helium · Helium og Kernevåben · Se mere »

Isotop

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.

Brint og Isotop · Isotop og Kernevåben · Se mere »

Jordens atmosfære

Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.

Brint og Jordens atmosfære · Jordens atmosfære og Kernevåben · Se mere »

Kernefusion

Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).

Brint og Kernefusion · Kernefusion og Kernevåben · Se mere »

Neutron

Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.

Brint og Neutron · Kernevåben og Neutron · Se mere »

Olie

En olieboreplatform i den Mexicanske Golf. Olie var tidligere ensbetydende med planteolier af forskellig slags.

Brint og Olie · Kernevåben og Olie · Se mere »

Radioaktivitet

Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset. Radioaktivitet er omdannelse af ustabile atomkerner under udsendelse af ioniserende stråling i form af partikler og/eller elektromagnetisk stråling.

Brint og Radioaktivitet · Kernevåben og Radioaktivitet · Se mere »

Termonukleare våben

De grundlæggende dele af Teller–Ulam-designet for et termonukleart våben. Radioaktivitet fra en primær fissionsbombe komprimerer en sekundær sektion indeholdende både fission- og fusionsbrændsel. Den komprimerede sekundære del opvarmes indefra af en anden fissionseksplosion. Et termonukleart våben er et kernevåben, der bruger energien fra en primær kernefissionsreaktion til at komprimere og antænde en sekundær kernefusionsreaktion.

Brint og Termonukleare våben · Kernevåben og Termonukleare våben · Se mere »

Tryk (fysik)

Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.

Brint og Tryk (fysik) · Kernevåben og Tryk (fysik) · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Brint og Kernevåben

Brint har 67 relationer, mens Kernevåben har 91. Da de har til fælles 12, den Jaccard indekset er 7.59% = 12 / (67 + 91).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Brint og Kernevåben. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: