Ligheder mellem Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Oplysningstiden
Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Oplysningstiden har 23 ting til fælles (i Unionpedia): Østrig, Bibelen, De l'esprit des lois, Demokrati, Den Franske Revolution, England, Fornuft, Frankrig, Frihed, Glorious Revolution, John Locke, Konstitutionelt monarki, Magtadskillelse, Menneskerettighederne, Monarki, Naturret, Norge, Protestantisme, Religion, Republik, Retsfilosofi, Sekularisme, Skotland.
Østrig
Østrig, officielt Republikken Østrig (tysk: Republik Österreich), er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering.
Østrig og Charles-Louis de Secondat Montesquieu · Østrig og Oplysningstiden ·
Bibelen
En amerikansk Bibel fra 1859. Bibelen (gr. βιβλία biblia "bøger") er betegnelsen for de grundlæggende kanoniske skrifter i jødedommen og kristendommen.
Bibelen og Charles-Louis de Secondat Montesquieu · Bibelen og Oplysningstiden ·
De l'esprit des lois
''De l'esprit des lois'' i udgave fra 1789 De l'esprit des lois – Om lovenes ånd er en afhandling om politisk teori, som først blev udgivet anonymt af Charles-Louis de Secondat Montesquieu i 1748 med hjælp fra Claudine Guérin de Tencin.
Charles-Louis de Secondat Montesquieu og De l'esprit des lois · De l'esprit des lois og Oplysningstiden ·
Demokrati
Valgdeltagelse i form af stemmeafgivelse er en forudsætning for et fungerende demokrati. Stater: liberalt demokrati Demokrati (oldgræsk: δημοκρατία, romaniseret dēmokratía, dēmos 'folk' og kratos 'vælde') eller folkestyre er et politisk system, hvor magten ligger hos folket.
Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Demokrati · Demokrati og Oplysningstiden ·
Den Franske Revolution
Jean-Pierre Houël, ''Stormen på Bastillen'', 14. juli 1789. Den franske revolution er betegnelsen for en periode med politiske omvæltninger, som fandt sted i Frankrig 1789-1799, og som medførte enevældens fald og borgerskabets første store politiske fremstød.
Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Den Franske Revolution · Den Franske Revolution og Oplysningstiden ·
England
England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.
Charles-Louis de Secondat Montesquieu og England · England og Oplysningstiden ·
Fornuft
Allegoriske figurer for '''''fornuft''''' og '''''visdom''''' i Pietro Testas streg fra 1630. Fornuft er evnen til at bringe orden og rette proportioner i menneskets erfaringer og tænkning, evnen til bevidst at få mening ud af ting, anvende logik, etablere og verificere fakta.
Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Fornuft · Fornuft og Oplysningstiden ·
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Frankrig · Frankrig og Oplysningstiden ·
Frihed
Frihed opfattes generelt som et koncept inden for politisk filosofi, og betegner den tilstand i hvilken et individ nyder immunitet fra vilkårlig magtudøvelse.
Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Frihed · Frihed og Oplysningstiden ·
Glorious Revolution
The Glorious Revolution eller "den glorværdige revolution" 1688-89 var resultatet af og kulminationen på en årelang magtkamp mellem kongen og parlamentet i England.
Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Glorious Revolution · Glorious Revolution og Oplysningstiden ·
John Locke
John Locke (født 29. august 1632 i Wrington, død 28. oktober 1704) var en engelsk filosof, der primært var optaget af samfundsforhold og erkendelsesteori (epistemologi).
Charles-Louis de Secondat Montesquieu og John Locke · John Locke og Oplysningstiden ·
Konstitutionelt monarki
lightgreen Andre typer af konstitutionelle systemer. Konstitutionelt monarki (indskrænket monarki) er et regeringssystem, hvor statsoverhovedet (monarken) er bundet af en forfatning i modsætning til absolut monarki, hvor monarken har uindskrænket politisk magt.
Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Konstitutionelt monarki · Konstitutionelt monarki og Oplysningstiden ·
Magtadskillelse
Forside til ''De l'esprit des lois'' af Montesquieu fra 1748. Magtadskillelse eller magtdeling er navne for idéen om, at magten i en stat forfatningsmæssigt skal deles mellem to eller flere (mere eller mindre) uafhængige magtpoler, for at disse skal opveje og kontrollere hinanden og sikre, at en person eller gruppe ikke får for meget magt.
Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Magtadskillelse · Magtadskillelse og Oplysningstiden ·
Menneskerettighederne
''Erklæring om rettigheder for mennesker og borgere'' godkendt af Frankrigs nationalforsamling, den 26. august 1789. Udtrykket Menneskerettighederne dækker almindeligvis over Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, som blev vedtaget af FN's generalforsamling den 10. december 1948.
Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Menneskerettighederne · Menneskerettighederne og Oplysningstiden ·
Monarki
Monarki er betegnelsen for en styreform i en stat, hvor én person, monarken, er statsoverhoved for livstid.
Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Monarki · Monarki og Oplysningstiden ·
Naturret
Thomas Aquinas systematiserede den kristne naturret i værket ''Summa Theologica'' og fastslog, at menneskets positive love, lex humana, ikke måtte stride mod den guddommelige naturret. Maleri af Carlo Crivelli. Naturret er en forestilling om, at der eksisterer en almengyldig retsorden eller retstilstand, der er ikke er fastsat af mennesker, og som er overordnet den menneskeskabte positive ret.
Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Naturret · Naturret og Oplysningstiden ·
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Norge · Norge og Oplysningstiden ·
Protestantisme
Martin Luther Protestantisme er en af de store hovedretninger inden for kristendommen, der opstod ved reformationen som en reaktion mod den katolske kirke og som primært omfatter den evangelisk-lutherske kirke, den reformerte kirke og den anglikanske kirke, men også mere radikale grupper som gendøberne og unitarerne.
Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Protestantisme · Oplysningstiden og Protestantisme ·
Religion
Baha'i, Jainisme Ordet religion kommer af det latinske religare, der betyder "at binde", "fortøje", "forpligte".
Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Religion · Oplysningstiden og Religion ·
Republik
Kort over styreformer i Verdens land. Rupublikker er markeret med enten blå, gul eller brun Republik (af latin: res pública.
Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Republik · Oplysningstiden og Republik ·
Retsfilosofi
Retsfilosofi er læren om statsmagt og rettens definition.
Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Retsfilosofi · Oplysningstiden og Retsfilosofi ·
Sekularisme
Sekularisme er primært den opfattelse at politiske forhold bør diskuteres uafhængigt af religion.
Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Sekularisme · Oplysningstiden og Sekularisme ·
Skotland
Skotland (skotsk/engelsk: Scotland, skotsk gælisk: Alba) er en selvstyrende nation i det nordvestlige Europa og en af de fire nationer, der udgør Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.
Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Skotland · Oplysningstiden og Skotland ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Oplysningstiden
- Hvad de har til fælles Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Oplysningstiden
- Ligheder mellem Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Oplysningstiden
Sammenligning mellem Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Oplysningstiden
Charles-Louis de Secondat Montesquieu har 101 relationer, mens Oplysningstiden har 268. Da de har til fælles 23, den Jaccard indekset er 6.23% = 23 / (101 + 268).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Oplysningstiden. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: