Chiton og Oldtidens Grækenland

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Chiton og Oldtidens Grækenland

Chiton vs. Oldtidens Grækenland

Chiton var hos grækerne i den klassiske oldtid betegnelsen for den underklædning, som hos mænd og kvinder blev båret inderst på legemet og tillige var hjemmedragten. Oldtidens Grækenlands geografiske udbredelse. Oldtidens Grækenland (Ἑλλάς, Hellás) var en næsten tusindårig periode i Grækenlands historie både i Grækenland og mange af Middelhavs- og Sortehavsområderne.

Anatolien

Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu). Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er den ældre græske betegnelse for den store halvø som i dag udgør den asiatiske del af Tyrkiet; den ligger mellem Bosporus, Marmarahavet, Dardanellerne, Sortehavet, Ægæiske hav og Middelhavet. I antikken var Lilleasien (grækernes "Asia" i modsætning til det nuværende Grækenland som blev kaldt "Europa") opdelt i følgende landskaber, som var beboede af hellenske stammer.

Anatolien og Chiton · Anatolien og Oldtidens Grækenland · Se mere »

Athen

Athen (græsk: Αθήνα) er hovedstad i Grækenland og landets største by med indbyggere.

Athen og Chiton · Athen og Oldtidens Grækenland · Se mere »

Grækenland

Grækenland (Ελλάδα), officielt Den Hellenske Republik (Ελληνική Δημοκρατία) er et land i den sydøstlige del af Europa på sydspidsen af Balkanhalvøen.

Chiton og Grækenland · Grækenland og Oldtidens Grækenland · Se mere »

Græker

Grækerne I dag er græker betegnelse for indbyggerne i det moderne Grækenland.

Chiton og Græker · Græker og Oldtidens Grækenland · Se mere »

Herodot

Skulptur af Herodot Herodot (Ἡρόδοτος; Hêródotos) fra Halikarnassos, der på daværende tidspunkt var underlagt Perserriget, nu: Bodrum i Tyrkiet) var en klassisk græsk historieskriver, der sandsynligvis blev født omkring år 484 f.Kr. og levede til 430-420 f.Kr. I hvert fald er der intet i hans værker, der peger mod en senere dato end 424 f.Kr. Herodots Historie handler bl.a. om de persiske invasioner af Grækenland i 490 og 480 f.Kr., som grækerne afviste. Første del af værket handler om forhistorien, og Herodot, der er beåndet af en ualmindelig fortælleglæde, kommer ud i lange udflugter om fortidige og samtidige kulturer som Lydien, Persien, Egypten, Babylon og skyterne. På den måde er Herodots Historie nærmest en verdenshistorie, og han kaldes ofte for historieskrivningens fader. Herodots Historie blev genudgivet på dansk i 1997. Der er tidligere historieskrivere end Herodot, først og fremmest Hekataios, men Herodot er den første, der er overleveret, og allerede i oldtiden blev han opfattet som grundlægger af historiegenren. Cicero kalder ham således "historiens fader" (pater historiae). På Herodots tid betød historiē ikke, hvad vi i dag forstår ved "historie", men derimod "forskning" (af (w)id- "se, erfare").

Chiton og Herodot · Herodot og Oldtidens Grækenland · Se mere »

Peplos

Rekonstruktion ef en 'Peplos Kore' Peplos eller peplon var et kvindeligt rituelt klædningsstykke i den antikke gudstjeneste.

Chiton og Peplos · Oldtidens Grækenland og Peplos · Se mere »

Perserkrigene

Perserriget omkring 490 f.Kr. Herodot er hovedkilden til viden om perserkrigene Perserkrigene er betegnelsen for de krige, som førtes mellem det persiske Rige og flere af de græske bystater fra 499 til 449 f.Kr.

Chiton og Perserkrigene · Oldtidens Grækenland og Perserkrigene · Se mere »