Ligheder mellem DDR og DDR's historie
DDR og DDR's historie har 44 ting til fælles (i Unionpedia): Allianz für Deutschland, Østberlin, Østblokken, Blokparti, Christlich-Demokratische Union Deutschlands (DDR), Den kolde krig, Egon Krenz, Erich Honecker, Foråret i Prag, Frankrig, Glasnost, Helsingfors-erklæringen, Josef Stalin, Kommunistische Partei Deutschlands, Leipzig, Lothar de Maizière, Mark der DDR, Mikhail Gorbatjov, Otto Grotewohl, Perestrojka, Planøkonomi, Sabine Bergmann-Pohl, Sovjetunionen, Sozialistische Einheitspartei Deutschlands, Stasi, Storbritannien, Thüringen, To plus fire-aftalen, Tysklands genforening, USA, ..., Valget til Volkskammer 1990, Vestberlin, Vesttyskland, Volkskammer, Walter Ulbricht, Warszawapagten, Wilhelm Pieck, Willi Stoph, Wolf Biermann, 17. juni, 18. marts, 2. verdenskrig, 3. oktober, 7. oktober. Expand indeks (14 mere) »
Allianz für Deutschland
Valgplakat for Allianz für Deutschland ved valget i DDR i 1990 Allianz für Deutschland (dansk: "Alliancen for Tyskland") var et borgerligt valgforbund ved det første og sidste frie valg til Volkskammer i DDR den 18. marts 1990.
Allianz für Deutschland og DDR · Allianz für Deutschland og DDR's historie ·
Østberlin
Østberlin er den del af det delte Berlin, som fra 1945 til 1990 var hovedstad i den sovjetiske sektor efter Nazitysklands sammenbrud og senere DDR.
Østberlin og DDR · Østberlin og DDR's historie ·
Østblokken
Østblokken #f5a971 Kommunistiske stater i Europa før Tito-Stalin-konflikten i 1948. Østblokken var under Den kolde krig den almene betegnelse for landene, der var allierede med Sovjetunionen.
Østblokken og DDR · Østblokken og DDR's historie ·
Blokparti
Møde i Demokratischer Block i DDR i november 1989. I midten kommunistpartiets generalsekretær Egon Krenz Et Blokparti er en betegnelse anvendt om politiske partier, som eksisterede i kommunistiske diktaturer i østblokken ved siden af det herskende kommunistparti, og som indgik i en partiblok sammen med kommunistpartiet.
Blokparti og DDR · Blokparti og DDR's historie ·
Christlich-Demokratische Union Deutschlands (DDR)
Christlich-Demokratische Union Deutschlands, eller blot CDU, var et blokparti i DDR.
Christlich-Demokratische Union Deutschlands (DDR) og DDR · Christlich-Demokratische Union Deutschlands (DDR) og DDR's historie ·
Den kolde krig
Under den kolde krig stod NATO-landene (eller Vestblokken, vist med blå) over for Warszawapagt-landene (eller Østblokken, vist med rød). Berlinmuren var et af den kolde krigs mest ikoniske symboler. Den kolde krig er betegnelsen for de konflikter i international politik, der opstod mellem landene i de to militæralliancer NATO og Warszawapagten (anført af hhv. USA og Sovjetunionen) i perioden fra 2. verdenskrigs afslutning til Sovjetunionens opløsning i 1991.
DDR og Den kolde krig · DDR's historie og Den kolde krig ·
Egon Krenz
Egon Krenz (født 19. marts 1937) er en tidligere politiker fra DDR's socialistparti.
DDR og Egon Krenz · DDR's historie og Egon Krenz ·
Erich Honecker
Erich Honecker (født 25. august 1912 i Neunkirchen, død 29. maj 1994 i Santiago de Chile) var en tysk kommunist som ledede DDR fra 1971 frem til 1989.
DDR og Erich Honecker · DDR's historie og Erich Honecker ·
Foråret i Prag
Mindemærke for studenten Jan Palach, der tog sit liv den 16. januar 1969 i protest over, at den tjekkoslovakiske reformbevægelse var blevet knust. Foråret i Prag var en udvikling med reformer for at liberalisere og demokratisere staten, som det kommunistiske parti under ledelse af Alexander Dubček iværksatte i Tjekkoslovakiet fra januar 1968 til 21.
DDR og Foråret i Prag · DDR's historie og Foråret i Prag ·
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
DDR og Frankrig · DDR's historie og Frankrig ·
Glasnost
Sovjetisk frimærke fra 1988: (1) ''Perestrojka fortsætter udviklingen fra Oktoberrevolutionen''; (2) ''Udvikling, Demokratisering, Glasnost'' Glasnost er russisk og betyder "åbenhed".
DDR og Glasnost · DDR's historie og Glasnost ·
Helsingfors-erklæringen
Helsingfors-erklæringen er sluterklæringen på OSCE-konferencen, der blev afholdt i Finlandiahuset i Helsinki i Finland i juli og den 1.
DDR og Helsingfors-erklæringen · DDR's historie og Helsingfors-erklæringen ·
Josef Stalin
Josef Stalin (Иосиф Виссарионович Сталин,; იოსებ ბესარიონის ძე ჯუღაშვილი, oprindeligt kaldet Иосиф Виссарионович Джугашвили,; født 18. december 1878 (Stalin opgav fødselsdatoen til 21. december 1879, død 5. marts 1953)) var generalsekretær i Sovjetunionens kommunistiske parti i knap 31 år fra udnævnelsen i april 1922 til sin død i marts 1953.
DDR og Josef Stalin · DDR's historie og Josef Stalin ·
Kommunistische Partei Deutschlands
Kommunistische Partei Deutschlands var et tysk, kommunistisk, politisk parti, der eksisterede fra 1919 til 1968.
DDR og Kommunistische Partei Deutschlands · DDR's historie og Kommunistische Partei Deutschlands ·
Leipzig
Leipzig er den største by i delstaten Sachsen i Tyskland.
DDR og Leipzig · DDR's historie og Leipzig ·
Lothar de Maizière
Lothar de Maizière (født 2. marts 1940 i Nordhausen i Thüringen) er en tysk kristeligdemokratisk politiker, som var DDRs sidste og eneste demokratisk udpegede statsminister og efter den tyske genforening føderal minister uden portefølje i Helmut Kohls regering.
DDR og Lothar de Maizière · DDR's historie og Lothar de Maizière ·
Mark der DDR
10 Mark-seddel fra DDR 1 M mønt fra DDR Mark der DDR eller Ostmark var betegnelsen for den møntenhed, der blev brugt i DDR i perioden 1948-1990.
DDR og Mark der DDR · DDR's historie og Mark der DDR ·
Mikhail Gorbatjov
Mikhail Sergejevitj Gorbatjov (Михаи́л Серге́евич Горбачёв, af Горба́ч.
DDR og Mikhail Gorbatjov · DDR's historie og Mikhail Gorbatjov ·
Otto Grotewohl
Otto Grotewohl (født 11. marts 1894 i Braunschweig, død 21. september 1964 i Berlin) var en østtysk politiker.
DDR og Otto Grotewohl · DDR's historie og Otto Grotewohl ·
Perestrojka
Perestrojka poststempel fra 1988. Perestrojka.
DDR og Perestrojka · DDR's historie og Perestrojka ·
Planøkonomi
Propaganda på husmur for DDRs Nationale Front til fordel for Leipzigs industriarbejdere i kamp for "fred, enhed og opfyldelse af femårs-planen". En planøkonomi er et økonomisk system, hvor produktionen (og dermed beskæftigelsen og investeringerne) og allokeringen af de fremstillede goder i et betydeligt omfang er bestemt af en produktionsplan, der omfatter hele økonomien.
DDR og Planøkonomi · DDR's historie og Planøkonomi ·
Sabine Bergmann-Pohl
Sabine Bergmann-Pohl (født Sabine Schulz den 20. april 1946 i Eisenach, Thüringen, i den daværende sovjetiske besættelseszone i Tyskland) er en tidligere tysk politiker (Øst-CDU og CDU), der var det sidste og eneste folkevalgte statsoverhoved i Deutsche Demokratische Republik fra 5. april til 2. oktober 1990.
DDR og Sabine Bergmann-Pohl · DDR's historie og Sabine Bergmann-Pohl ·
Sovjetunionen
Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.
DDR og Sovjetunionen · DDR's historie og Sovjetunionen ·
Sozialistische Einheitspartei Deutschlands
SED Sozialistische Einheitspartei Deutschlands (SED) (Tysklands Socialistiske Enhedsparti) var det regerende parti i den Deutsche Demokratische Republik (DDR), der blev oprettet den 7. oktober 1949.
DDR og Sozialistische Einheitspartei Deutschlands · DDR's historie og Sozialistische Einheitspartei Deutschlands ·
Stasi
Ministerium für Staatssicherheit (MfS (Ministeriet for Statssikkerhed) i folkemunde Stasi (afledt af Staatssicherheit) var den primære sikkerheds- og efterretningstjeneste samt undersøgelsesorgan for "politiske forbrydelser" i DDR).
DDR og Stasi · DDR's historie og Stasi ·
Storbritannien
Storbritannien (United Kingdom), officielt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland), er et land i Vesteuropa.
DDR og Storbritannien · DDR's historie og Storbritannien ·
Thüringen
Thüringen ligger i centrum af Tyskland og er blandt de mindre af landets 16 delstater med et areal på 16.200 km² og og 2.126.846 indbyggere (pr. 2022).
DDR og Thüringen · DDR's historie og Thüringen ·
To plus fire-aftalen
De allieredes underskrifter på 2+4-aftalen To plus fire-aftalen (eller Traktaten om den endelige afklaring af Tysklands forhold. Vertrag über die abschließende Regelung in Bezug auf Deutschland) var en traktat, der i 1990 forhandledes mellem Forbundsrepublikken Tyskland og den Tyske Demokratiske Republik (de "to"), og de fire magter, som besatte Tyskland i slutningen af Anden Verdenskrig: Frankrig, Sovjetunionen, Storbritannien og USA.
DDR og To plus fire-aftalen · DDR's historie og To plus fire-aftalen ·
Tysklands genforening
Tysklands genforening betegner Tysklands genforening efter den opsplitning af landet som fandt sted efter Anden Verdenskrig.
DDR og Tysklands genforening · DDR's historie og Tysklands genforening ·
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii. Med mere end 9,8 millioner km² og en befolkning på mere end 336 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 23.300 mia. dollar, verdens største økonomi. USA opnåede uafhængighed af Storbritannien i 1776, i første omgang for 13 delstater på østkysten. I det 19. århundrede ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra Frankrig, Spanien, Storbritannien, Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii. Uenighed mellem sydstaterne domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860'erne. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. Den spansk-amerikanske krig og 1. verdenskrig bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved 2. verdenskrigs afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og var med til at grundlægge NATO. Efter Den kolde krigs afslutning blev USA verdens eneste supermagt.
DDR og USA · DDR's historie og USA ·
Valget til Volkskammer 1990
Stemmeseddel til valgkreds I (Berlin) Valget til Volkskammer i 1990 fandt sted den 18.
DDR og Valget til Volkskammer 1990 · DDR's historie og Valget til Volkskammer 1990 ·
Vestberlin
Vestberlin var det uofficielle navn på den vestlige del af Berlin mellem 1948 og 1990.
DDR og Vestberlin · DDR's historie og Vestberlin ·
Vesttyskland
Vesttyskland var 1949-1990 den uofficielle betegnelse for Forbundsrepublikken Tyskland (BRD).
DDR og Vesttyskland · DDR's historie og Vesttyskland ·
Volkskammer
Palast der Republik, der var sæde for Volkskammer fra 1976 til 1990. Volkskammer (da.: Folkets kammer) var parlamentet og dermed den de jure lovgivende magt i Deutsche Demokratische Republik (DDR).
DDR og Volkskammer · DDR's historie og Volkskammer ·
Walter Ulbricht
Walter Ernst Paul Ulbricht (født 30. juni 1893 i Leipzig, død 1. august 1973 ved Döllnsee nord for Berlin) var tysk kommunist, først i KPD siden i DDR's kommunistiske statsparti SED.
DDR og Walter Ulbricht · DDR's historie og Walter Ulbricht ·
Warszawapagten
Logo Warszawapagten Landene i WarszawapagtenBemærk: Albanien er markeret med en mørkere farve. Warszawapagten (ofte forkortet til WAPA), officielt Traktaten for Venskab, Samarbejde og gensidig hjælp, var en militæralliance med en række østeuropæiske lande som medlemmer, der havde til formål at "opretholde et tættere militært samarbejde".
DDR og Warszawapagten · DDR's historie og Warszawapagten ·
Wilhelm Pieck
Friedrich Wilhelm Reinhold Pieck (født 3. januar 1876 i Guben, død 7. september 1960 i Østberlin) var en tysk kommunistisk politiker, der fra 1949 til 1960 var den første og eneste præsident i Deutsche Demokratische Republik.
DDR og Wilhelm Pieck · DDR's historie og Wilhelm Pieck ·
Willi Stoph
Willi Stoph (født 9. juli 1914 i Schöneberg, Berlin, Tyskland, død 13. april 1999 i Berlin) var en østtysk politiker, som var premierminister (formand for Ministerrat) i Deutsche Demokratische Republik (DDR) fra 1964−1973 og igen fra 1976−1989.
DDR og Willi Stoph · DDR's historie og Willi Stoph ·
Wolf Biermann
Biermann overlevede de fire angreb med brandbomber, Hamborg blev udsat for i juli 1943, og som dræbte omkring 50.000 mennesker."http://news.bbc.co.uk/2/shared/spl/hi/pop_ups/03/europe_german_destruction/html/4.stm In Pictures: German destruction" BBC News. Mindesmærke over ofrene for ildstormen i Hamborg-bydelen Hammerbrook, som Biermann overlevede. Wolf Biermann (født 15. november 1936 i Hamborg) er digter og forfatter.
DDR og Wolf Biermann · DDR's historie og Wolf Biermann ·
17. juni
17.
17. juni og DDR · 17. juni og DDR's historie ·
18. marts
18.
18. marts og DDR · 18. marts og DDR's historie ·
2. verdenskrig
2.
2. verdenskrig og DDR · 2. verdenskrig og DDR's historie ·
3. oktober
3.
3. oktober og DDR · 3. oktober og DDR's historie ·
7. oktober
7.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes DDR og DDR's historie
- Hvad de har til fælles DDR og DDR's historie
- Ligheder mellem DDR og DDR's historie
Sammenligning mellem DDR og DDR's historie
DDR har 135 relationer, mens DDR's historie har 140. Da de har til fælles 44, den Jaccard indekset er 16.00% = 44 / (135 + 140).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem DDR og DDR's historie. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: