Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem DNA og Jordens historie
DNA og Jordens historie har 38 ting til fælles (i Unionpedia): Arkæer, Bakterier, Biologi, Celledeling, Cellekerne, Dyr, Enzym, Eukaryoter, Evolution (biologi), Gen, Genteknologi, Grønkorn, Grundstof, Hjerne, Hvirveldyr, Katalysator (kemi), Kosmisk støv, Kulhydrat, Kvælstof, Landbrug, Mitokondrie, Molekyle, Mutation, Nanoteknologi, NASA, Nature, Nukleinsyre, Organel, Planter, Prokaryoter, ..., Protein, Ribosom, RNA, Slægt (biologi), Stofskifte, Svampe, Ultraviolet lys, Virus. Expand indeks (8 mere) »
Arkæer
Arkæerne (latin Archaea, fra græsk αρχαία, "de gamle") er et af de tre domæner af levende organismer sammen med bakterier og eukaryoter.
Arkæer og DNA · Arkæer og Jordens historie ·
Bakterier
Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.
Bakterier og DNA · Bakterier og Jordens historie ·
Biologi
Biologi er studiet af liv (organismer).
Biologi og DNA · Biologi og Jordens historie ·
Celledeling
Billedet forestiller mitose øverst og meiose under den tynde streg.Bemærk at den celle der kommer ud af meiosen har halvt så mange kromosomer som de celler der kommer ud af mitosen. Celledeling er, når en celle deler sig til to nye celler.
Celledeling og DNA · Celledeling og Jordens historie ·
Cellekerne
endoplasmatiske reticulum. (1) Cellemembranen (2) Ribosomer (3) Kerneporer (4) Kromosomerne (5) Kromatintråde (6) Cellekernen (7) Endoplasmatisk reticulum (8) Nukleoplasma Hele strukturen er omgivet af cellens cytoplasma. Skematisk tegning af en typisk dyrecelle og dens organeller: 1. Nukleolus 2. '''Cellekernen''' 3. Ribosomer (små prikker) 4. Vesikel 5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum 6. Golgiapparattet 7. Cytoskelet 8. Glat endoplasmatisk reticulum 9. Mitokondrier 10. Vakuole 11. Cytosol 12. Lysosom 13. Centrioler Cellekernen (eller nukleus) er i cellebiologi et membranbeklædt organel, der findes i eukaryote celler.
Cellekerne og DNA · Cellekerne og Jordens historie ·
Dyr
Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia, også kaldet Metazoa.
DNA og Dyr · Dyr og Jordens historie ·
Enzym
date.
DNA og Enzym · Enzym og Jordens historie ·
Eukaryoter
Fotografi af kæmpecellen ''Xenophyophore'' med en diameter på ca. 20 cm, som var verdens største i 2005 (NOAA).https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html oceanexplorer.noaa.gov: Xenophyophore Citat: "...The image may be one of a large 20-cm wide Xenophyophore. Xenophyophores are single cell animals called Protists. As benthic particulate feeders, xenophyophores normally sift through the sediments on the sea floor...", https://web.archive.org/web/20051020153006/https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html backup Eukaryoter (latin Eukaryota, fra græsk Eukarya, af eu ægte + karyon kerne) er biologiske organismer, hvis cellerne indeholder en eller flere cellekerner – i modsætning til prokaryoter.
DNA og Eukaryoter · Eukaryoter og Jordens historie ·
Evolution (biologi)
En almindelig, om end ikke helt korrekt, beskrivelse af evolutionen er menneskets gradvise udvikling fra en menneskeabe. Evolution (engelsk og latin e.
DNA og Evolution (biologi) · Evolution (biologi) og Jordens historie ·
Gen
Et '''gen''' er et stykke af et kromosoms DNA-molekyle. Et gen er en biologisk enhed for information kodet i DNA om dannelse af et biologisk molekyle.
DNA og Gen · Gen og Jordens historie ·
Genteknologi
Genteknologi er en samlet betegnelse for de molekylære teknikker, der anvendes for at ændre en organismes arveanlæg.
DNA og Genteknologi · Genteknologi og Jordens historie ·
Grønkorn
Planteceller med synlige kloroplaster. Diagram over fotosyntesemembranen, hvor den lysafhængige del af fotosyntesen foregår. Grønkorn eller kloroplaster (en af flere slags plastider) er de organeller, hvori planters fotosyntese foregår.
DNA og Grønkorn · Grønkorn og Jordens historie ·
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
DNA og Grundstof · Grundstof og Jordens historie ·
Hjerne
Menneskehjerne Hjernen (encephalon,Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme oldgræsk ἐγκέφαλοςLiddell, H.G. & Scott, R. (1940). A Greek-English Lexicon. revised and augmented throughout by Sir Henry Stuart Jones. with the assistance of. Roderick McKenzie. Oxford: Clarendon Press.) er populært sagt den del af centralnervesystemet som findes inde i kraniet.
DNA og Hjerne · Hjerne og Jordens historie ·
Hvirveldyr
Hvirveldyr (latin: Vertebrata) tilhører chordaterne.
DNA og Hvirveldyr · Hvirveldyr og Jordens historie ·
Katalysator (kemi)
Et eksempel på effekten af en katalysator. Til venstre en sukkerknald, der ikke kan brænde, men i stedet karamelliseres ved varmepåvirkning. Til højre er tilsat aske, hvorved sukkeret antændes og brænder. En katalysator er en substans, der øger hastigheden af en kemisk reaktion uden selv at blive omdannet eller forbrugt ved reaktionen.
DNA og Katalysator (kemi) · Jordens historie og Katalysator (kemi) ·
Kosmisk støv
Kosmisk støv er en variant af støv, der består af partikler i verdensrummet, i størrelsen fra få molekyler til 0,1 mm.
DNA og Kosmisk støv · Jordens historie og Kosmisk støv ·
Kulhydrat
Kulhydrater eller sakkarider (latin: saccharider) er en stor gruppe af organiske stoffer populært kaldet sukker eller sukkerstoffer.
DNA og Kulhydrat · Jordens historie og Kulhydrat ·
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
DNA og Kvælstof · Jordens historie og Kvælstof ·
Landbrug
Høst i DanmarkLandbrug er en menneskelig aktivitet, hvor fødevarer og andre råvarer frembringes ved dyrkning af kulturplanter og avl på visse dyr.
DNA og Landbrug · Jordens historie og Landbrug ·
Mitokondrie
mammalt lungevæv, der viser den indre matrix og de omgivende membraner. De mange folder kaldes ''cristae''. Nukleus 3. Ribosomer (små prikker) 4. Vesikel 5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum 6. Golgiapparattet 7. Cytoskelet 8. Glat endoplasmatisk reticulum 9. '''Mitokondrier''' 10. Vakuole 11. Cytosol 12. Lysosom 13. Centrioler Et mitokondrie (af græsk μίτος mitos, ”tråd”, og χονδρίον chondrion, diminutiv af chondros, ”korn”) er inden for cellebiologi betegnelsen for et organel, som findes i de fleste eukaryote celler.
DNA og Mitokondrie · Jordens historie og Mitokondrie ·
Molekyle
En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.
DNA og Molekyle · Jordens historie og Molekyle ·
Mutation
Et eksempel på den molekylære forbindelse mellem DNA og et mutagen (benzo''a''pyrene, der findes i tobaksrøg) En mutation er en ændring i en celles arvemateriale (DNA).
DNA og Mutation · Jordens historie og Mutation ·
Nanoteknologi
Nanoteknologi betegner anvendt naturvidenskab, som beskæftiger sig med strukturer af størrelsesorden 0,1 – 100 nm, hvor en nanometer er en milliontedel millimeter (også skrevet som 10⁻⁹ m) Karakteristisk for dette niveau er, at strukturerne er for store til at beskrives af enkle atommodeller, og samtidig er de for små til at beskrives af klassiske teorier, som klassisk termodynamik, klassisk elektromagnetisme og newtonsk fysik.
DNA og Nanoteknologi · Jordens historie og Nanoteknologi ·
NASA
Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.
DNA og NASA · Jordens historie og NASA ·
Nature
Nature er et britisk multidisciplinært videnskabeligt tidsskrift, der blev udgivet første gang den 4.
DNA og Nature · Jordens historie og Nature ·
Nukleinsyre
Skematisk fremstilling af en dobbeltstrenget nukleinsyre. Gule cirkler er fosfatgrupper, grønne cirkler er deoxyribose eller ribose og de røde cirkler er baser. Fuldt optrukne linjer indikerer kovalente bindinger, mens stiplede linjer er hydrogenbindinger. Animation af en roterende DNA-struktur En nukleinsyre (også kaldet kernesyre) er en biologisk polymer der er opbygget af nukleotider.
DNA og Nukleinsyre · Jordens historie og Nukleinsyre ·
Organel
Et organel (betyder lille organ) er en struktur, som ligger indlejret i cytoplasmaet i cellens indre.
DNA og Organel · Jordens historie og Organel ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
DNA og Planter · Jordens historie og Planter ·
Prokaryoter
En typisk prokaryotcelle Prokaryot betyder egentlig 'før kerne'.
DNA og Prokaryoter · Jordens historie og Prokaryoter ·
Protein
Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.
DNA og Protein · Jordens historie og Protein ·
Ribosom
Ribosomet er et cellulært kompleks, som består dels af ribosomalt RNA (rRNA) dels af ribosomale proteiner (r-proteiner).
DNA og Ribosom · Jordens historie og Ribosom ·
RNA
Eksempel på en RNA-streng. Her en del af RNA'et i Coronavirus, der fungerer som signalsegment. Ribonukleinsyre (RNA; engelsk: ribonucleic acid).
DNA og RNA · Jordens historie og RNA ·
Slægt (biologi)
En slægt er i biologisk systematisk en kategori, som omfatter en eller flere arter.
DNA og Slægt (biologi) · Jordens historie og Slægt (biologi) ·
Stofskifte
Stofskifte, metabolisme (fra græsk μεταβολή metabolé) eller stofomsætningen er den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler.
DNA og Stofskifte · Jordens historie og Stofskifte ·
Svampe
Skitse over frugtlegemet af to basidiesvampe (en lamelsvamp og en rørhat) Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der oprindeligt blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget, der har vist sig at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget.
DNA og Svampe · Jordens historie og Svampe ·
Ultraviolet lys
Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.
DNA og Ultraviolet lys · Jordens historie og Ultraviolet lys ·
Virus
Coronavirus som set med et elektronmikroskop Diagram af celleinvasionen og replikationen af influenzavirus Baltimore-klassifikationen inddeler virus efter hvordan virus-mRNA syntetiseres Model af en Hepatitis B virus Model af HDV, hepatitis D virus, den mindste sygdomsfremkaldende virus Elektronmikroskopi af Influenza A-virus Tobacco mosaic virus på den engelske Wikipedia En model af en bakteriofag og dens replikation Elektronmikrografi af bakteriofagen Φ X174, en virus med ssDNA Illustration af de overlappende gener i Φ X174 Illustration af de overappende gener i HVB Strukturen af en plantevirus (cowpea mosaik virus) herpes virus 3D model af en filovirus En biologisk virus består af et genom af DNA eller RNA og et antal enzymer, der er indlejret i en proteinkappe (en kapsid) eventuelt omkranset af en membrankappe.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes DNA og Jordens historie
- Hvad de har til fælles DNA og Jordens historie
- Ligheder mellem DNA og Jordens historie
Sammenligning mellem DNA og Jordens historie
DNA har 221 relationer, mens Jordens historie har 289. Da de har til fælles 38, den Jaccard indekset er 7.45% = 38 / (221 + 289).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem DNA og Jordens historie. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
