Ligheder mellem Danmark under den kolde krig (udenrigspolitik) og Den kolde krig
Danmark under den kolde krig (udenrigspolitik) og Den kolde krig har 37 ting til fælles (i Unionpedia): Belgien, Berlinmuren, Cuba, Cubakrisen, Danmark, DDR, Demokrati, Det Europæiske Fællesskab, Europa, Forenede Nationer, Frankrig, Generalforsamling, Gustav Rasmussen, Handelsembargo, Holland, Kernevåben, Koreakrigen, Mikhail Gorbatjov, NATO, Nikita Khrusjtjov, Norge, Paris, Polen, Pragkuppet, Robert McNamara, Rusland, Sovjetunionen, Sputnik-satellitter, Storbritannien, Tjekkoslovakiet, ..., Traktat, Ungarn, USA, Vietnamkrigen, Washington D.C., 4. april, 9. november. Expand indeks (7 mere) »
Belgien
Belgien (nederlandsk: België, fransk: Belgique, tysk: Belgien), officielt Kongeriget Belgien (nederlandsk: Koninkrijk België, fransk: Royaume de Belgique, tysk: Königreich Belgien), er en suveræn stat i Vesteuropa.
Belgien og Danmark under den kolde krig (udenrigspolitik) · Belgien og Den kolde krig ·
Berlinmuren
"Arbejderklassens kampgrupper" lukker grænsen, hvor Muren skal rejses. 13. august 1961. Filmavis fra Berlinmurens etårsdag i 1962. Hjørnet Ackerstraße-Bernauer Straße i 1963 og 2011 - med og uden Muren. Det berømte ''You are leaving the American sector.'' "De forlader den amerikanske sektor." Muren og ingenmandsland, set fra Axel Springer-bygningen, 1984. Muren og ingenmandsland med spærrer og vagttårn, 1977. En ældre kvinde vinker over Muren. Berlinmuren (på tysk Berliner Mauer eller bare die Mauer, i DDR kaldet Antifaschistischer Schutzwall, "antifascistiske beskyttelsesmur", i Vesttyskland Schandmauer, skammens mur) var en adskillende spærring af beton, pigtråd og elektrisk hegn, som myndighederne i Østtyskland lod rejse fra søndag den 13. august 1961 omkring det daværende Vestberlin.
Berlinmuren og Danmark under den kolde krig (udenrigspolitik) · Berlinmuren og Den kolde krig ·
Cuba
Cuba, officielt Republikken Cuba (República de Cuba, er et ørige bestående af øen Cuba, samt Isla de la Juventud og flere mindre øgrupper. Cuba ligger, hvor det nordlige Caribiske Hav, den Mexicanske Golf, og Atlanterhavet mødes. Cuba ligger øst for Yucatán-halvøen (Mexico), syd for både den amerikanske stat Florida og Bahamas, vest for Hispaniola (Haiti/den Dominikanske Republik), og nord for både Jamaica og Caymanøerne. Havana er den største by og hovedstad; andre større byer omfatter Santiago de Cuba og Camagüey. Det officielle område for Republikken Cuba udgør 109.884 km² (uden territorialfarvandet). Hovedøen Cuba er den største ø i Cuba og i Caribien, med et areal på 104.556 km². Cuba er det næstmest folkerige land i Caribien efter Haiti, med over 11 millioner indbyggere.. World Bank, 2021. Hentet 22. august 2022. Kulturelt betragtes Cuba som en del af Latinamerika. Det er en multietnisk land, hvis folk, kultur og skikke har forskellige oprindelser, herunder Neo-Taíno folket Ciboney, den lange periode af spansk kolonialisme, indførelsen af slaveri i det Det spanske koloniimperium og et tæt forhold til Sovjetunionen i den kolde krig. Cuba er et stiftende medlem af De Forenede Nationer, G77, De alliancefrie landes bevægelse, AVS-landene, ALBA, og Organisationen af Amerikanske Stater. Det har i øjeblikket en af verdens eneste planøkonomier, og Cubas økonomi er domineret af turistindustrien og eksporten af faglært arbejdskraft, sukker, tobak og kaffe. Cuba har historisk – både før og under det kommunistiske styre – præsteret bedre end andre lande i regionen på en række socioøkonomiske indikatorer, såsom læsefærdighed, spædbørnsdødelighed og forventet levetid. Cuba har et etparti autoritært regime, hvor en politisk opposition ikke er tilladt. Der afholdes valg i Cuba, men de betragtes ikke som demokratiske. Censur af information (inklusive begrænsning af internetadgang) er omfattende og uafhængig og kritisk journalistik er undertrykt i Cuba; Journalister uden grænser har karakteriseret Cuba som et de lande i verden med mindst pressefrihed., Reporters Without Borders. Retrieved 12 November 2015.
Cuba og Danmark under den kolde krig (udenrigspolitik) · Cuba og Den kolde krig ·
Cubakrisen
Lockheed SP-2H Neptune over et sovjetisk fragtskib, der fragtede 12 Iljusjin Il-28-fly til Cuba i 1962. Cubakrisen er en betegnelse for de 13 dage i oktober 1962, hvor USA og Sovjetunionen gensidigt fremsatte trusler om at anvende atomvåben om nødvendigt.
Cubakrisen og Danmark under den kolde krig (udenrigspolitik) · Cubakrisen og Den kolde krig ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmark og Danmark under den kolde krig (udenrigspolitik) · Danmark og Den kolde krig ·
DDR
Den Tyske Demokratiske Republik (Deutsche Demokratische Republik, DDR), eller (uofficielt) Østtyskland, var en tysk stat, der eksisterede fra 1949 til 1990.
DDR og Danmark under den kolde krig (udenrigspolitik) · DDR og Den kolde krig ·
Demokrati
Valgdeltagelse i form af stemmeafgivelse er en forudsætning for et fungerende demokrati. Stater: liberalt demokrati Demokrati (oldgræsk: δημοκρατία, romaniseret dēmokratía, dēmos 'folk' og kratos 'vælde') eller folkestyre er et politisk system, hvor magten ligger hos folket.
Danmark under den kolde krig (udenrigspolitik) og Demokrati · Demokrati og Den kolde krig ·
Det Europæiske Fællesskab
Det Europæiske Fællesskab (EF) var en europæisk overnational organisation, der var forløberen for Den Europæiske Union (EU).
Danmark under den kolde krig (udenrigspolitik) og Det Europæiske Fællesskab · Den kolde krig og Det Europæiske Fællesskab ·
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Danmark under den kolde krig (udenrigspolitik) og Europa · Den kolde krig og Europa ·
Forenede Nationer
Forenede Nationer (forkortes FN) er en verdensorganisation, der blev dannet efter 2. verdenskrig den 24. oktober 1945 af 51 stater, bl.a. Danmark.
Danmark under den kolde krig (udenrigspolitik) og Forenede Nationer · Den kolde krig og Forenede Nationer ·
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Danmark under den kolde krig (udenrigspolitik) og Frankrig · Den kolde krig og Frankrig ·
Generalforsamling
''Generalforsamling i Ansager Andelsmejeri'' maleri fra 1885 af Hans Agersnap. En generalforsamling er den øverste myndighed i foreninger, virksomheder, selskaber og organisationer.
Danmark under den kolde krig (udenrigspolitik) og Generalforsamling · Den kolde krig og Generalforsamling ·
Gustav Rasmussen
Niels Carl Gustav Magnus Rasmussen (født 10. august 1895 i Odense, død 13. september 1953 i København) var en dansk politiker og fra 1921 uddannet jurist.
Danmark under den kolde krig (udenrigspolitik) og Gustav Rasmussen · Den kolde krig og Gustav Rasmussen ·
Handelsembargo
Handelsembargo (Økonomiske sanktioner), betyder hindring, et handelsforbud, et delvist eller fuldstændige forbud mod handel og handel med et bestemt land, stat eller en gruppe af lande.
Danmark under den kolde krig (udenrigspolitik) og Handelsembargo · Den kolde krig og Handelsembargo ·
Holland
Holland eller Nederlandene (formen Nederland (Nederland er også korrekt, men bruges stort set ikke på dansk) er et land i Europa. Formelt set er Holland en del af Kongeriget Nederlandene, som et konstituerende land og udgør de Nederlandske provinser i Vesteuropa, mens resten udgøres af tre øer i det Caribiske Hav. Den europæiske del grænser mod nord og vest til Nordsøen, Belgien mod syd og Tyskland mod øst; og deler sine maritime grænser med Belgien, Tyskland og Storbritannien. Landet er det tættest befolkede i Europa (bortset fra småstaterne Monaco, Vatikanstaten, Malta og San Marino). Det er også et af verdens lavestliggende lande, hvilket navnet Nederlandene henviser til. Kun omkring 50% af landarealet er over 1 meter over havets overflade med Vaalserberg på 321 meter som det højeste punkt og Zuidplaspolder i kommunen Zuidplas på -6,72 m som laveste. Til sammenligning er Lammefjorden på -7,5 m. 17 % af det nuværende landareal er indvundet ved inddæmning (landvinding fra havet) og opfyldning af indsøer og 26 % af landarealet er beskyttet af diger. Nederlandene har over 17.860.000 indbyggere i juni 2023, der kaldes nederlændere eller hollændere. De bebor et landareal på 33.481 km² i Europa. Befolkningstæthed: 533 indbyggere per km² landareal, 430 per km² samlet areal. Amsterdam er den officielle hovedstad, mens Haag (Den Haag) er sæde for regeringen og parlamentets to kamre: Eerste Kamer og Tweede Kamer. Haag er også hjemsted for Den Internationale Domstol og Den Internationale Straffedomstol.
Danmark under den kolde krig (udenrigspolitik) og Holland · Den kolde krig og Holland ·
Kernevåben
Kernevåben, mest kendt som atomvåben, er bomber, der anvender radioaktivt materiale som sprængsats.
Danmark under den kolde krig (udenrigspolitik) og Kernevåben · Den kolde krig og Kernevåben ·
Koreakrigen
Koreakrigen varede fra søndag den 25. juni 1950 til Våbenstilstandstraktaten mandag den 27. juli 1953.
Danmark under den kolde krig (udenrigspolitik) og Koreakrigen · Den kolde krig og Koreakrigen ·
Mikhail Gorbatjov
Mikhail Sergejevitj Gorbatjov (Михаи́л Серге́евич Горбачёв, af Горба́ч.
Danmark under den kolde krig (udenrigspolitik) og Mikhail Gorbatjov · Den kolde krig og Mikhail Gorbatjov ·
NATO
NATO (North Atlantic Treaty Organization; Den Nordatlantiske Traktats Organisation; Organisation du traité de l'Atlantique nord, OTAN) er en international organisation for politisk og militært forsvarssamarbejde omkring den nordlige del af Atlanterhavet, som blev etableret i 1949 med de allierede krigspartnere USA, Storbritannien og Frankrig som de drivende kræfter.
Danmark under den kolde krig (udenrigspolitik) og NATO · Den kolde krig og NATO ·
Nikita Khrusjtjov
Nikita Sergejevitj Khrusjtjov (Ники́та Серге́евич Хрущёв) (17. april 1894 i Kalinovka – 11. september 1971 i Moskva) var en sovjetisk politiker.
Danmark under den kolde krig (udenrigspolitik) og Nikita Khrusjtjov · Den kolde krig og Nikita Khrusjtjov ·
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Danmark under den kolde krig (udenrigspolitik) og Norge · Den kolde krig og Norge ·
Paris
|navn.
Danmark under den kolde krig (udenrigspolitik) og Paris · Den kolde krig og Paris ·
Polen
Polen (Polska), officielt Republikken Polen (Rzeczpospolita Polska) er et land i Centraleuropa og grænser til Tyskland mod vest, Tjekkiet og Slovakiet mod syd, Ukraine og Hviderusland mod øst, og Østersøen mod nord, Litauen og Rusland (i form af Kaliningrad-enklaven) mod øst.
Danmark under den kolde krig (udenrigspolitik) og Polen · Den kolde krig og Polen ·
Pragkuppet
Pro-kommunistiske demonstrationer før kuppet Pragkuppet var et politisk kup, der fandt sted i slutningen af februar 1948, hvor Tjekkoslovakiets kommunistiske parti (KSČ), med sovjetisk opbakning overtog den fulde kontrol over Tjekkoslovakiets regering, hvilket markerede begyndelsen på fire årtiers kommunistisk styre i landet.
Danmark under den kolde krig (udenrigspolitik) og Pragkuppet · Den kolde krig og Pragkuppet ·
Robert McNamara
Robert Strange McNamara (født 9. juni 1916 i San Francisco, død 6. juli 2009 i Washington, D.C.) var en amerikansk forretningsmand og politiker.
Danmark under den kolde krig (udenrigspolitik) og Robert McNamara · Den kolde krig og Robert McNamara ·
Rusland
Rusland (Россия, fra græsk: Ρωσία, Rōsía) eller Den Russiske Føderation (Российская Федерация,; IPA) er et land i Eurasien.
Danmark under den kolde krig (udenrigspolitik) og Rusland · Den kolde krig og Rusland ·
Sovjetunionen
Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.
Danmark under den kolde krig (udenrigspolitik) og Sovjetunionen · Den kolde krig og Sovjetunionen ·
Sputnik-satellitter
Replika af Sputnik 1. Sputnik (russisk: Спутник, ”ledsager eller drabant”) var fællesnavnet på de første sovjetiske satellitter; Sputnik 1, 2 og 3.
Danmark under den kolde krig (udenrigspolitik) og Sputnik-satellitter · Den kolde krig og Sputnik-satellitter ·
Storbritannien
Storbritannien (United Kingdom), officielt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland), er et land i Vesteuropa.
Danmark under den kolde krig (udenrigspolitik) og Storbritannien · Den kolde krig og Storbritannien ·
Tjekkoslovakiet
Tjekkoslovakiet (tjekkisk og slovakisk: Československo) var en suveræn stat i Centraleuropa, der eksisterede fra 28.
Danmark under den kolde krig (udenrigspolitik) og Tjekkoslovakiet · Den kolde krig og Tjekkoslovakiet ·
Traktat
Atlantpagten En traktat (af latin traktare.
Danmark under den kolde krig (udenrigspolitik) og Traktat · Den kolde krig og Traktat ·
Ungarn
Ungarn (officielt: Republikken Ungarn) er en centraleuropæisk indlandsstat.
Danmark under den kolde krig (udenrigspolitik) og Ungarn · Den kolde krig og Ungarn ·
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii. Med mere end 9,8 millioner km² og en befolkning på mere end 336 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 23.300 mia. dollar, verdens største økonomi. USA opnåede uafhængighed af Storbritannien i 1776, i første omgang for 13 delstater på østkysten. I det 19. århundrede ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra Frankrig, Spanien, Storbritannien, Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii. Uenighed mellem sydstaterne domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860'erne. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. Den spansk-amerikanske krig og 1. verdenskrig bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved 2. verdenskrigs afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og var med til at grundlægge NATO. Efter Den kolde krigs afslutning blev USA verdens eneste supermagt.
Danmark under den kolde krig (udenrigspolitik) og USA · Den kolde krig og USA ·
Vietnamkrigen
Vietnamkrigen (eller Anden indokinesiske krig) varede fra 1955 (eller året efter)Tidspunktet knyttes også til da Nordvietnam gav ordre til Vietcong om at starte militær infiltration af Sydvietnam, se Olson, James S. og Roberts, Randy: Where the Domino Fell: America and Vietnam, Where the Domino Fell: America and Vietnam 1945–1995 (5. utg), side 67, Malden, Massachusetts: Blackwell Publishing, 2008 til 1975.
Danmark under den kolde krig (udenrigspolitik) og Vietnamkrigen · Den kolde krig og Vietnamkrigen ·
Washington D.C.
Klik for større kort.) Washington District of Columbia (også kendt som Washington, D.C., eller blot Washington) er USA's forbundshovedstad, der ligger indeklemt mellem de to delstater Maryland og Virginia.
Danmark under den kolde krig (udenrigspolitik) og Washington D.C. · Den kolde krig og Washington D.C. ·
4. april
4.
4. april og Danmark under den kolde krig (udenrigspolitik) · 4. april og Den kolde krig ·
9. november
9.
9. november og Danmark under den kolde krig (udenrigspolitik) · 9. november og Den kolde krig ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Danmark under den kolde krig (udenrigspolitik) og Den kolde krig
- Hvad de har til fælles Danmark under den kolde krig (udenrigspolitik) og Den kolde krig
- Ligheder mellem Danmark under den kolde krig (udenrigspolitik) og Den kolde krig
Sammenligning mellem Danmark under den kolde krig (udenrigspolitik) og Den kolde krig
Danmark under den kolde krig (udenrigspolitik) har 117 relationer, mens Den kolde krig har 269. Da de har til fælles 37, den Jaccard indekset er 9.59% = 37 / (117 + 269).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Danmark under den kolde krig (udenrigspolitik) og Den kolde krig. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: