Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Danmarks geologi og Miocæn

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Danmarks geologi og Miocæn

Danmarks geologi vs. Miocæn

Odsherredbuerne i det nordvestlige Sjælland er Danmarks mest veludviklede system af randmoræner dannet under sidste istid, Weichsel-istiden.Michael Houmark-Nielsen (2015): Odsherredbuerne: et istidslandskab skabt i krydsfeltet mellem tre isstrømme. GeoPark Odsherred, Odsherred kommune, 14 sider dinosaurerne. Moræneler er Danmarks almindeligste overfladenære jordart, her i en udgave både med en stenhorisont (i midten) og med okkerholdige sandlag (forneden). Postglacial lagserie fra mose ved Hillerød: øverst mørkbrun tørv, herunder lysegrøn gytje, nederst varvige ler- og sandlag fra senglacial (målestok 2 m). De mange geologiske begivenheder som i tidens løb har udformet Danmarks geologi, kommer kun i ringe grad til udtryk i det nuværende danske landskab, som i langt overvejende grad er udformet i løbet af den seneste istid og den efterfølgende postglaciale tid. Miocæn (menoos for mindre og kainos for ny; mindre ny) dækker tidsperioden fra 23,03 til 5,332 millioner år siden.

Ligheder mellem Danmarks geologi og Miocæn

Danmarks geologi og Miocæn har 17 ting til fælles (i Unionpedia): Brunkul, Eem-mellemistiden, Eocæn, Holocæn, Jura (geologi), Kænozoikum, Kridt (geologisk periode), Kvartær, Mesozoikum, Neogen, Oligocæn, Palæogen, Paleocæn, Pliocæn, Trias, Weichsel-istiden, 2. verdenskrig.

Brunkul

Kulmine ved Garzweiler nær Köln, Tyskland. En brunkulsbriket. Brunkul, også kendt som lignit, er en sedimentær bjergart bestående af kul, brint, ilt og kvælstof.

Brunkul og Danmarks geologi · Brunkul og Miocæn · Se mere »

Eem-mellemistiden

Eem-mellemistiden, Eem-varmeperioden (Sangamon-mellemistiden i Nordamerika, Ipswich-mellemistiden i Storbritannien, Riss-Würm-mellemistiden i Alperne) indledte den senpleistocæne subepoke for ca.

Danmarks geologi og Eem-mellemistiden · Eem-mellemistiden og Miocæn · Se mere »

Eocæn

''Andrewsarchus mongoliensis''-kranium, British Museum. Eocæn (ēōs for morgengry og kainos for ny; "tidlig ny") dækker tidsperioden fra 55,8 til 33,9 millioner år siden.

Danmarks geologi og Eocæn · Eocæn og Miocæn · Se mere »

Holocæn

Havniveauet stiger betydeligt i starten af Holocæn fra ca. 11.000-6.000 år siden. Holocæn er en geologisk epoke, som strækker sig fra i dag og cirka 11.700 år tilbage (år 9.700 f.Kr.), det vil sige tilbage til sidste istids afslutning.

Danmarks geologi og Holocæn · Holocæn og Miocæn · Se mere »

Jura (geologi)

Jura er den periode, der strækker sig fra 199,6 til 145,5 millioner år siden.

Danmarks geologi og Jura (geologi) · Jura (geologi) og Miocæn · Se mere »

Kænozoikum

Jordens seneste og nuværende geologiske æra hedder Kænozoikum (kainos: for ny og zoon for dyr; 'nye dyrs tidsalder') og er den yngste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.

Danmarks geologi og Kænozoikum · Kænozoikum og Miocæn · Se mere »

Kridt (geologisk periode)

Ichthyornis Tusoteuthis Simosuchus Kridt eller Kridttiden er den geologiske periode, der går fra 145,5 til 65,5 millioner år sidenGeologisk Nyt nr.

Danmarks geologi og Kridt (geologisk periode) · Kridt (geologisk periode) og Miocæn · Se mere »

Kvartær

Kvartærtiden (quartarius for den fjerde) er den seneste geologiske periode, der veksler mellem istider og mellemistider.

Danmarks geologi og Kvartær · Kvartær og Miocæn · Se mere »

Mesozoikum

Mesozoikum (mēsos for 'i midten' og zoon for dyr; 'dyr i midtens tidsalder') – tidligere kaldet Jordens Middelalder, er den mellemste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.

Danmarks geologi og Mesozoikum · Mesozoikum og Miocæn · Se mere »

Neogen

Neogen (néos, ~ ny og -genēs, ~ født) dækker tidsrummet fra 2,588 til 23,03 millioner år siden.

Danmarks geologi og Neogen · Miocæn og Neogen · Se mere »

Oligocæn

''Hoplophoneus'' skelet ''Arsinoitherium zitteli'' skelet Oligocæn (olīgos for ringe i antal og kainos for ny; lidt ny) dækker tidsperioden fra 33,9 til 23,0 millioner år siden.

Danmarks geologi og Oligocæn · Miocæn og Oligocæn · Se mere »

Palæogen

''Uintatherium''. Palæogen (palaios, ~ gammel og -genēs, ~ født) dækker tidsperioden fra 65,5 millioner til 23,0 millioner år siden.

Danmarks geologi og Palæogen · Miocæn og Palæogen · Se mere »

Paleocæn

Den geologiske epoke Paleocæn var oprindeligt den ældste del af Eocæn, men blev selvstændig under navnet Pal'eocæn.

Danmarks geologi og Paleocæn · Miocæn og Paleocæn · Se mere »

Pliocæn

Lucys skelet Epoken Pliocæn (pleion, ~ mere og kainos, ~ ny; mere ny) er en geologisk tidsalder og varede fra 5,332 til 2,588 millioner år siden.

Danmarks geologi og Pliocæn · Miocæn og Pliocæn · Se mere »

Trias

''Saurichthys seefeldensis'' fanger en rhamphorhynchid flyveøgle. ''Plateosaurus''. Trias er den geologiske periode, der strækker sig fra 251,0 til 199,6 millioner år siden.

Danmarks geologi og Trias · Miocæn og Trias · Se mere »

Weichsel-istiden

Europa under Weichsel-istiden. Lidt af det sydvestlige Jylland ses øverst til højre. Det mørkegrønne er land, og randen er kystlinier i dag. Det vissengrønne var land, og randen kystlinjer under istiden. Det hvide er iskappen. Weichsel-istidens iskappe over Jordens nordlige halvkugle. Jordens vegetation under Weichsel-istiden. Weichsel-istiden (i Skandinavien), Wisconsin (i Nordamerika), Devensian (i Storbritannien) eller Würm-istiden (i Alperne) er den seneste istidsperiode og den endte ca.

Danmarks geologi og Weichsel-istiden · Miocæn og Weichsel-istiden · Se mere »

2. verdenskrig

2.

2. verdenskrig og Danmarks geologi · 2. verdenskrig og Miocæn · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Danmarks geologi og Miocæn

Danmarks geologi har 204 relationer, mens Miocæn har 23. Da de har til fælles 17, den Jaccard indekset er 7.49% = 17 / (204 + 23).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Danmarks geologi og Miocæn. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: