Ligheder mellem Danmarks historie og Kongerækken
Danmarks historie og Kongerækken har 69 ting til fælles (i Unionpedia): Adel, Arveprins Knud, Chlochilaicus, Christian 2., Christian 3., Christian 4., Christian 5., Christian 7., Christian 8., Christoffer 1., Danelagen, Daner, Danmark, Danmark-Norge, Danmarks dronninger, Danske sagnkonger, England, Erik Ejegod, Erik Klipping, Erik Menved, Færøerne, Frankrig, Frederik 1., Frederik 3., Frederik 6., Frederik 7., Frederik 9., Gesta Danorum, Glücksburgske slægt, Gorm den Gamle, ..., Gotland, Grønland, Halland, Harald Blåtand, Harald Hårderåde, Håndfæstning, Hedeby, Hertugdømmerne, Hertugdømmet Holsten, Hertugdømmet Slesvig, Huset Oldenborg, Island, Jellingstenene, Kalmarunionen, København, Knud 6., Knud den Hellige, Knud den Store, Knud Lavard, Konstitutionelt monarki, Margrete 1., Margrethe 2., Niels af Danmark, Norge, Oluf 2., Personalunion, Polen, Rügen, Rigsråd, Sønderjylland, Skåne, Slaget på Grathe Hede, Svend Estridsen, Svend Grathe, Svend Tveskæg, Sverige, Valdemar Atterdag, Valdemar den Store, 10. århundrede. Expand indeks (39 mere) »
Adel
Adel er en betegnelse på den højeste samfundsklasse i et land, der historisk nød en del privilegier og oprindelig havde visse forpligtelser.
Adel og Danmarks historie · Adel og Kongerækken ·
Arveprins Knud
Hans Kongelige Højhed Arveprins Knud til Danmark (Knud Christian Frederik Michael) (27. juli 1900 – 14. juni 1976) var en dansk prins.
Arveprins Knud og Danmarks historie · Arveprins Knud og Kongerækken ·
Chlochilaicus
Chlochilaicus (dansk: Hugleik (dog ikke enighed blandt historikere om denne identifikation)), dansk konge død mellem 516 og 522, muligvis 517.
Chlochilaicus og Danmarks historie · Chlochilaicus og Kongerækken ·
Christian 2.
Christian 2. (født 1. juli 1481, død 25. januar 1559) var konge af Danmark og Norge 1513 — 1523 og af Sverige 1520-1521.
Christian 2. og Danmarks historie · Christian 2. og Kongerækken ·
Christian 3.
Christian 3. (12. august 1503 – 1. januar 1559) var konge af Danmark fra 1534 til 1559 og Norge fra 1537 til 1559.
Christian 3. og Danmarks historie · Christian 3. og Kongerækken ·
Christian 4.
Christian 4. (12. april 1577 – 28. februar 1648) var konge af Danmark og Norge fra 1588 til 1648.
Christian 4. og Danmarks historie · Christian 4. og Kongerækken ·
Christian 5.
Christian 5. (15. april 1646 – 25. august 1699) var konge af tvillingrigerne Danmark og Norge fra 1670 til 1699.
Christian 5. og Danmarks historie · Christian 5. og Kongerækken ·
Christian 7.
Christian 7. (født 29. januar 1749 på Christiansborg Slot, død 13. marts 1808 i Rendsborg) var konge af tvillingrigerne Danmark og Norge, samt hertug af Slesvig og Holsten fra 1766 til 1808.
Christian 7. og Danmarks historie · Christian 7. og Kongerækken ·
Christian 8.
Christian 8. (Christian Frederik) (18. september 1786 – 20. januar 1848) var konge af Norge fra den 17. maj til den 10. oktober 1814 og konge af Danmark fra 1839 til 1848.
Christian 8. og Danmarks historie · Christian 8. og Kongerækken ·
Christoffer 1.
Christoffer 1. (1219 – 29. maj 1259 i Ribe) var dansk konge 1252-1259.
Christoffer 1. og Danmarks historie · Christoffer 1. og Kongerækken ·
Danelagen
Danske stednavne i det nuværende England. Danelagen (Dena lagunema Danelaw) var navnet på det område som den danske konge Guthrum (Æthelstan) beholdt ved fredsaftalen i Wedmore i 878.
Danelagen og Danmarks historie · Danelagen og Kongerækken ·
Daner
url-status.
Daner og Danmarks historie · Daner og Kongerækken ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmark og Danmarks historie · Danmark og Kongerækken ·
Danmark-Norge
Danmark-Norge er den moderne betegnelse for rigsfællesskabet mellem de to kongeriger Danmark og Norge fra 1536 til 1814.
Danmark-Norge og Danmarks historie · Danmark-Norge og Kongerækken ·
Danmarks dronninger
Sankt Knuds Kirke i Odense. Dette er en liste over Danmarks dronninger fra 800-tallet og frem til vor tid.
Danmarks dronninger og Danmarks historie · Danmarks dronninger og Kongerækken ·
Danske sagnkonger
Denne artikelSom følge af det ganske righoldige sagn- og sagastof om danske sagnkonger eller efterretninger om ’førhistoriske’ konger af Danmark (og tilstødende lande) der er tilgængeligt (og som langtfra alle er nævnt i indeværende artikel), skal nærværende oversigt indtil videre (i hvert fald forsåvidt angår tiden før år 900) mest betragtes som et dristigt forsøg på at sammenstille nogle navne og slægtsforhold vurderet ud fra forskellige kildegrupper samt at præsentere forslag til mulige rækkefølger for de gengivne kongeslægter.
Danmarks historie og Danske sagnkonger · Danske sagnkonger og Kongerækken ·
England
England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.
Danmarks historie og England · England og Kongerækken ·
Erik Ejegod
Erik Ejegod (ca. 1055 i Slangerup – 10. juli 1103 i Pafos på Cypern) var Danmarks konge 1095-1103.
Danmarks historie og Erik Ejegod · Erik Ejegod og Kongerækken ·
Erik Klipping
Erik Klipping (født 1249 på Lolland, myrdet 22. november 1286 i Finderup) kendt som Erik 5. eller Erik Glipping var dansk konge fra 1259 til 1286.
Danmarks historie og Erik Klipping · Erik Klipping og Kongerækken ·
Erik Menved
Erik Menveds segl og modsegl. Ørnene ved siden af rigsvåbenet er en hentydning til moderen, Agnes af Brandenburg. Erik Menved (Erik 6. 1274 – 13. november 1319) var dansk konge fra 1286 til sin død den 13.
Danmarks historie og Erik Menved · Erik Menved og Kongerækken ·
Færøerne
Færøerne (Føroyar) er en gruppe på 18 øer af vulkansk oprindelse i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Storbritannien, Island og Norge.
Danmarks historie og Færøerne · Færøerne og Kongerækken ·
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Danmarks historie og Frankrig · Frankrig og Kongerækken ·
Frederik 1.
Frederik 1./Frederik af Holsten (7. oktober 1471 på Haderslevhus – 10. april 1533 på Gottorp Slot) var konge af Danmark og Norge fra 1523 til 1533.
Danmarks historie og Frederik 1. · Frederik 1. og Kongerækken ·
Frederik 3.
Frederik III (18. marts 1609 – 9. februar 1670) var konge af Danmark-Norge fra 1648 til 1670.
Danmarks historie og Frederik 3. · Frederik 3. og Kongerækken ·
Frederik 6.
(Se også artikler, som begynder med Frederik 6.) Frederik VI (28. januar 1768 – 3. december 1839) var konge af Danmark fra 1808 til 1839 og af Norge fra 1808 til 1814.
Danmarks historie og Frederik 6. · Frederik 6. og Kongerækken ·
Frederik 7.
Frederik 7. (Frederik Carl Christian) (6. oktober 1808 – 15. november 1863) var konge af Danmark samt hertug af Slesvig, Holsten og Lauenborg fra 1848.
Danmarks historie og Frederik 7. · Frederik 7. og Kongerækken ·
Frederik 9.
Frederik 9. (Christian Frederik Franz Michael Carl Valdemar Georg) (11. marts 1899 – 14. januar 1972) var konge af Danmark fra 1947 til 1972.
Danmarks historie og Frederik 9. · Frederik 9. og Kongerækken ·
Gesta Danorum
Sakses Danesaga (1908) Gesta Danorum (Danernes bedrifter, Saxos Danmarkshistorie og Saxos Danmarks Krønike) er en semi-fiktionel krønike over dansk historie til det sene 1100-tal skrevet af Saxo Grammaticus.
Danmarks historie og Gesta Danorum · Gesta Danorum og Kongerækken ·
Glücksburgske slægt
Huset Lyksborg (eller Glücksburg), officielt Slesvig-Holsten-Sønderborg(-Sønderborg)-Glücksborg er et fyrstehus, der i dag bl.a. omfatter den danske kongefamilie.
Danmarks historie og Glücksburgske slægt · Glücksburgske slægt og Kongerækken ·
Gorm den Gamle
Gorms Jellingsten, forside. Gorms Jellingsten, bagside. Gorm den Gamle (ukendt fødselsår og fødested) var en dansk konge, der regerede fra før år 936 til sin død omkring 958,Kongehuset:.
Danmarks historie og Gorm den Gamle · Gorm den Gamle og Kongerækken ·
Gotland
Gotland set fra rummet. Satellit-foto (Landsat). Pippi Langstrømpes hus, Villa Villekulla, i forlystelsesparken Kneippbyn på Gotland. Gotland/Gylland var dansk i perioden 1361-1645 & 1676-1679. Gotland (gutnisk: Gutland) er en svensk ø i Østersøen cirka 90 kilometer øst for fastlandet.
Danmarks historie og Gotland · Gotland og Kongerækken ·
Grønland
Grønland (Kalaallit Nunaat) er et selvstyrende område inden for Kongeriget Danmark, bestående af øen af samme navn, beliggende mellem Ishavet og Atlanterhavet, øst for Davis Strædet og Canadas arktiske øer.
Danmarks historie og Grønland · Grønland og Kongerækken ·
Halland
Halland er et svensk landskab, der er stort set sammenfaldende med Hallands län.
Danmarks historie og Halland · Halland og Kongerækken ·
Harald Blåtand
Harald Blåtand, Harald Gormsson, Harald den Gode eller Harald Gormsen ((oldnordisk: Haraldr Blátönn) ukendt fødselsår, død senest 987) var søn af kong Gorm den Gamle og dronning Thyra Dannebod.
Danmarks historie og Harald Blåtand · Harald Blåtand og Kongerækken ·
Harald Hårderåde
Harald Hårderåde eller Harald Hårdråde, oldnordisk: Haraldr harðráði, (1015 – 25. september 1066) var norsk konge fra 1046 sammen med brorsønnen Magnus den Gode og enekonge fra 1047 til 1066.
Danmarks historie og Harald Hårderåde · Harald Hårderåde og Kongerækken ·
Håndfæstning
En håndfæstning (fra latin Manifest) er en betegnelse for den kontrakt, som adelen og kongen i middelalderen indgik i forbindelse med kongevalg.
Danmarks historie og Håndfæstning · Håndfæstning og Kongerækken ·
Hedeby
Vikingetidens Danmark med Hedeby Oversigt over arealet Rekonstrueret robåd fra vikingetiden Halvkredsvolden med Haddeby Nor i baggrunden Hedeby (på norrønt: Heiðabýr, nutidens marknavn er Haddeby, på tysk bruges Haithabu) lå inderst i Slien ved Haddeby Nor på den jyske halvøs smalleste sted, og tæt op ad Slesvig by.
Danmarks historie og Hedeby · Hedeby og Kongerækken ·
Hertugdømmerne
Hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg (før 1864) Hertugdømmerne er en ofte benyttet fællesbetegnelse for Slesvig og Holsten siden Holsten i 1474 blev et hertugdømme i lighed med Slesvig.
Danmarks historie og Hertugdømmerne · Hertugdømmerne og Kongerækken ·
Hertugdømmet Holsten
Hertugdømmet Holsten (tysk: Herzogtum Holstein) lå på et område mellem Ejderen og Elben, oprindeligt et grevskab, men fra 1474 hertugdømme som rigsumiddelbart len i Det Tysk-Romerske Rige.
Danmarks historie og Hertugdømmet Holsten · Hertugdømmet Holsten og Kongerækken ·
Hertugdømmet Slesvig
Hertugdømmet Slesvig (Schleswig; Sleswig; Slaswik eller Sleesweg) opstod i middelalderen og var dengang i princippet det samme som Sønderjylland.
Danmarks historie og Hertugdømmet Slesvig · Hertugdømmet Slesvig og Kongerækken ·
Huset Oldenborg
Huset Oldenborg er et europæisk fyrstehus med oprindelse i Nordtyskland.
Danmarks historie og Huset Oldenborg · Huset Oldenborg og Kongerækken ·
Island
Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.
Danmarks historie og Island · Island og Kongerækken ·
Jellingstenene
Jellingstenene er betegnelsen for to graverede runesten fra 900-tallet der er rejst og befinder sig i byen Jelling, Danmark.
Danmarks historie og Jellingstenene · Jellingstenene og Kongerækken ·
Kalmarunionen
Kalmarunionen var en personalunion mellem kongerigerne Danmark, Norge og Sverige, som blev oprettet i 1397 og varede til 1523.
Danmarks historie og Kalmarunionen · Kalmarunionen og Kongerækken ·
København
København er Danmarks hovedstad og med landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf.
Danmarks historie og København · København og Kongerækken ·
Knud 6.
Knud Valdemarsøn (1163 - 12. november 1202) var dansk konge, søn af Valdemar 1. og dennes dronning Sofia.
Danmarks historie og Knud 6. · Knud 6. og Kongerækken ·
Knud den Hellige
Knud den Hellige, Knud 4., Knud Svendsen (cirka 1043 – 10. juli 1086) var en dansk konge, der blev valgt efter sin bror i 1080, hvorefter han blev gift med Adele af Flandern.
Danmarks historie og Knud den Hellige · Knud den Hellige og Kongerækken ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Danmarks historie og Knud den Store · Knud den Store og Kongerækken ·
Knud Lavard
Knud Lavard (ca. 1096 – 7. januar 1131 i Haraldsted) var hertug af Slesvig (dengang Jylland/Sønderjylland) 1115-31 og vendernes knes (fyrste) fra 1128/29 til sin død.
Danmarks historie og Knud Lavard · Knud Lavard og Kongerækken ·
Konstitutionelt monarki
lightgreen Andre typer af konstitutionelle systemer. Konstitutionelt monarki (indskrænket monarki) er et regeringssystem, hvor statsoverhovedet (monarken) er bundet af en forfatning i modsætning til absolut monarki, hvor monarken har uindskrænket politisk magt.
Danmarks historie og Konstitutionelt monarki · Kongerækken og Konstitutionelt monarki ·
Margrete 1.
Portrætbuste af dronning Margrete fra ca. 1420. Formodentlig et forstudie til hendes sarkofag i Roskilde Domkirke. Agnes Slott-Møller, ''Dronning Margrete I og Erik af Pommern'' Margrete I (Margrete Valdemarsdatter; født i marts 1353 på Søborg Slot, død 28. oktober 1412 i Flensborg) var regent af Danmark (1375-1412) og dronning af Norge (1363-1380) og af Sverige (1363-1364) i sit ægteskab med Haakon 6. af Norge, men regerede senere kongerigerne i sin egen ret og tituleres i dag som dronning af Danmark, Norge og Sverige, i alle tre kongerigerMargrete 1.,, Det Danske Kongehus' officielle hjemmeside, hentet d. 22/2 2020.
Danmarks historie og Margrete 1. · Kongerækken og Margrete 1. ·
Margrethe 2.
| | Hendes Majestæt Dronning Margrethe II (Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid, Danmarks dronning; født den 16. april 1940 på Amalienborg Slot) er Danmarks regent, siden den 14.
Danmarks historie og Margrethe 2. · Kongerækken og Margrethe 2. ·
Niels af Danmark
Niels eller Nils (1064-25. juni 1134) var konge af Danmark fra 1104-1134.
Danmarks historie og Niels af Danmark · Kongerækken og Niels af Danmark ·
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Danmarks historie og Norge · Kongerækken og Norge ·
Oluf 2.
type.
Danmarks historie og Oluf 2. · Kongerækken og Oluf 2. ·
Personalunion
En personalunion er en union af to eller flere stater med fælles regent, hvor landene i øvrigt er uafhængige af hinanden og er selvstændige, blandt andet med separat lovgivning.
Danmarks historie og Personalunion · Kongerækken og Personalunion ·
Polen
Polen (Polska), officielt Republikken Polen (Rzeczpospolita Polska) er et land i Centraleuropa og grænser til Tyskland mod vest, Tjekkiet og Slovakiet mod syd, Ukraine og Hviderusland mod øst, og Østersøen mod nord, Litauen og Rusland (i form af Kaliningrad-enklaven) mod øst.
Danmarks historie og Polen · Kongerækken og Polen ·
Rügen
Mecklenburg-Vorpommern, med Rügen markeret Satellitbillede af Rügen Arkona Rügen eller Rygen (Rugia) er Tysklands største ø og ligger i Østersøen ud for Stralsund.
Danmarks historie og Rügen · Kongerækken og Rügen ·
Rigsråd
Rigsrådet er et regeringsorgan Rigrådet var i middelalderen betegnelsen på de rigsorganer i Danmark, Sverige og Norge, hvor den øverste del af adelen og gejstligheden var repræsenteret.
Danmarks historie og Rigsråd · Kongerækken og Rigsråd ·
Sønderjylland
Det nuværende Sønderjylland (lyserødt) og Sydslesvig (lyseblåt) Det historiske Sønderjylland Ved Sønderjylland forstås i dag de landsdele, der ved genforeningen i 1920 blev en del af det danske kongerige efter at have været under tysk styre siden 1864.
Danmarks historie og Sønderjylland · Kongerækken og Sønderjylland ·
Skåne
Skånes regionale flag er rødt med gult kors. Skåne er det sydligste landskab i Sverige og ligger på den sydligste spids af Fennoskandinavien.
Danmarks historie og Skåne · Kongerækken og Skåne ·
Slaget på Grathe Hede
Slaget på Grathe Hede som tegneren Lorenz Frølich forestillede sig det. Slaget på Grathe Hede den 23. oktober 1157 var afslutningen på en borgerkrig om kongemagten mellem Svend 3. Grathe, Knud 5. og Valdemar 1. den Store.
Danmarks historie og Slaget på Grathe Hede · Kongerækken og Slaget på Grathe Hede ·
Svend Estridsen
Fantasiportræt fra 17. århundrede. Svend Estridsen eller Svend Estridsøn (Svend 2., i samtiden også kaldet Svend den Yngre; født ca. 1019, død 28. april 1076 i Søderup, Hjordkær Sogn, Sønderjylland) var konge af Danmark fra 1047 til sin død.
Danmarks historie og Svend Estridsen · Kongerækken og Svend Estridsen ·
Svend Grathe
Svend Grathe (Svend 3.) (1125–23. oktober 1157) var dansk konge sammen med Knud 5. og Valdemar under borgerkrigen 1146-1157.
Danmarks historie og Svend Grathe · Kongerækken og Svend Grathe ·
Svend Tveskæg
Svend Tveskæg eller Sven Tveskæg (født 17. april 963, død 3. februar 1014) var konge af Danmark ca.
Danmarks historie og Svend Tveskæg · Kongerækken og Svend Tveskæg ·
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Danmarks historie og Sverige · Kongerækken og Sverige ·
Valdemar Atterdag
Valdemar Atterdags segl fra hans tid som junker Valdemar Atterdags kongelige segl Valdemar Atterdags rettertingssegl Valdemar Atterdag (Valdemar 4.) (ca. 1320 – 24. oktober 1375 på Gurre slot) søn af Christoffer 2. var konge af Danmark 1340-1375.
Danmarks historie og Valdemar Atterdag · Kongerækken og Valdemar Atterdag ·
Valdemar den Store
Valdemar den Store (14. januar 1131 – 12. maj 1182) søn af Knud Lavard og Ingeborg, fyrstinde af Novgorod, dansk medkonge fra 1154 og enekonge fra 1157 til 1182.
Danmarks historie og Valdemar den Store · Kongerækken og Valdemar den Store ·
10. århundrede
Århundreder: 9. århundrede – 10.
10. århundrede og Danmarks historie · 10. århundrede og Kongerækken ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Danmarks historie og Kongerækken
- Hvad de har til fælles Danmarks historie og Kongerækken
- Ligheder mellem Danmarks historie og Kongerækken
Sammenligning mellem Danmarks historie og Kongerækken
Danmarks historie har 242 relationer, mens Kongerækken har 760. Da de har til fælles 69, den Jaccard indekset er 6.89% = 69 / (242 + 760).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Danmarks historie og Kongerækken. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: