Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Danmarks historie (1047-1397) og Slaget på Grathe Hede

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Danmarks historie (1047-1397) og Slaget på Grathe Hede

Danmarks historie (1047-1397) vs. Slaget på Grathe Hede

Mandshoved fra døbefonten i Todbjerg Kirke, Østjylland. Fonten er fra ca. 1130, og hovedet viser skæg- og hårmode i tidlig, dansk middelalder, da kristendommen var ved at være almindeligt udbredt i landet. Danmarks ældre middelalder afgrænses oftest af årstallene 1047 (Svend Estridsens tronbestigelse) og 1397 (da rigsrådene i de tre skandinaviske lande enedes om at oprette Kalmarunionen). Slaget på Grathe Hede som tegneren Lorenz Frølich forestillede sig det. Slaget på Grathe Hede den 23. oktober 1157 var afslutningen på en borgerkrig om kongemagten mellem Svend 3. Grathe, Knud 5. og Valdemar 1. den Store.

Ligheder mellem Danmarks historie (1047-1397) og Slaget på Grathe Hede

Danmarks historie (1047-1397) og Slaget på Grathe Hede har 14 ting til fælles (i Unionpedia): Erik Emune, Erik Lam, Frederik Barbarossa, Hertugdømmet Slesvig, Jylland, Knud 5., Randers, Saxo Grammaticus, Sjælland, Skåne, Skånelandene, Svend Grathe, Valdemar den Store, Viborg.

Erik Emune

Erik Emune (Erik 2. var konge af Danmark 1134-1137 og søn af Erik Ejegod og en ukendt frille. Han gjorde det af med kongsemnerne Magnus den Stærke og Harald Kesja. Tilnavnet Emune betyder "den altid huskede", "evigt mindet". Efter sin flugt til Skåne blev han også kaldt Erik Harefod.

Danmarks historie (1047-1397) og Erik Emune · Erik Emune og Slaget på Grathe Hede · Se mere »

Erik Lam

Erik Lam (Erik 3.), også kaldet Erik den Spage, (ca. 1120 – 27. august 1146 i Odense) var konge af Danmark fra 1137, til han abdicerede kort før sin død i 1146. Erik var søn af Erik Ejegods datter, Ragnhild, og høvdingen Haakon Jyde/Haakon Nordmand, søn af Sunniva Håkonsdatter, en datter af jarlen Håkon Ivarsøn og Magnus den Godes datter Ragnhild. Erik var dermed nevø til sin forgænger Erik Emune. Erik Lam var medlem af Erik Emunes hird, og var til stede, da denne blev dræbt på Ribe ting i 1137. Flere af de oplagte kongsemner var stadig mindreårige. Det drejede sig om Erik Emunes søn, Svend, kong Niels' barnebarn, Knud (søn af Magnus), og Erik Ejegods barnebarn, Valdemar (søn af Knud Lavard). Som myndigt kongsemne blev Erik Lam derfor valgt til konge. Erik Lam stod også ved Erik Emunes side under slaget ved Fodevig, og nogle mener, at det var ham personligt, der slog Magnus ihjel. Saxo fortæller, at Sorte Plov og hans støtter, der havde myrdet Erik Emune på Urnehoved ting, forsøgte at få Valdemar udleveret og at gennemtvinge en slags arvefølge, men at hans mor Ingeborg sagde nej. Erik blev valgt, fordi der faktisk ikke var andre kongsemner, der var gamle nok, eller også befandt de sig i udlandet. Det lykkedes Erik at skabe et godt samarbejde med kirken, som han skænkede rige gaver og privilegier. F.eks. fik munkene ved Sankt Peders Kloster i Næstved eneret på torvehandel, ligesom munkene ved Sankt Knuds kloster i Odense fik store pengegaver. Erik søgte at styre landet ved embedsmænd placeret rundt om i riget. Men allerede i 1139 begyndte problemerne at melde sig. Harald Kesjas eneste overlevende søn, Oluf, meldte sig på scenen. Det lykkedes Oluf at blive valgt til konge over Skånelandene, og han fordrev ærkebiskop Assers efterfølger, Eskil. Han hærgede på Sjælland, og Erik tog kampen op, men først i 1143 lykkedes det Erik Lam at få bugt med Oluf, der blev dræbt i i Skåne. I 1146 fik Erik Lam en alvorlig febersygdom, og som den hidtil eneste konge i danmarkshistorien abdicerede han frivilligt, dvs. uden ydre pres, og endte sit liv i Sankt Knuds kloster i Odense. Han var gift med markgrevdatteren Luitgard (†30. januar 1152), datter af markgreven til Nordmark, Rudolf 1. af Stade og søster til ærkebiskop Hartwig af Hamborg-Bremen. De fik ingen børn, men han efterlod sig en frillesøn, Magnus, der senere blev en af Valdemar den Stores modstandere. Om hans tilnavn, "Lam", fortæller historieskriveren Sven Aggesen i 1180'erne, at det skyldtes en "honningmild blidhed i hans væsen". I 2015 blev det foreslået, at Erik Lam muligvis kan være død af Brugadas syndrom.

Danmarks historie (1047-1397) og Erik Lam · Erik Lam og Slaget på Grathe Hede · Se mere »

Frederik Barbarossa

Frederik 1.

Danmarks historie (1047-1397) og Frederik Barbarossa · Frederik Barbarossa og Slaget på Grathe Hede · Se mere »

Hertugdømmet Slesvig

Hertugdømmet Slesvig (Schleswig; Sleswig; Slaswik eller Sleesweg) opstod i middelalderen og var dengang i princippet det samme som Sønderjylland.

Danmarks historie (1047-1397) og Hertugdømmet Slesvig · Hertugdømmet Slesvig og Slaget på Grathe Hede · Se mere »

Jylland

Jylland er halvøen, der udgør den vestlige del af Danmark og den eneste del af Danmark, der er landfast med det europæiske kontinent.

Danmarks historie (1047-1397) og Jylland · Jylland og Slaget på Grathe Hede · Se mere »

Knud 5.

Knud 5. eller Knud Magnussen (født i 1129, død 9. august 1157 i Roskilde) var konge af Danmark 1146-1157.

Danmarks historie (1047-1397) og Knud 5. · Knud 5. og Slaget på Grathe Hede · Se mere »

Randers

Randers er en by i Østjylland med, hvilket gør den til Danmarks 6. største by.

Danmarks historie (1047-1397) og Randers · Randers og Slaget på Grathe Hede · Se mere »

Saxo Grammaticus

Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.

Danmarks historie (1047-1397) og Saxo Grammaticus · Saxo Grammaticus og Slaget på Grathe Hede · Se mere »

Sjælland

Sjælland (oldnordisk: Selund, latin: Selandia) er med sine 7.031 km² den største ø i det egentlige Danmark, altså bortset fra Grønland (i Rigsfællesskabet), og den 95.

Danmarks historie (1047-1397) og Sjælland · Sjælland og Slaget på Grathe Hede · Se mere »

Skåne

Skånes regionale flag er rødt med gult kors. Skåne er det sydligste landskab i Sverige og ligger på den sydligste spids af Fennoskandinavien.

Danmarks historie (1047-1397) og Skåne · Skåne og Slaget på Grathe Hede · Se mere »

Skånelandene

Kort over Skåneland (Skåne, Halland og Blekinge i Sverige samt Bornholm i Danmark). Skånelandene eller Skåneland er en fælles betegnelse for de tre tidligere danske landsdele Skåne, Halland og Blekinge, der tilfaldt Sverige ved Roskildefreden i 1658, samt Bornholm (se kort).

Danmarks historie (1047-1397) og Skånelandene · Skånelandene og Slaget på Grathe Hede · Se mere »

Svend Grathe

Svend Grathe (Svend 3.) (1125–23. oktober 1157) var dansk konge sammen med Knud 5. og Valdemar under borgerkrigen 1146-1157.

Danmarks historie (1047-1397) og Svend Grathe · Slaget på Grathe Hede og Svend Grathe · Se mere »

Valdemar den Store

Valdemar den Store (14. januar 1131 – 12. maj 1182) søn af Knud Lavard og Ingeborg, fyrstinde af Novgorod, dansk medkonge fra 1154 og enekonge fra 1157 til 1182.

Danmarks historie (1047-1397) og Valdemar den Store · Slaget på Grathe Hede og Valdemar den Store · Se mere »

Viborg

Viborg er en af de ældste byer i Danmark.

Danmarks historie (1047-1397) og Viborg · Slaget på Grathe Hede og Viborg · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Danmarks historie (1047-1397) og Slaget på Grathe Hede

Danmarks historie (1047-1397) har 506 relationer, mens Slaget på Grathe Hede har 43. Da de har til fælles 14, den Jaccard indekset er 2.55% = 14 / (506 + 43).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Danmarks historie (1047-1397) og Slaget på Grathe Hede. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »