Ligheder mellem Danmarks historie (1660-1814) og Københavns belejring (1658-1660)
Danmarks historie (1660-1814) og Københavns belejring (1658-1660) har 14 ting til fælles (i Unionpedia): Amager, Øresund, Brønshøj, Freden i Roskilde, Fyn, Holland, Jylland, København, Kronborg, Sjælland, Stabelret, 11. juli, 13. februar, 9. februar.
Amager
Amagerkone i folkedragt. Amager (udtales Ama'r, også omtalt som Lorteøen) er en ø i Øresund på 96,29 km² ved Sjællands østkyst.
Amager og Danmarks historie (1660-1814) · Amager og Københavns belejring (1658-1660) ·
Øresund
Kort over Øresundsområdet Kort over Øresundsområdet fra 1800-tallet Øresund er et stræde beliggende mellem Sjælland og Skåne.
Øresund og Danmarks historie (1660-1814) · Øresund og Københavns belejring (1658-1660) ·
Brønshøj
Brønshøj torv med Rytterskolen til højre i billedet. Brønshøj bibliotek, tidligere Bella Bio. Brønshøj er en del af bydelen Brønshøj-Husum i København (postnummer 2700).
Brønshøj og Danmarks historie (1660-1814) · Brønshøj og Københavns belejring (1658-1660) ·
Freden i Roskilde
De områder markeret med grønt blev afstået med fredsaftalen Danmark-Norge i 1658. Freden i Roskilde. I gult; afståelse af de skånske landsdele og Bohuslen. I rødt; Halland afstået for 30 år i 1645 men nu permanent. I lilla; oprør og tilbagelevering af Trondhjems len og Bornholm i 1660. Freden i Roskilde blev forhandlet i Høje Taastrup præstegård og underskrevet 26. februar 1658 i Roskilde domkirke.
Danmarks historie (1660-1814) og Freden i Roskilde · Freden i Roskilde og Københavns belejring (1658-1660) ·
Fyn
Fyn (gl. stavemåde Fyen, latin: Fionia), er Danmarks tredjestørste øEfter Sjælland og den Nørrejyske Ø.
Danmarks historie (1660-1814) og Fyn · Fyn og Københavns belejring (1658-1660) ·
Holland
Holland eller Nederlandene (formen Nederland (Nederland er også korrekt, men bruges stort set ikke på dansk) er et land i Europa. Formelt set er Holland en del af Kongeriget Nederlandene, som et konstituerende land og udgør de Nederlandske provinser i Vesteuropa, mens resten udgøres af tre øer i det Caribiske Hav. Den europæiske del grænser mod nord og vest til Nordsøen, Belgien mod syd og Tyskland mod øst; og deler sine maritime grænser med Belgien, Tyskland og Storbritannien. Landet er det tættest befolkede i Europa (bortset fra småstaterne Monaco, Vatikanstaten, Malta og San Marino). Det er også et af verdens lavestliggende lande, hvilket navnet Nederlandene henviser til. Kun omkring 50% af landarealet er over 1 meter over havets overflade med Vaalserberg på 321 meter som det højeste punkt og Zuidplaspolder i kommunen Zuidplas på -6,72 m som laveste. Til sammenligning er Lammefjorden på -7,5 m. 17 % af det nuværende landareal er indvundet ved inddæmning (landvinding fra havet) og opfyldning af indsøer og 26 % af landarealet er beskyttet af diger. Nederlandene har over 17.860.000 indbyggere i juni 2023, der kaldes nederlændere eller hollændere. De bebor et landareal på 33.481 km² i Europa. Befolkningstæthed: 533 indbyggere per km² landareal, 430 per km² samlet areal. Amsterdam er den officielle hovedstad, mens Haag (Den Haag) er sæde for regeringen og parlamentets to kamre: Eerste Kamer og Tweede Kamer. Haag er også hjemsted for Den Internationale Domstol og Den Internationale Straffedomstol.
Danmarks historie (1660-1814) og Holland · Holland og Københavns belejring (1658-1660) ·
Jylland
Jylland er halvøen, der udgør den vestlige del af Danmark og den eneste del af Danmark, der er landfast med det europæiske kontinent.
Danmarks historie (1660-1814) og Jylland · Jylland og Københavns belejring (1658-1660) ·
København
København er Danmarks hovedstad og med landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf.
Danmarks historie (1660-1814) og København · København og Københavns belejring (1658-1660) ·
Kronborg
Constantin Hansen, ''Slottet Kronborg'', 1834, Statens Museum for Kunst. Kronborg er et slot og fæstningsanlæg i Helsingør.
Danmarks historie (1660-1814) og Kronborg · Københavns belejring (1658-1660) og Kronborg ·
Sjælland
Sjælland (oldnordisk: Selund, latin: Selandia) er med sine 7.031 km² den største ø i det egentlige Danmark, altså bortset fra Grønland (i Rigsfællesskabet), og den 95.
Danmarks historie (1660-1814) og Sjælland · Københavns belejring (1658-1660) og Sjælland ·
Stabelret
Stabelret (jus emporii) var en rettighed, der i middelalderen og senere tilkom visse købstæder til at forlange, at varer, der passerede købstaden eller førtes forbi den, fx på en flod, skulle oplægges og falholdes (sættes til salg eller falbydes) i byen en vis tid, i reglen 3 dage.
Danmarks historie (1660-1814) og Stabelret · Københavns belejring (1658-1660) og Stabelret ·
11. juli
11.
11. juli og Danmarks historie (1660-1814) · 11. juli og Københavns belejring (1658-1660) ·
13. februar
13.
13. februar og Danmarks historie (1660-1814) · 13. februar og Københavns belejring (1658-1660) ·
9. februar
9.
9. februar og Danmarks historie (1660-1814) · 9. februar og Københavns belejring (1658-1660) ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Danmarks historie (1660-1814) og Københavns belejring (1658-1660)
- Hvad de har til fælles Danmarks historie (1660-1814) og Københavns belejring (1658-1660)
- Ligheder mellem Danmarks historie (1660-1814) og Københavns belejring (1658-1660)
Sammenligning mellem Danmarks historie (1660-1814) og Københavns belejring (1658-1660)
Danmarks historie (1660-1814) har 502 relationer, mens Københavns belejring (1658-1660) har 65. Da de har til fælles 14, den Jaccard indekset er 2.47% = 14 / (502 + 65).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Danmarks historie (1660-1814) og Københavns belejring (1658-1660). For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: