Ligheder mellem Dansk kultur og Værdikamp
Dansk kultur og Værdikamp har 6 ting til fælles (i Unionpedia): Demokrati, Kristendom, Kulturkanonen, Myndighed, Nation, Oplysningstiden.
Demokrati
Valgdeltagelse i form af stemmeafgivelse er en forudsætning for et fungerende demokrati. Stater: liberalt demokrati Demokrati (oldgræsk: δημοκρατία, romaniseret dēmokratía, dēmos 'folk' og kratos 'vælde') eller folkestyre er et politisk system, hvor magten ligger hos folket.
Dansk kultur og Demokrati · Demokrati og Værdikamp ·
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Dansk kultur og Kristendom · Kristendom og Værdikamp ·
Kulturkanonen
Statens Museum for Kunst. Aarhus Universitets hovedbygning, tegnet af Kay Fisker, C.F. Møller, Povl Stegmann og C.Th. Sørensen. Jørn Lund, formand for kanonudvalget. Kulturkanonen er en liste med 108 kunstværker, som syv udvalg nedsat af den daværende regering i 2005-06 fandt essentielle i den danske kulturarv.
Dansk kultur og Kulturkanonen · Kulturkanonen og Værdikamp ·
Myndighed
Den grundlæggende betydning af en myndighed eller autoritet (anglicisme) er retten (beføjelse eller bemyndigelse) til at beslutte eller handle med betydning for andre.
Dansk kultur og Myndighed · Myndighed og Værdikamp ·
Nation
En nation er en gruppe mennesker, der knyttes sammen af en fælles identitet, typisk i form af fælles historie, sprog og religion.
Dansk kultur og Nation · Nation og Værdikamp ·
Oplysningstiden
Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens styring. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav modet til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog. Dovenskab og fejhed er grundene til, at så stor en del af menneskene til stadighed bliver ved med at være umyndige, til trods for at de for længst har erklæret naturen fri for fremmed styring; og til at det bliver så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, som har forstand i stedet for mig, en sjælesørger, der har samvittighed i stedet for mig, en læge, der vurderer diæten for mig osv. så har jeg ikke behov for selv at anstrenge mig."de sprog Der indledes med de berømte sætninger: ''"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse."'' Oplysningstiden var en periode i Europas kulturhistorie fra ca.
Dansk kultur og Oplysningstiden · Oplysningstiden og Værdikamp ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Dansk kultur og Værdikamp
- Hvad de har til fælles Dansk kultur og Værdikamp
- Ligheder mellem Dansk kultur og Værdikamp
Sammenligning mellem Dansk kultur og Værdikamp
Dansk kultur har 235 relationer, mens Værdikamp har 103. Da de har til fælles 6, den Jaccard indekset er 1.78% = 6 / (235 + 103).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Dansk kultur og Værdikamp. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: