Ligheder mellem Danske besiddelser og Roskildekrøniken
Danske besiddelser og Roskildekrøniken har 7 ting til fælles (i Unionpedia): Hardeknud, Knud den Store, Konge, Stednavn, Svend Tveskæg, Valdemar Sejr, Vikingetid.
Hardeknud
Mønt præget for Hardeknud. Hardeknud (Knud 3.) (1018 – 8. juni 1042) var søn af Knud den Store og Emma af Normandiet.
Danske besiddelser og Hardeknud · Hardeknud og Roskildekrøniken ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Danske besiddelser og Knud den Store · Knud den Store og Roskildekrøniken ·
Konge
En konge (norrønt: konungr) er et som oftest livsvarigt statsoverhoved i en monarkisk stat (kongerige eller kongedømme).
Danske besiddelser og Konge · Konge og Roskildekrøniken ·
Stednavn
Skilt med stednavnet Toftum på Rømø Stednavneforskning eller toponymi er det filologiske studium af den del af sprogenes ordforråd, som omfatter proprier (egennavne), som betegner lokaliteter.
Danske besiddelser og Stednavn · Roskildekrøniken og Stednavn ·
Svend Tveskæg
Svend Tveskæg eller Sven Tveskæg (født 17. april 963, død 3. februar 1014) var konge af Danmark ca.
Danske besiddelser og Svend Tveskæg · Roskildekrøniken og Svend Tveskæg ·
Valdemar Sejr
Valdemar Sejr (Valdemar 2. (maj/juni 1170 i Ribe – 28. marts 1241) i Vordingborg) var konge af Danmark fra 1202 til sin død.
Danske besiddelser og Valdemar Sejr · Roskildekrøniken og Valdemar Sejr ·
Vikingetid
Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.
Danske besiddelser og Vikingetid · Roskildekrøniken og Vikingetid ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Danske besiddelser og Roskildekrøniken
- Hvad de har til fælles Danske besiddelser og Roskildekrøniken
- Ligheder mellem Danske besiddelser og Roskildekrøniken
Sammenligning mellem Danske besiddelser og Roskildekrøniken
Danske besiddelser har 481 relationer, mens Roskildekrøniken har 65. Da de har til fælles 7, den Jaccard indekset er 1.28% = 7 / (481 + 65).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Danske besiddelser og Roskildekrøniken. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: