Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

David Hume og Universalieproblemet

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem David Hume og Universalieproblemet

David Hume vs. Universalieproblemet

David Hume (født 26. april 1711, død 25. august 1776) var en skotsk filosof og historiker. Universalieproblemet – Universaliestriden, Nominalismestriden eller Striden om almenbegreberne – angår det spørgsmål om almenbegreber findes i virkeligheden, eller hvorvidt de blot er menneskelige konstruktioner.

Ligheder mellem David Hume og Universalieproblemet

David Hume og Universalieproblemet har 6 ting til fælles (i Unionpedia): Alfred North Whitehead, Empirisme, Erkendelsesteori, Filosofi, Ludwig Wittgenstein, Oplysningstiden.

Alfred North Whitehead

Alfred North Whitehead (født 15. februar 1861, død 30. december 1947) var en engelsk matematiker og filosof, som samarbejdede med Bertrand Russell om Principia Mathematica (1910-13).

Alfred North Whitehead og David Hume · Alfred North Whitehead og Universalieproblemet · Se mere »

Empirisme

Empirisme er en erkendelsesteori, der betoner erfaringens rolle i etablering af viden.

David Hume og Empirisme · Empirisme og Universalieproblemet · Se mere »

Erkendelsesteori

Erkendelsesteori (også kaldet epistemologi) er en gren inden for filosofien, som arbejder med egenskaberne, ophavet og grænserne for menneskelig viden og erkendelse.

David Hume og Erkendelsesteori · Erkendelsesteori og Universalieproblemet · Se mere »

Filosofi

Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.

David Hume og Filosofi · Filosofi og Universalieproblemet · Se mere »

Ludwig Wittgenstein

Ludwig Josef Johann Wittgenstein (født 26. april 1889, død 29. april 1951) var en østrigsk filosof.

David Hume og Ludwig Wittgenstein · Ludwig Wittgenstein og Universalieproblemet · Se mere »

Oplysningstiden

Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens styring. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav modet til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog. Dovenskab og fejhed er grundene til, at så stor en del af menneskene til stadighed bliver ved med at være umyndige, til trods for at de for længst har erklæret naturen fri for fremmed styring; og til at det bliver så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, som har forstand i stedet for mig, en sjælesørger, der har samvittighed i stedet for mig, en læge, der vurderer diæten for mig osv. så har jeg ikke behov for selv at anstrenge mig."de sprog Der indledes med de berømte sætninger: ''"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse."'' Oplysningstiden var en periode i Europas kulturhistorie fra ca.

David Hume og Oplysningstiden · Oplysningstiden og Universalieproblemet · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem David Hume og Universalieproblemet

David Hume har 31 relationer, mens Universalieproblemet har 207. Da de har til fælles 6, den Jaccard indekset er 2.52% = 6 / (31 + 207).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem David Hume og Universalieproblemet. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: