Daytonaftalen og Krig

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Daytonaftalen og Krig

Daytonaftalen vs. Krig

Sidden i midten fra venstre mod højre: Slobodan Milošević, Alija Izetbegović, Franjo Tuđman klar til at underskrive Daytonaftalen på Wright-Patterson Air Force Base d. 21. november 1995. Bosniske, kroatisk og serbisk kontrollerede områder i 1995 før underskrivelsen af Daytonaftalen. Territoriale ændringer afledt af aftalen. Politisk opdeling efter Daytonaftalen. Daytonaftalen,også kendt som Paris Protokollen eller Dayton-Paris aftalen (officiel betegnelse: The General Framework Agreement for Peace in Bosnia and Herzegovina) er betegnelse for den fredsaftale der satte en stopper for den tre et halvt år lange Bosniske krig i Bosnien-Hercegovina, en af krigene i Jugoslavien. Glimt fra en moderne krig (Golfkrigen 1991). ''Morgen efter Slaget ved Waterloo'', maleri af John Heaviside Clarke. Resterne af en gruppe Crow-indianere, dræbt og skalperet af Sioux-indianere ca. 1874. Udvalg af våben brugt i Centralasien i 1400-tallet. Ramses 3's gravkammer i Kongernes Dal, som viser egypternes søslag mod havfolkene ca. 1175 f. Kr. Krig (også kaldet militær konflikt) er en tilstand af væbnet konflikt mellem samfund eller stater, en tilstand normalt kendetegnet ved ekstremt aggressive og voldelige handlinger, ødelæggelse og død.

Krigen i Bosnien-Hercegovina

En cello-spiller i det ødelagte Nationalbibliotek i Sarajevo i 1992. Krigen i Bosnien-Hercegovina (også kaldet Krigen i Bosnien) var en international væbnet konflikt, der foregik mellem april 1992 og december 1995.

Daytonaftalen og Krigen i Bosnien-Hercegovina · Krig og Krigen i Bosnien-Hercegovina · Se mere »

Krigene i Jugoslavien

Krigene i Jugoslavien var en serie af krige og væbnede konflikter mellem 1991 og 2001 inden for det område, der før 1991 udgjorde landet Jugoslavien.

Daytonaftalen og Krigene i Jugoslavien · Krig og Krigene i Jugoslavien · Se mere »

USA

USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii. Med mere end 9,8 millioner km² og en befolkning på mere end 336 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 23.300 mia. dollar, verdens største økonomi. USA opnåede uafhængighed af Storbritannien i 1776, i første omgang for 13 delstater på østkysten. I det 19. århundrede ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra Frankrig, Spanien, Storbritannien, Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii. Uenighed mellem sydstaterne domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860'erne. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. Den spansk-amerikanske krig og 1. verdenskrig bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved 2. verdenskrigs afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og var med til at grundlægge NATO. Efter Den kolde krigs afslutning blev USA verdens eneste supermagt.

Daytonaftalen og USA · Krig og USA · Se mere »