Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Den augsburgske religionsfred og Den schmalkaldiske krig
Den augsburgske religionsfred og Den schmalkaldiske krig har 10 ting til fælles (i Unionpedia): Augsburg, Det tysk-romerske Rige, Ferdinand 1. (Tysk-romerske rige), Fyrste, Karl 5. (Tysk-romerske rige), Kejser, Protestantisme, Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige), Romerskkatolske kirke, Trediveårskrigen.
Augsburg
Augsburg er en by i den tyske delstat Bayern, grundlagt af romerne i år 15 f.Kr. under navnet Augusta Vindelicorum.
Augsburg og Den augsburgske religionsfred · Augsburg og Den schmalkaldiske krig ·
Det tysk-romerske Rige
Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.
Den augsburgske religionsfred og Det tysk-romerske Rige · Den schmalkaldiske krig og Det tysk-romerske Rige ·
Ferdinand 1. (Tysk-romerske rige)
Ferdinand 1. (født 10. marts 1503, død 27. juli 1564) var tysk-romersk kejser og en af de habsburgske kejsere, som regerede Østrig, Tyskland, Bøhmen og Ungarn.
Den augsburgske religionsfred og Ferdinand 1. (Tysk-romerske rige) · Den schmalkaldiske krig og Ferdinand 1. (Tysk-romerske rige) ·
Fyrste
Fyrste (princeps, furisto, Fürst) var oprindeligt ikke en titel, men betød blot den første.
Den augsburgske religionsfred og Fyrste · Den schmalkaldiske krig og Fyrste ·
Karl 5. (Tysk-romerske rige)
Karl den 5. til hest. Maleri af van Dyck. Karl 5. (født 24. februar 1500, død 21. september 1558) blev født i Gent i Nederlandene som søn af Filip 1. den Smukke af Kastilien og Johanne den Vanvittige af Kastilien.
Den augsburgske religionsfred og Karl 5. (Tysk-romerske rige) · Den schmalkaldiske krig og Karl 5. (Tysk-romerske rige) ·
Kejser
Kejser (imperator) er i Europa den højeste titel for en monark.
Den augsburgske religionsfred og Kejser · Den schmalkaldiske krig og Kejser ·
Protestantisme
Martin Luther Protestantisme er en af de store hovedretninger inden for kristendommen, der opstod ved reformationen som en reaktion mod den katolske kirke og som primært omfatter den evangelisk-lutherske kirke, den reformerte kirke og den anglikanske kirke, men også mere radikale grupper som gendøberne og unitarerne.
Den augsburgske religionsfred og Protestantisme · Den schmalkaldiske krig og Protestantisme ·
Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige)
Rigsdagen i Regensburg i 1640 Regensburgs rådhus fra en indgravering fra 1675: kejser og kurfyrster øverst, verdslige fyrster til venstre, gejstlige til højre, repræsentanter for rigsstæderne i forgrunden. Rigsdagen (tysk: Reichstag) i Det tysk-romerske Rige betegnede oprindeligt forsamlingen af de tyske rigsstænder, når de besluttede rigets anliggender.
Den augsburgske religionsfred og Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) · Den schmalkaldiske krig og Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) ·
Romerskkatolske kirke
Den romersk-katolske kirke (også kaldt Den katolske kirke) er den største af de kristne trossamfund - og verdens største trossamfund - med 1,4 milliarder døbte katolikker (pr. 2019).
Den augsburgske religionsfred og Romerskkatolske kirke · Den schmalkaldiske krig og Romerskkatolske kirke ·
Trediveårskrigen
Trediveårskrigen var en række militære konflikter i Centraleuropa, hovedsageligt i Tyskland.
Den augsburgske religionsfred og Trediveårskrigen · Den schmalkaldiske krig og Trediveårskrigen ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Den augsburgske religionsfred og Den schmalkaldiske krig
- Hvad de har til fælles Den augsburgske religionsfred og Den schmalkaldiske krig
- Ligheder mellem Den augsburgske religionsfred og Den schmalkaldiske krig
Sammenligning mellem Den augsburgske religionsfred og Den schmalkaldiske krig
Den augsburgske religionsfred har 29 relationer, mens Den schmalkaldiske krig har 46. Da de har til fælles 10, den Jaccard indekset er 13.33% = 10 / (29 + 46).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Den augsburgske religionsfred og Den schmalkaldiske krig. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
