266 relationer: Abdikation, Alexandre Gendebien, Allegori, Analfabetisme, André Jolly, Anneksion, Antwerpen, Arras, Arrasunionen, Artilleri, Artois, Autonomi, Autoritarisme, Østrig, Étienne Constantin de Gerlache, Barthélémy de Theux de Meylandt, Bataljon, Bataviske Republik, Belgien, Belgiens flag, Belgiens senat, Benjamin Constant, Biskop, Bogtryk, Borgerlig, Brabantiske revolution, Brevhemmelighed, Brugge, Bruxelles, Burgund, Calvinisme, Cambrai, Centralisme, Charles de Brouckère, Charles Rogier, Charles-Maurice de Talleyrand-Périgord, Citadel, Cornelis Felix van Maanen, Courrier des Pays-Bas, Dampmaskine, Daniel-François-Esprit Auber, De facto, De Forenede Nederlande, De Nederlandsche Bank, Den Franske Revolution, Den græske uafhængighedskrig, Den hollandske guldalder, Den nationale selvbestemmelsesret, Den spanske arvefølgekrig, Desertering, ..., Det tysk-romerske Rige, Devolutionskrigen, Dommer, Domstol, Ejendomsret, Eksil, Ekskommunikation, Embedsmand, Emmanuel van der Linden d'Hooghvorst, Erasme Louis Surlet de Chokier, Fastlandsspærringen, Félicité de Lamennais, Félix de Mérode, Føderalisme, Føderation, Feuillien de Coppin, Filip 2. af Spanien, Firsårskrigen, Flandern, Forenede Kongerige Nederlandene, Forfatning, Forsamlingsfrihed, Franc, Frankrig, Frankrigs forfatning, Fransk (sprog), Freden i Campo Formio, Freden i Münster, Freden i Utrecht, Frederik Vilhelm 2. af Preussen, Frikorps, Frimureri, Generalstaterne, Gent, Grand-Place (Bruxelles), Gustave Wappers, Haag, Handel, Helstat, Hendrik Van der Noot, Henry John Temple, 3. viscount Palmerston, Hertugdømmet Brabant, Holland, Hollandsk Ostindien, Honoratiores, Huset Habsburg, Huy (Belgien), Idealisme, Ieper, Industrialisering, Infanteri, Ingeniørtropper, Jan Frans Vonck, Jean-Baptiste Nothomb, Jernbane, Josef 2. (Tysk-romerske rige), Joseph Lebeau, Joseph Vanderlinden, Julirevolutionen, Kapkolonien, Karl 10. af Frankrig, Karl 5. (Tysk-romerske rige), Karl den Dristige, hertug af Burgund, Katolicisme, Kavaleri, Klerk, Konføderation, Kongeriget Holland, Kongeriget Nederlandene, Konstitutionelt monarki, Kontrasignatur, La muette de Portici, Leo Belgicus, Leopold 1. af Belgien, Leuven, Liège, Liberalisering, Liberalisme, Lille, Limburg (belgisk provins), Limburg (nederlandsk provins), London, Louis Bonaparte, Louis de Potter, Louvre, Lovgivende magt, Lucien Jottrand, Ludditter, Ludvig-Filip af Frankrig, Lutheranisme, Luxembourg, Luxembourg (belgisk provins), Luxembourg (by), Maastricht, Marskal, Maurice-Jean-Magdalène de Broglie, Mechelen, Middelalderen, Minister, Mons, Mook en Middelaar, Namur, Napoleon 1. af Frankrig, Napoleon 3. af Frankrig, Nationalisme, Nederlandenes flag, Nederlandsk (sprog), Nederlandske gylden, Novemberopstanden, Officer, Oranien, Paris, Paul Devaux, Pave, Personalunion, Preussen, Protestantisme, Provisorium, Pyrenæerfreden, Reformationen, Regering, Religionsfrihed, Renæssancen, Republik, Restaurationen i Frankrig, Revolutionskrigene, Risorgimento, Rom, Romantikken, Ruhr-distriktet, Rusland, Satellitstat, Søfart, Schelde, Schlieffenplanen, Session, Slaget ved Leipzig, Slaget ved Waterloo, Spanien, Spanske Nederlande, Statholder, Statsborgerskab, Statskirke, Status quo, Storbritannien, Sylvain van de Weyer, Syntese, Tekstil, Tokammersystem, Ton, Tricoloren, Trikolore, Trykkefrihed, Tysk (sprog), Udøvende magt, Utrechtunionen, Vallonien, Våbenhvile, Væv (redskab), Vilhelm 1. af Nederlandene, Vilhelm 2. af Nederlandene, Vilhelmine af Preussen (1751-1820), Vilvoorde, Westfalske fred, Wienerkongressen, Zeeuws-Vlaanderen, 1. verdenskrig, 10. november, 11. december, 11. januar, 12. august, 13. september, 14. århundrede, 1464, 1482, 15. århundrede, 1555, 1568, 1581, 1585, 16. århundrede, 1648, 1678, 1714, 1789, 1790, 1794, 1795, 1806, 1815, 1817, 1819, 1820, 1820'erne, 1825, 1828, 1829, 1830, 1831, 1832, 1835, 1839, 1890, 1920'erne, 1960'erne, 2. august, 23. september, 25. august, 25. februar, 27. juli, 27. september, 29. september, 4. oktober, 5. juni, 7. februar, 8. september. Expand indeks (216 mere) »
Abdikation
Johan 2. Kasimir Vasa af Polen abdicerede 16. november 1668. Abdikation eller Abdicering (fra latin abdicatio, jfr. abdicare.
Ny!!: Den belgiske revolution og Abdikation · Se mere »
Alexandre Gendebien
Alexandre Gendebien (4. maj 1789 i Mons – 6. december 1869 i Bruxelles) var en belgisk politiker.
Ny!!: Den belgiske revolution og Alexandre Gendebien · Se mere »
Allegori
''Justitia'' med ''Uskylden'' til venstre og ''Lasterne'' til højre, Justitspaladset i München, 1897. Arkitekt: Friedrich von Thiersch. En allegori (græsk: allegoria, af allegorein sige noget andet) er en fortælling, et digt eller et billede, hvis personer og begivenheder er symboler på noget andet, fx tålmodighed, misundelse eller sandhed; som regel brugt i moralsk, religiøs eller politisk sammenhæng.
Ny!!: Den belgiske revolution og Allegori · Se mere »
Analfabetisme
Analfabetisme er manglende evne til at læse og skrive, hvad end dette skyldes manglende skoling eller manglende evne til at lære sig færdigheden.
Ny!!: Den belgiske revolution og Analfabetisme · Se mere »
André Jolly
André-Edouard Jolly (født 13. april 1799 i Bruxelles, død 3. december 1883 sammesteds) var en belgisk baron, generalløjtnant og medlem af den provisoriske belgiske regering under den belgiske revolution i 1830.
Ny!!: Den belgiske revolution og André Jolly · Se mere »
Anneksion
Anneksion (lat. nexus) er en tilegnelse eller besættelse af statslige landområder ved ensidige eller gensidige erklæringer fra de involverede parter.
Ny!!: Den belgiske revolution og Anneksion · Se mere »
Antwerpen
Domkirken i Antwerpen Antwerpen (Flamsk: Antwerpen, vallonsk: Anvers) er en by i Flandern i det nordlige Belgien.
Ny!!: Den belgiske revolution og Antwerpen · Se mere »
Arras
Arras er en by i departementet Pas-de-Calais i den nordlige del af Frankrig.
Ny!!: Den belgiske revolution og Arras · Se mere »
Arrasunionen
"Unie van Utrecht" Arrasunionen (Unionen i Arras, Unionen i Atrecht; "Unie van Atrecht") var en unionsoverenskomst mellem De Sydlige Nederlande: grevskabet Hainaut, Artois, Lille, Douai og Orchies som blev underskrevet 6. januar 1579.
Ny!!: Den belgiske revolution og Arrasunionen · Se mere »
Artilleri
Kanonér med skydekvadrant fra 1800-tallet. Artilleri (aptus for "tildanne" over atelier for "værksted") er svært skyts og betegner samtidig våbenarten knyttet hertil.
Ny!!: Den belgiske revolution og Artilleri · Se mere »
Artois
Artois våben Artois var frem til 1789 en fransk provins og et historisk grevskab i det nordlige Frankrig.
Ny!!: Den belgiske revolution og Artois · Se mere »
Autonomi
Autonomi er det at være uafhængig af andre og/eller at bestemme over egne anliggender, især om områder og institutioner, som har en høj grad af uafhængighed uden dog at have fuld selvbestemmelsret.
Ny!!: Den belgiske revolution og Autonomi · Se mere »
Autoritarisme
Autoritarisme er en styreform karakteriseret ved en stærk centralmagt og begrænsede politiske friheder.
Ny!!: Den belgiske revolution og Autoritarisme · Se mere »
Østrig
Østrig, officielt Republikken Østrig (tysk: Republik Österreich), er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering.
Ny!!: Den belgiske revolution og Østrig · Se mere »
Étienne Constantin de Gerlache
Etienne Constantin, Baron de Gerlache (1785 i Bertrix – 1871 i Ixelles) var en advokat og politiker i det Forenede kongerige Nederlandene og blev i 1831 den første premierminister i den nye stat Belgien.
Ny!!: Den belgiske revolution og Étienne Constantin de Gerlache · Se mere »
Barthélémy de Theux de Meylandt
Barthélemy Théodore, Comte de Theux de Meylandt var en katolsk belgisk politiker.
Ny!!: Den belgiske revolution og Barthélémy de Theux de Meylandt · Se mere »
Bataljon
På et stabskort markeres en bataljon med to streger, samt eventuelt dens nummer og/eller navn En bataljon (afledt af: bataille for 'slagsmål') er en militær enhed på 450–1.000 mand, inddelt i 3-5 kompagnier.
Ny!!: Den belgiske revolution og Bataljon · Se mere »
Bataviske Republik
Den Bataviske Republik (Bataafse Republiek) eksisterede fra 1795 til 1806 og organiserede Holland som en republik efter fransk forbillede.
Ny!!: Den belgiske revolution og Bataviske Republik · Se mere »
Belgien
Belgien (nederlandsk: België, fransk: Belgique, tysk: Belgien), officielt Kongeriget Belgien (nederlandsk: Koninkrijk België, fransk: Royaume de Belgique, tysk: Königreich Belgien), er en suveræn stat i Vesteuropa.
Ny!!: Den belgiske revolution og Belgien · Se mere »
Belgiens flag
Belgiens flag - Flagets størrelsesforhold 13:15 Belgisk koffardiflag, størrelsesforhold 2:3 Belgisk orlogsflag Belgisk flag for statsskibe Belgisk gøs Belgiens flag indeholder tre lige brede vertikale striber, sort (venstre), gult (midten) og rødt (højre).
Ny!!: Den belgiske revolution og Belgiens flag · Se mere »
Belgiens senat
Senatets Emblem Senatet (nederlandsk: De Belgische Senat, fransk: Le Sénat de Belgique, tysk: Der belgische Senat) er overhuset i Belgiens føderale parlament, som også omfatter Repræsentant-kammer, som er underhuset.
Ny!!: Den belgiske revolution og Belgiens senat · Se mere »
Benjamin Constant
Henri-Benjamin Constant de Rebecque (født 25. oktober 1767, død 8. december 1830) var en schweiziskfødt adelsmand, tænker, forfatter og politiker.
Ny!!: Den belgiske revolution og Benjamin Constant · Se mere »
Biskop
Biskop (eller bisp) er overhovedet i et stift, det kirkelige geografiske område.
Ny!!: Den belgiske revolution og Biskop · Se mere »
Bogtryk
Avispresse Bogtrykkunsten er fremstilling af tekst og billeder med trykfarve på papir ved hjælp af en bogtrykpresse (håndpresse) eller en trykpresse.
Ny!!: Den belgiske revolution og Bogtryk · Se mere »
Borgerlig
Ordet borgerlig knytter sig til borger og har dermed de samme to grundbetydninger som dette: Dels knytter det sig til, hvad der følger med at være (stats-)borger i et samfund; dels knytter det sig til borgerskabet i snævrere forstand, opfattet som en særlig samfundsgruppe adskilt fra f.eks.
Ny!!: Den belgiske revolution og Borgerlig · Se mere »
Brabantiske revolution
Brabantiske revolution, undertiden benævnt den belgiske revolution 1789–90 i ældre skrifter, var et væbnet oprør, der fandt sted i de Spanske Nederlande mellem oktober 1789 og december 1790.
Ny!!: Den belgiske revolution og Brabantiske revolution · Se mere »
Brevhemmelighed
Hvis post sendes til en fysisk person eller adresseres personligt til en medarbejder ved en juridisk person, er det et brud på brevhemmeligheden, hvis andre åbner posten uberettiget.
Ny!!: Den belgiske revolution og Brevhemmelighed · Se mere »
Brugge
Brugge (nederlandsk udtale, dansk/Brügge, engelsk og Bruges) er hovedbyen i Vestflandern i Belgien tæt ved grænsen til Holland.
Ny!!: Den belgiske revolution og Brugge · Se mere »
Bruxelles
Bruxelles eller Bryssel (Brussel; Bruxelles; Brüssel) indeholder Belgiens hovedstad, Bruxelles-Ville.
Ny!!: Den belgiske revolution og Bruxelles · Se mere »
Burgund
Regionen Bourgogne Burgund er det historiske navn for et kongedømme og senere et hertugdømme i det område, der ligger i den franske region Bourgogne.
Ny!!: Den belgiske revolution og Burgund · Se mere »
Calvinisme
Calvinisme (også kaldt den reformerte tradition, reformerte tro, eller reformert teologi) er en protestantisk trosretning ofte associeret med reformatoren Jean Calvins lære, skønt også andre reformatorer var med til at grundlægge den reformerte lære, heriblandt Ulrich Zvingli, Theodor Beza og mange andre.
Ny!!: Den belgiske revolution og Calvinisme · Se mere »
Cambrai
Cambrai (hollandsk: Kamerijk) er en fransk by i departementet Nord.
Ny!!: Den belgiske revolution og Cambrai · Se mere »
Centralisme
Centralisme er et udtryk, der dækker over en måde, at styre en stat på, der er karakteriseret ved, at der er en stærk centralmagt, der tager de fleste politiske beslutninger.
Ny!!: Den belgiske revolution og Centralisme · Se mere »
Charles de Brouckère
Charles Joseph Marie Ghislain de Brouckère (18. januar 1796 i Brügge – 20. april 1860) var en belgisk adelsmand og liberal politiker.
Ny!!: Den belgiske revolution og Charles de Brouckère · Se mere »
Charles Rogier
Charles Latour Rogier (17. august 1800 – 27. maj 1885) var en liberal belgisk statsmand og anfører i den belgiske revolution i 1830.
Ny!!: Den belgiske revolution og Charles Rogier · Se mere »
Charles-Maurice de Talleyrand-Périgord
Charles Maurice de Talleyrand-Périgord (født 2. februar 1754, død 17. maj 1838) var en fransk diplomat, der arbejdede for såvel Ludvig 16., Napoleon 1., Ludvig 18. som Ludvig-Filip.
Ny!!: Den belgiske revolution og Charles-Maurice de Talleyrand-Périgord · Se mere »
Citadel
Et citadel. Et citadel (italiensk lille by) eller kastel er et lille, stærkt fæstningsanlæg, der udgør den sidste forsvarslinje.
Ny!!: Den belgiske revolution og Citadel · Se mere »
Cornelis Felix van Maanen
Cornelis Felix van Maanen (født 9. september 1769 i Haag, død 14. Februar 1846 sammesteds) var en hollandsk statsmand.
Ny!!: Den belgiske revolution og Cornelis Felix van Maanen · Se mere »
Courrier des Pays-Bas
de Potter i fængsel Courrier des Pays-Bas var en liberal avis, som udkom i Bruxelles i årene fra 1821 til 1832.
Ny!!: Den belgiske revolution og Courrier des Pays-Bas · Se mere »
Dampmaskine
regulatoren'', der via en trækstang drøvler damptilførslen, når hastigheden går op, og kuglerne svinger længere ud, og omvendt, når hastigheden går ned. Herved sikres en konstant arbejdshastighed. James Watts dampmaskine, som er udstillet i vestibulen på Escuela Técnica Superior de Ingenieros Industriales de la UPM i Madrid. En dampmaskine er en transducer, der kan omsætte noget af den termiske energi i vanddamp under tryk til mekanisk arbejde.
Ny!!: Den belgiske revolution og Dampmaskine · Se mere »
Daniel-François-Esprit Auber
Daniel François Esprit Auber (29. januar 1782 – 12. maj 1871) var en fransk komponist.
Ny!!: Den belgiske revolution og Daniel-François-Esprit Auber · Se mere »
De facto
De facto er et latinsk udtryk der betyder "i virkeligheden", faktisk eller "i praksis".
Ny!!: Den belgiske revolution og De facto · Se mere »
De Forenede Nederlande
De Forenede Nederlande (officielt: Republikken af de syv forenede Nederlande eller provinser) var en europæisk republik, som opstod i 1581 i forbindelse med Firsårskrigen og sluttede ved den franske invasion i 1795.
Ny!!: Den belgiske revolution og De Forenede Nederlande · Se mere »
De Nederlandsche Bank
Den hollandske centralbanks hovedsæde i Amsterdam De Nederlandsche Bank (DNB) er den hollandske centralbank.
Ny!!: Den belgiske revolution og De Nederlandsche Bank · Se mere »
Den Franske Revolution
Jean-Pierre Houël, ''Stormen på Bastillen'', 14. juli 1789. Den franske revolution er betegnelsen for en periode med politiske omvæltninger, som fandt sted i Frankrig 1789-1799, og som medførte enevældens fald og borgerskabets første store politiske fremstød.
Ny!!: Den belgiske revolution og Den Franske Revolution · Se mere »
Den græske uafhængighedskrig
Germanos fra den gamle by Patras velsigne det græske flag ved klosteret Agia Lavra ved udbruddet af opstanden mod osmannerne den 25. marts 1821. Den græske uafhængighedskrig (1821–1829), også kaldt den græske revolution eller den græske frihedskrig, var en krig grækerne begyndte for at opnå selvstændighed for Grækenland i forhold til det Osmanniske Rige.
Ny!!: Den belgiske revolution og Den græske uafhængighedskrig · Se mere »
Den hollandske guldalder
Den hollandske guldalder (nederlandsk: de gouden eeuw) er et århundrede med økonomisk og kulturel blomstring i de Forenede Nederlande, omtrent i 1600-tallet, efter republikken Republiek der Zeven Verenigde Provinciën ("De syv forenede provinsers republik") blev grundlagt i 1581.
Ny!!: Den belgiske revolution og Den hollandske guldalder · Se mere »
Den nationale selvbestemmelsesret
Den nationale selvbestemmelsesret er et retsprincip, der betegner de forskellige nationers ret til at bestemme selv over deres egne anliggender.
Ny!!: Den belgiske revolution og Den nationale selvbestemmelsesret · Se mere »
Den spanske arvefølgekrig
Den spanske arvefølgekrig (hvilket skal forstås som "krigen om den spanske arvefølge") brød ud i 1701 og varede til 1714.
Ny!!: Den belgiske revolution og Den spanske arvefølgekrig · Se mere »
Desertering
Desertering, desertation eller desertion kommer af det franske ord déserter, der betyder at forlade, at lade i stikken, og det latinske ord desertio, der betyder forladen eller svigten.
Ny!!: Den belgiske revolution og Desertering · Se mere »
Det tysk-romerske Rige
Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.
Ny!!: Den belgiske revolution og Det tysk-romerske Rige · Se mere »
Devolutionskrigen
Devolutionskrigen (1667-68) var en kortvarig strid mellem Frankrig og de Spanske Nederlande.
Ny!!: Den belgiske revolution og Devolutionskrigen · Se mere »
Dommer
Amerikansk dommer fra 2006 En dommer er en embedsmand, der ved en domstol udøver den dømmende magt.
Ny!!: Den belgiske revolution og Dommer · Se mere »
Domstol
En domstol er officielt, offentligt forum, der har myndighed til at foretage rettergang.
Ny!!: Den belgiske revolution og Domstol · Se mere »
Ejendomsret
Ejendomsret er den juridiske iværksættelse af den grundholdning, at det er muligt og ønskværdigt for et menneske at eje goder på en sådan måde, at den ene respekterer den andens ret til at forbeholde sig brugsretten til et gode, og at denne ret kan afhændes mod en passende kompensation, som udmåler godets øjeblikkelige og stedlige bytteværdi.
Ny!!: Den belgiske revolution og Ejendomsret · Se mere »
Eksil
''Dante i eksil'', maleri af Annibale Gatti. At være i eksil betyder at man er i landflygtighed eller landsforvist, enten fordi man forbydes at rejse tilbage eller risikerer at blive fængslet eller retsforfulgt, hvis man vender tilbage.
Ny!!: Den belgiske revolution og Eksil · Se mere »
Ekskommunikation
Ekskommunikation (lat. excommunicatio.
Ny!!: Den belgiske revolution og Ekskommunikation · Se mere »
Embedsmand
'''Embedsmænd fra udenrigsministeriet''' følger efter ministeren ved ankomst til Roskilde Lufthavn efter en rejse til Mellemøsten Embedsmand betegnede tidligere en person, der indtog en højere stilling i staten.
Ny!!: Den belgiske revolution og Embedsmand · Se mere »
Emmanuel van der Linden d'Hooghvorst
Emmanuel Van der Linden, baron d'Hooghvorst (7. juni 1781 i Bruxelles – 15. april 1866 samme sted) var en katolsk politiker i det Forenede kongerige Nederlandene og senere i Belgien.
Ny!!: Den belgiske revolution og Emmanuel van der Linden d'Hooghvorst · Se mere »
Erasme Louis Surlet de Chokier
Erasme Louis, Baron Surlet de Chokier (27. november 1769 – 7. august 1839) var en belgisk politiker, først i Liege, så i Frankrig, derpå i Nederlandene og endelig i Belgien.
Ny!!: Den belgiske revolution og Erasme Louis Surlet de Chokier · Se mere »
Fastlandsspærringen
Fastlandsspærringen var den økonomiske blokade, som Napoleon indførte den 21. november 1806, mens han var i Berlin.
Ny!!: Den belgiske revolution og Fastlandsspærringen · Se mere »
Félicité de Lamennais
Hugues Félicité de Lamennais (19. juni 1782 i Saint-Malo – 27. februar 1854 i Paris) var en fransk præst, filosof og forfatter af politiske skrifter.
Ny!!: Den belgiske revolution og Félicité de Lamennais · Se mere »
Félix de Mérode
Philippe Félix Balthasar Otto Ghislain, Comte de Merode (født 13. april 1791 i Maastricht, død 7. februar 1857 i Bruxelles), kendt som Félix de Merode, var en belgisk politiker.
Ny!!: Den belgiske revolution og Félix de Mérode · Se mere »
Føderalisme
Federationer Føderalisme (af latin foedus, foedera, "forbund") er et organisationsprincip og en politisk filosofi.
Ny!!: Den belgiske revolution og Føderalisme · Se mere »
Føderation
Kort, hvor verdens forbundsstater er markeret med grøn En føderation eller forbundsstat er en statsdannelse, der er en sammenslutning af flere delstater.
Ny!!: Den belgiske revolution og Føderation · Se mere »
Feuillien de Coppin
Baron Feuillien-Charles-Joseph de Marie Coppin de Falaën (født 12. marts 1800 i Falaën, død 10. marts 1887) var sekretær for den provisoriske regering under den belgiske revolution i 1830 og blev senere medlem af nationalkongressen.
Ny!!: Den belgiske revolution og Feuillien de Coppin · Se mere »
Filip 2. af Spanien
Filip 2. (21. maj 1527–13. september 1598) konge af Spanien 1556–1598, blev født i Valladolid som eneste søn af Kejser Karl 5. og Isabella af Portugal.
Ny!!: Den belgiske revolution og Filip 2. af Spanien · Se mere »
Firsårskrigen
Rijksmuseum, Amsterdam Firsårskrigen eller det hollandske oprør varede fra 1568 til 1648 og var Nederlands frihedskamp mod Spanien.
Ny!!: Den belgiske revolution og Firsårskrigen · Se mere »
Flandern
Flandern er den nordlige, nederlandsksprogede del af Belgien.
Ny!!: Den belgiske revolution og Flandern · Se mere »
Forenede Kongerige Nederlandene
Forenede kongerige Nederlandene (1815-1830) (1839) (Verenigd Koninkrijk der Nederlanden, Royaume-Uni des Pays-Bas) var navnet på den europæiske stat, som blev bestemt oprettet efter Napoleonskrigene af Wienerkongressen i 1815.
Ny!!: Den belgiske revolution og Forenede Kongerige Nederlandene · Se mere »
Forfatning
Første franske Republiks ''Constitution'' (1795) En forfatning, konstitution eller grundlov er en lov, eller et sæt af love, der fastlægger de politiske rammer for en nationalstat eller anden form statssamfund.
Ny!!: Den belgiske revolution og Forfatning · Se mere »
Forsamlingsfrihed
Forsamlingsfrihed er retten til at forsamle sig uden en forudgående tilladelse.
Ny!!: Den belgiske revolution og Forsamlingsfrihed · Se mere »
Franc
Franc er en møntfod, der har har sin oprindelse i Frankrig som Francorum Rex.
Ny!!: Den belgiske revolution og Franc · Se mere »
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Ny!!: Den belgiske revolution og Frankrig · Se mere »
Frankrigs forfatning
Frankrigs forfatning (fransk: la constitution française) er Den franske forfatning af 4. oktober 1958.
Ny!!: Den belgiske revolution og Frankrigs forfatning · Se mere »
Fransk (sprog)
Væsentligt minoritetssprog Fransk tales i store dele af Afrika – særligt Nord- og Vestafrika. Kronprins Reza Pahlavi af Iran undervises i fransk i 1967. Fransk er et romansk sprog, der tales i Frankrig, Belgien, Luxembourg, Schweiz, Canada, Haiti, Elfenbenskysten, den Demokratiske Republik Congo (og en række andre tidligere kolonier i Afrika, Asien og Amerika).
Ny!!: Den belgiske revolution og Fransk (sprog) · Se mere »
Freden i Campo Formio
Kort som viser Centraleuropa efter freden i Campo Formio. Traktaten i Campo Formio (eller Freden i Campo Formio) blev underskrevet den 18.
Ny!!: Den belgiske revolution og Freden i Campo Formio · Se mere »
Freden i Münster
Europa efter den Westfalske fred i 1648 Freden i Münster var en en traktat mellem de Forenede Nederlande og Spanien, som blev underskrevet i 1648.
Ny!!: Den belgiske revolution og Freden i Münster · Se mere »
Freden i Utrecht
Freden i Utrecht består af en række selvstændige fredstraktater, som blev underskrevet af de krigsførende i den Spanske arvefølgekrig.
Ny!!: Den belgiske revolution og Freden i Utrecht · Se mere »
Frederik Vilhelm 2. af Preussen
Frederik Vilhelm 2.
Ny!!: Den belgiske revolution og Frederik Vilhelm 2. af Preussen · Se mere »
Frikorps
Hverveplakat for Det tyske frikorps ''Deutsche Schutzdivision'' i 1919 - "Mod bolsjevisme, polensfare og hungersnød". Frikorps (eller frivillige korps) er militære enheder oprettet af frivillige, som efter overenskomst med myndighederne samarbejder med regulære styrker under krigsforhold.
Ny!!: Den belgiske revolution og Frikorps · Se mere »
Frimureri
Vinkelmåler og passer lagt oven på hinanden er frimurernes mest kendte symbol. thumb Frimureri er esoteriske læresystemer, der i vore dage baserer sig på indvielse gennem ritualer.
Ny!!: Den belgiske revolution og Frimureri · Se mere »
Generalstaterne
Generalstaterne (hollandsk: Staten-Generaal) er det hollandske parlament.
Ny!!: Den belgiske revolution og Generalstaterne · Se mere »
Gent
Gent (fransk: Gand) er hovedstad i provinsen Østflandern i det nordlige Belgien.
Ny!!: Den belgiske revolution og Gent · Se mere »
Grand-Place (Bruxelles)
Grand-Place (også kendt ved det oprindelige nederlandske navn Grote Markt) er en plads i den belgiske hovedstad, Bruxelles.
Ny!!: Den belgiske revolution og Grand-Place (Bruxelles) · Se mere »
Gustave Wappers
Egide Charles Gustave, Baron Wappers (født 23. august 1803 Antwerpen, død 6. december 1874 Paris) er bedre kendt som den belgiske maler Gustave Wappers, mens hans værker anses for at være flamske.
Ny!!: Den belgiske revolution og Gustave Wappers · Se mere »
Haag
Haag (Den Haag, officielt 's-Gravenhage) er residens- og regeringsby i Nederlandene, hvor Amsterdam er hovedstad.
Ny!!: Den belgiske revolution og Haag · Se mere »
Handel
Handel refererer til en situation, hvor en eller flere handlende (kunder) mødes med en eller flere andre handlende (sælgere) for at udveksle handelsvarer, serviceydelser eller produkter.
Ny!!: Den belgiske revolution og Handel · Se mere »
Helstat
En helstat er en statsdannelse bestående af flere under en fælles forfatning for de fælles anliggender forbundne statsdele (.
Ny!!: Den belgiske revolution og Helstat · Se mere »
Hendrik Van der Noot
Hendrik Karel Nicolaas van der Noot (7. januar 1731 i Brussels – 12. januar 1827 i Strombeek) var en jurisk, advokat og politiker fra Brabant.
Ny!!: Den belgiske revolution og Hendrik Van der Noot · Se mere »
Henry John Temple, 3. viscount Palmerston
Henry John Temple, 3.
Ny!!: Den belgiske revolution og Henry John Temple, 3. viscount Palmerston · Se mere »
Hertugdømmet Brabant
Brabants placering i Nederlandene Brabant er et tidligere hertugdømme og et historisk område i Benelux, der i dag består af fem underområder: provinserne Nord-Brabant i Nederlandene, Flamsk-Brabant, Vallonsk-Brabant, Antwerpen og regionen Bryssel i Belgien.
Ny!!: Den belgiske revolution og Hertugdømmet Brabant · Se mere »
Holland
Holland eller Nederlandene (formen Nederland (Nederland er også korrekt, men bruges stort set ikke på dansk) er et land i Europa. Formelt set er Holland en del af Kongeriget Nederlandene, som et konstituerende land og udgør de Nederlandske provinser i Vesteuropa, mens resten udgøres af tre øer i det Caribiske Hav. Den europæiske del grænser mod nord og vest til Nordsøen, Belgien mod syd og Tyskland mod øst; og deler sine maritime grænser med Belgien, Tyskland og Storbritannien. Landet er det tættest befolkede i Europa (bortset fra småstaterne Monaco, Vatikanstaten, Malta og San Marino). Det er også et af verdens lavestliggende lande, hvilket navnet Nederlandene henviser til. Kun omkring 50% af landarealet er over 1 meter over havets overflade med Vaalserberg på 321 meter som det højeste punkt og Zuidplaspolder i kommunen Zuidplas på -6,72 m som laveste. Til sammenligning er Lammefjorden på -7,5 m. 17 % af det nuværende landareal er indvundet ved inddæmning (landvinding fra havet) og opfyldning af indsøer og 26 % af landarealet er beskyttet af diger. Nederlandene har over 17.860.000 indbyggere i juni 2023, der kaldes nederlændere eller hollændere. De bebor et landareal på 33.481 km² i Europa. Befolkningstæthed: 533 indbyggere per km² landareal, 430 per km² samlet areal. Amsterdam er den officielle hovedstad, mens Haag (Den Haag) er sæde for regeringen og parlamentets to kamre: Eerste Kamer og Tweede Kamer. Haag er også hjemsted for Den Internationale Domstol og Den Internationale Straffedomstol.
Ny!!: Den belgiske revolution og Holland · Se mere »
Hollandsk Ostindien
Hollandsk Ostindien, (Nederlands-Indië; Hindia-Belanda) var en koloni der eksisterede fra 1800 – 1949.
Ny!!: Den belgiske revolution og Hollandsk Ostindien · Se mere »
Honoratiores
Honoratiores (flertal) er en betegnelse for borgere, som på grund af deres høje sociale status (ikke mindst i mindre byer) nyder stor anseelse og i påkommende tilfælde kan udøve betydelig indflydelse.
Ny!!: Den belgiske revolution og Honoratiores · Se mere »
Huset Habsburg
Huset Habsburg er et af Europas fyrstehuse.
Ny!!: Den belgiske revolution og Huset Habsburg · Se mere »
Huy (Belgien)
Huy (vallonsk: Hu, nederlandsk: Hoei) er en by i Vallonien i det østlige Belgien.
Ny!!: Den belgiske revolution og Huy (Belgien) · Se mere »
Idealisme
Idealisme i filosofisk forstand er den opfattelse, at virkeligheden egentlig er af åndelig art (objektiv idealisme), eller at virkeligheden kun eksisterer i det enkelte menneskes bevidsthed (subjektiv idealisme).
Ny!!: Den belgiske revolution og Idealisme · Se mere »
Ieper
Ieper (vestflamsk: Yper, engelsk og fransk: Ypres, tysk: Ypern) er en by i Vestflandern.
Ny!!: Den belgiske revolution og Ieper · Se mere »
Industrialisering
Dampmaskinen var den første kunstige kraftkilde, der satte gang i industrialiseringen. Industribygninger i England omkring 1888. Ved industri forstås brugen af ”mekaniske” kraftkilder til at fremstille varer og forædle råvarer.
Ny!!: Den belgiske revolution og Industrialisering · Se mere »
Infanteri
Græske hoplitter i kamp. Infanteri i uniformer fra den amerikanske borgerkrig. Infanteri (fra spansk infantes for 'unge adelige' fra latin infans for 'lille barn') er soldater, som primært kæmper til fods med lettere våben.
Ny!!: Den belgiske revolution og Infanteri · Se mere »
Ingeniørtropper
Bygning af feltbro under 2. verdenskrig Ingeniørtropperne (eller pionérer) er en militær faggren.
Ny!!: Den belgiske revolution og Ingeniørtropper · Se mere »
Jan Frans Vonck
Jan Frans Vonck (29. november 1743 i Baardegem – 1. december 1792 i Lille) var jurist og en af lederne i den Brabantiske revolution 1789-1790.
Ny!!: Den belgiske revolution og Jan Frans Vonck · Se mere »
Jean-Baptiste Nothomb
Jean-Baptiste Baron de Nothomb (3. juli 1805 i Messancy (provinsen Luxemburg – 16. september 1881 i Berlin) var en belgisk politiker og diplomat. Efter at have gået på Athenaeum i Luxembourg studerede Nothomb jura og offentlig forvaltning i Liege og nedsatte sig som advokat i Bruxelles. Han deltog livligt i kampen mod regeringen i det Forenede kongerige Nederlandene og øvede især i 1829 og 1830 som en af de vigtigste redaktører af Courrier des Pays-Bas en stor indflydelse på de begivenheder som til sidst førte til den Belgiske revolution. Af den provisoriske regering blev han udpeget til medlem af forfatningskommissionen og udarbejdede her det belgiske forfatningsudkast. Han blev herefter medlem af Nationalkongressen og i november 1830 blev han af den provisoriske regering udpeget til at være medlem af den diplomatiske komite. Nothomb arbejdede med flid og succes på at oprette et sekulariseret konstitutionelt monarki og tilsluttede sig valget af hertugen af Nemours til konge. I 1831 var han generalsekretær for udenlandske anliggender i ministeriet under Sylvain van de Weyer og efter valget af hertug Leopold bidrog ved London kongressen til at Belgien opnåede gunstige betingelser. Posten som generalsekretær beholdt han selv om regeringerne skiftede, og han blev anset for hovedkraften bag den belgiske udenrigspolitik. Desuden var han en af lederne af det moderate parti i deputeretkammeret. I 1837 blev han udpeget til at lede det nye ministerium for offentlige arbejder, flåde og milits. På denne post grundlagde han det dengang forbilledlige belgiske jernbanenet og fremmede mineindustrien. Efter at regeringen de Theux var blevet væltet i 1840 blev han belgisk gesandt ved det tyske forbund. Efter at være vendt tilbage til Belgien i 1841 lagde han sig ud med premierminister Lebeau og sine andre liberale venner, da han holdt fast i alliancen med det katolske parti. I 1841 blev han selv premierminister for en ny regering af katolsk-liberalt tilsnit, men det lykkedes ham ikke at hele spaltningen i partiet og i 1845 led han nederlag til den liberale opposition. Han overtog herefter et gesandtskab i Berlin, hvor han opnåede hoffets særlige tillid og styrkede det gode forhold mellem Preussen og Belgien.
Ny!!: Den belgiske revolution og Jean-Baptiste Nothomb · Se mere »
Jernbane
Malmö. Kort over den dominerende sporvidde i forskellige lande. En jernbane er en transport, der foregår på en skinnevej til passagerer og gods med tog.
Ny!!: Den belgiske revolution og Jernbane · Se mere »
Josef 2. (Tysk-romerske rige)
Josef 2. (13. marts 1741 – 20. februar 1790) var kejser af det tysk-romerske rige fra 1765 til 1790, og regent i de Habsburgske Arvelande fra 1780 til 1790 som den ældste søn af Maria Theresia af Østrig og den Tysk-romerske kejser Frans 1. Stefan.
Ny!!: Den belgiske revolution og Josef 2. (Tysk-romerske rige) · Se mere »
Joseph Lebeau
Jean Louis Joseph Lebeau (3. januar 1794 i Huy – 19. marts 1865 i Huy) var en liberal belgisk statsmand.
Ny!!: Den belgiske revolution og Joseph Lebeau · Se mere »
Joseph Vanderlinden
Joseph Van der Linden (15. maj 1798 i Bruxelles – 1877) var medlem af den provisoriske regering under den belgiske revolution i 1830.
Ny!!: Den belgiske revolution og Joseph Vanderlinden · Se mere »
Julirevolutionen
Eugène Delacroix: ''Friheden fører folket på barrikaderne'' (1833) Jules af Polignac (1829) Juli-revolutionen 1830 er betegnelsen for den revolte i Frankrig, som i sommeren 1830 styrtede Bourbon-slægten og bragte Orléans-dynastiet på tronen.
Ny!!: Den belgiske revolution og Julirevolutionen · Se mere »
Kapkolonien
Kapkolonien (1795-1910) var en koloni i det, der i dag er Sydafrika, etableret af det hollandske Ostindiske kompagni i 1652 med grundlæggelsen af Kapstaden.
Ny!!: Den belgiske revolution og Kapkolonien · Se mere »
Karl 10. af Frankrig
Karl 10.
Ny!!: Den belgiske revolution og Karl 10. af Frankrig · Se mere »
Karl 5. (Tysk-romerske rige)
Karl den 5. til hest. Maleri af van Dyck. Karl 5. (født 24. februar 1500, død 21. september 1558) blev født i Gent i Nederlandene som søn af Filip 1. den Smukke af Kastilien og Johanne den Vanvittige af Kastilien.
Ny!!: Den belgiske revolution og Karl 5. (Tysk-romerske rige) · Se mere »
Karl den Dristige, hertug af Burgund
Karl den Dristige (Charles le Hardi eller Charles le Téméraire Karel de Stoute født (10. november 1433, død 5. januar 1477) blev den sidste hertug af Burgund.
Ny!!: Den belgiske revolution og Karl den Dristige, hertug af Burgund · Se mere »
Katolicisme
Mosaik fra Vituskatedralen i Prag med afbildning af katolske helgener. Ordet katolicisme bruges hovedsageligt om den romersk-katolske kirkes lære og virke, samt om holdninger og livsformer hos de kristne, der tilhører denne kirke.
Ny!!: Den belgiske revolution og Katolicisme · Se mere »
Kavaleri
Let kavaleri, midt i 1800-tallet. Kavaleri (caballus for "hest" over cavalliere for "kavaler", dvs. rytter"Politikens NUDANSK ORDBOG", 15. udgave, 1994, Politikens Forlag A/S) er en våbenart, der består af soldater til hest (eventuelt dromedarer, men ikke elefanter).
Ny!!: Den belgiske revolution og Kavaleri · Se mere »
Klerk
Klerk (optaget via angelsaksisk: cler(i)c fra middelalderlatin: clericus. Oprindeligt fra græsk klerikós) er et udtryk, som blev brugt om en person, der tilhørte den katolske kirkes præsteskab.
Ny!!: Den belgiske revolution og Klerk · Se mere »
Konføderation
En konføderation er et statsforbund, i modsætning til en føderation, der er en forbundsstat.
Ny!!: Den belgiske revolution og Konføderation · Se mere »
Kongeriget Holland
Kongeriget Holland (Koninkrijk Holland; Royaume de Hollande) var i en kort periode under Napoleonskrigene navnet på en fransk lydstat i Nordvesteuropa.
Ny!!: Den belgiske revolution og Kongeriget Holland · Se mere »
Kongeriget Nederlandene
Nederlandene siden 2010 Kongeriget Nederlandene består af fire ligeværdige lande med hver sin forfatning og hver sin regering.
Ny!!: Den belgiske revolution og Kongeriget Nederlandene · Se mere »
Konstitutionelt monarki
lightgreen Andre typer af konstitutionelle systemer. Konstitutionelt monarki (indskrænket monarki) er et regeringssystem, hvor statsoverhovedet (monarken) er bundet af en forfatning i modsætning til absolut monarki, hvor monarken har uindskrænket politisk magt.
Ny!!: Den belgiske revolution og Konstitutionelt monarki · Se mere »
Kontrasignatur
Kontrasignatur (contra («mod»), signaire («skrive»)) er en persons medunderskrift på en beslutning, der allerede er underskrevet af en anden.
Ny!!: Den belgiske revolution og Kontrasignatur · Se mere »
La muette de Portici
La muette de Portici (Den Stumme i Portici) er en opera fra 1828 af Daniel François Esprit Auber.
Ny!!: Den belgiske revolution og La muette de Portici · Se mere »
Leo Belgicus
Claes Jansz. Visscher, 1609. Jodocus Hondius, 1611 ''Leo Hollandicus'', Claes Jansz. Visscher, 1648 Leo Belgicus, latin for den belgiske løve eller den hollandske løve (se nedenfor), er et kort over Nederlandene (Holland og Belgien), tegnet med form som en løve.
Ny!!: Den belgiske revolution og Leo Belgicus · Se mere »
Leopold 1. af Belgien
Leopold 1. (16. december 1790 – 10. december 1865) var konge af Belgien fra 1831 til 1865.
Ny!!: Den belgiske revolution og Leopold 1. af Belgien · Se mere »
Leuven
Rådhuset i Leuven Leuven (nederlandsk udtale:; Louvain, Löwen) er en by i det centrale Belgien og provinshovedstad i Vlaams-Brabant.
Ny!!: Den belgiske revolution og Leuven · Se mere »
Liège
St. Paul-katedralen i Liège Liège (Lîdje, Luik, Lüttich) er en by i det østlige Belgien med indbyggere.
Ny!!: Den belgiske revolution og Liège · Se mere »
Liberalisering
Liberalisering indebærer generelt set en lempelse af tidligere lovgivning eller praksis, særligt indenfor sociale eller økonomiske spørgsmål.
Ny!!: Den belgiske revolution og Liberalisering · Se mere »
Liberalisme
Den engelske filosof John Locke regnes ofte for liberalismens grundlægger Liberalismen er en politisk ideologi, der har spillet en væsentlig rolle i de fleste vestlige lande siden dens fødsel i årtierne omkring den franske revolution.
Ny!!: Den belgiske revolution og Liberalisme · Se mere »
Lille
Lille (nederlandsk: Rijsel) er en by i det nordlige Frankrig.
Ny!!: Den belgiske revolution og Lille · Se mere »
Limburg (belgisk provins)
Limburg er en af de 10 belgiske provinser.
Ny!!: Den belgiske revolution og Limburg (belgisk provins) · Se mere »
Limburg (nederlandsk provins)
Limburg er en nederlandsk provins, beliggende i den sydøstlige del af Nederlandene.
Ny!!: Den belgiske revolution og Limburg (nederlandsk provins) · Se mere »
London
London er hovedstaden og den største metropolregion i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.
Ny!!: Den belgiske revolution og London · Se mere »
Louis Bonaparte
Louis Napoléon Bonaparte (født 2. september 1778 i Ajaccio, Korsika, død 25. juli 1846 i Livorno) var en af kejser Napoleons fire brødre.
Ny!!: Den belgiske revolution og Louis Bonaparte · Se mere »
Louis de Potter
Louis Joseph Antoine de Potter (26. april 1786, Brugge – 22. juli 1859, Brugge) var en belgisk politiker og skribent.
Ny!!: Den belgiske revolution og Louis de Potter · Se mere »
Louvre
''Nike fra Samothrake'' på Louvre Louvre (Musée du Louvre) er et kolossalt museum i Paris.
Ny!!: Den belgiske revolution og Louvre · Se mere »
Lovgivende magt
I Danmark er den lovgivende magt i praksis placeret hos Folketinget, der har hjemsted på Christiansborg. Den lovgivende magt er et organ, der har magt til at vedtage love.
Ny!!: Den belgiske revolution og Lovgivende magt · Se mere »
Lucien Jottrand
Lucien Jottrand (30. januar 1804 i Genappe – 17. december 1877 i Sint-Joost-ten-Node) var en belgisk journalist og politiker.
Ny!!: Den belgiske revolution og Lucien Jottrand · Se mere »
Ludditter
''The Leader of the Luddites'' ("Lederen af ludditterne"), gravering fra 1812. Ludditter (anglicisme; på dansk maskinstormer) var britiske arbejdere, der i begyndelsen af 1800-tallet organiserede opstande mod indførelse af nye maskiner, som de anså for årsagen til arbejdsløshed og social nød.
Ny!!: Den belgiske revolution og Ludditter · Se mere »
Ludvig-Filip af Frankrig
Ludvig-Filip, Louis Philippe I (6. oktober 1773 – 26. august 1850) var "franskmændenes konge" (roi des Français) fra 1830 til 1848.
Ny!!: Den belgiske revolution og Ludvig-Filip af Frankrig · Se mere »
Lutheranisme
Luther-rosen. Lutheranisme er en kristen retning, mere specifikt den retning inden for protestantismen, der bygger på Martin Luthers reformidéer og teologi.
Ny!!: Den belgiske revolution og Lutheranisme · Se mere »
Luxembourg
Luxembourg, officielt Storhertugdømmet Luxembourg (Groussherzogtum Lëtzebuerg,, Großherzogtum Luxemburg), er en indlandsstat i Vesteuropa.
Ny!!: Den belgiske revolution og Luxembourg · Se mere »
Luxembourg (belgisk provins)
Provinsen Luxembourg er det lilla område mod nordvest. Luxembourg (tysk og nederlandsk: Luxemburg) er den sydøstligste provins i Vallonien og Belgien.
Ny!!: Den belgiske revolution og Luxembourg (belgisk provins) · Se mere »
Luxembourg (by)
Luxembourg er hovedstaden i storhertugdømmet Luxembourg.
Ny!!: Den belgiske revolution og Luxembourg (by) · Se mere »
Maastricht
Maastricht (Mestreech /məsˈtʁeːç/; Meuse) er en kommune og en by, beliggende i den sydlige provins Limburg i Nederlandene.
Ny!!: Den belgiske revolution og Maastricht · Se mere »
Marskal
Marskal og forkortelsen marsk er et begreb, der benyttes om flere forskellige titler i forskellige dele af samfundet.
Ny!!: Den belgiske revolution og Marskal · Se mere »
Maurice-Jean-Magdalène de Broglie
Maurice-Jean Madeleine de Broglie (5. september 1766 i Broglie, Eure – 20. juni 1821 i Paris) var en fransk aristokrat og biskop.
Ny!!: Den belgiske revolution og Maurice-Jean-Magdalène de Broglie · Se mere »
Mechelen
Mechelen er en belgisk by med indbyggere, og den er beliggende i provinsen Antwerpen, midt imellem hovedbyerne Antwerpen og Bryssel.
Ny!!: Den belgiske revolution og Mechelen · Se mere »
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Ny!!: Den belgiske revolution og Middelalderen · Se mere »
Minister
Minister for Island Hannes Hafstein i sin uniform Minister (af latin minister: 'tjener, undergiven') er en titel, som bruges af medlemmer af en regering.
Ny!!: Den belgiske revolution og Minister · Se mere »
Mons
Mons (nederlandsk: Bergen) er hovedstad og by i provinsen Hainaut i Belgien (Vallonien).
Ny!!: Den belgiske revolution og Mons · Se mere »
Mook en Middelaar
Mook en Middelaar (Mook en Middelar) er en kommune og en by, beliggende i den sydlige provins Limburg i Nederlandene.
Ny!!: Den belgiske revolution og Mook en Middelaar · Se mere »
Namur
Namur (vallonsk: Nameur, nederlandsk: Namen) er en by i Vallonien i det sydlige Belgien ved bredden af floden Sambre.
Ny!!: Den belgiske revolution og Namur · Se mere »
Napoleon 1. af Frankrig
Napoléon Bonaparte (født 15. august 1769, død 5. maj 1821) var Frankrigs førstekonsul fra 1799 og var franskmændenes kejser under navnet Napoléon I fra den 18. maj 1804 – 11. april 1814 og igen 20. marts – 22. juni 1815.
Ny!!: Den belgiske revolution og Napoleon 1. af Frankrig · Se mere »
Napoleon 3. af Frankrig
Napoléon 3.
Ny!!: Den belgiske revolution og Napoleon 3. af Frankrig · Se mere »
Nationalisme
''Friheden fører folket på barrikaderne'' (malet af Eugène Delacroix 1830) Nationalisme er den ideologi, der anskuer nationen som det primære politiske fællesskab for grupper af mennesker, og mener, at hver nation bør have sin egen stat, hvis territorium er sammenfaldende med nationens udbredelse (en nationalstat).
Ny!!: Den belgiske revolution og Nationalisme · Se mere »
Nederlandenes flag
Hollands flag Nederlandenes flag er symbolet på Kongeriget Nederlandenes enhed og uafhængighed.
Ny!!: Den belgiske revolution og Nederlandenes flag · Se mere »
Nederlandsk (sprog)
Nederlandsk eller hollandsk er et vestgermansk sprog, som tales i Nederlandene, den nordlige halvdel af Belgien (i delstaten Flandern og i Bryssel), samt i Fransk Flandern.
Ny!!: Den belgiske revolution og Nederlandsk (sprog) · Se mere »
Nederlandske gylden
150px Nederlandske gylden 1967 Gylden (nederlandsk gulden, symbol ƒ, forkortelse fl. eller 'NLG') var en møntenhed, som brugtes i Nederlandene indtil 1.
Ny!!: Den belgiske revolution og Nederlandske gylden · Se mere »
Novemberopstanden
Scene fra opstanden Novemberopstanden var en national opstand i den russiske del af Polen og Litauen mellem 29. november 1830 og oktober 1831.
Ny!!: Den belgiske revolution og Novemberopstanden · Se mere »
Officer
En officer i den kinesiske hær En officer (fra fransk officier, embedsmand) er en leder i militæret, der har højere rang end befalingsmændene i sergentgruppen, også kaldet underofficerer (korporal, sergent, oversergent, seniorsergent).
Ny!!: Den belgiske revolution og Officer · Se mere »
Oranien
Oraniens våbenskjold Oranien eller Oranje-Nassau var et fyrstehus, der har navn efter fyrstendømmet Orange i Sydfrankrig.
Ny!!: Den belgiske revolution og Oranien · Se mere »
Paris
|navn.
Ny!!: Den belgiske revolution og Paris · Se mere »
Paul Devaux
Paul Devaux (10. april 1801 i Brügge – 30. januar 1880 i Bruxelles) var en liberal belgisk politiker, som var stærkt involveret i samarbejdet mellem liberale og katolske politikere i årene før og efter den belgiske revolution i 1830.
Ny!!: Den belgiske revolution og Paul Devaux · Se mere »
Pave
Pavedømmets emblem. Pave er den traditionelle titel på den romersk-katolske kirkes øverste biskop, der efter katolsk tradition er apostlen Peters efterfølger som Kirkens øverste autoritet.
Ny!!: Den belgiske revolution og Pave · Se mere »
Personalunion
En personalunion er en union af to eller flere stater med fælles regent, hvor landene i øvrigt er uafhængige af hinanden og er selvstændige, blandt andet med separat lovgivning.
Ny!!: Den belgiske revolution og Personalunion · Se mere »
Preussen
Preussen eller Prøjsen (tysk: Preußen, polsk: Prusy, russisk: Пруссия) var en statsdannelse i det nordlige Centraleuropa, der med meget varierende territoriale udstrækninger og politiske styreformer eksisterede fra 1525 til 1947.
Ny!!: Den belgiske revolution og Preussen · Se mere »
Protestantisme
Martin Luther Protestantisme er en af de store hovedretninger inden for kristendommen, der opstod ved reformationen som en reaktion mod den katolske kirke og som primært omfatter den evangelisk-lutherske kirke, den reformerte kirke og den anglikanske kirke, men også mere radikale grupper som gendøberne og unitarerne.
Ny!!: Den belgiske revolution og Protestantisme · Se mere »
Provisorium
Provisorium (af latin, provisio.
Ny!!: Den belgiske revolution og Provisorium · Se mere »
Pyrenæerfreden
Møde mellem Ludvig 14. af Frankrig og Filip 4. af Spanien på Fasanøen i 1659 Pyrenæerfreden afsluttede den fransk-spanske krig fra 1635 til 1659 mellem Frankrig og Spanien, som oprindeligt var en del af Trediveårskrigen.
Ny!!: Den belgiske revolution og Pyrenæerfreden · Se mere »
Reformationen
Martin Luther slår de 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg. Maleri af den belgiske maler Ferdinand Pauwels. 1872. Reformationen var en gennemgribende forandring af kristendommen i Nordeuropa i 1500-tallet.
Ny!!: Den belgiske revolution og Reformationen · Se mere »
Regering
En regering er den udøvende magt i et land.
Ny!!: Den belgiske revolution og Regering · Se mere »
Religionsfrihed
Tros- og religionsfrihed er en del af frihedsrettighederne og giver i det store hele mennesker lov til at have den tro, som de selv ønsker, uden den er dem påtvungen på nogen måde.
Ny!!: Den belgiske revolution og Religionsfrihed · Se mere »
Renæssancen
En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Renæssancen (fra fransk: renaissance, genfødsel) er en periode, der i store træk dækker 1400-tallet og 1500-tallet.
Ny!!: Den belgiske revolution og Renæssancen · Se mere »
Republik
Kort over styreformer i Verdens land. Rupublikker er markeret med enten blå, gul eller brun Republik (af latin: res pública.
Ny!!: Den belgiske revolution og Republik · Se mere »
Restaurationen i Frankrig
Restaurationen (la Restauration) betegner den periode af Frankrigs og Tysklands historie der indledtes med Napoleons fald 6.
Ny!!: Den belgiske revolution og Restaurationen i Frankrig · Se mere »
Revolutionskrigene
Revolutionskrigene eller De Franske Revolutionskrige er betegnelsen for de europæiske storkrige 1792-1803, og som skyldtes reaktionerne på den Franske Revolution.
Ny!!: Den belgiske revolution og Revolutionskrigene · Se mere »
Risorgimento
Samlingen af Italien Risorgimento (il Risorgimento, egentlig "genopstandelse", "ny blomstring") også kaldet Italiens samling betegner den politiske og sociale proces som førte til, at de forskellige stater på den italienske halvø blev forenet til Kongeriget Italien i det 19. århundrede og begyndelsen af det 20. århundrede.
Ny!!: Den belgiske revolution og Risorgimento · Se mere »
Rom
Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.
Ny!!: Den belgiske revolution og Rom · Se mere »
Romantikken
Caspar David Friedrich: ''Der Wanderer über dem Nebelmeer'' ("Vandreren over tågehavet"). Cirka 1818. Romantikken var en kulturstrømning i Europa i perioden ca.
Ny!!: Den belgiske revolution og Romantikken · Se mere »
Ruhr-distriktet
Kort over Ruhr-distriktet Ruhr-distriktets placering i Tyskland Ruhr-distriktet, eller bare Ruhr, (Ruhrpott eller Kohlenpott) er en flerkernebyregion (konurbation) i delstaten Nordrhein-Westfalen i Tyskland, og består af flere store, tidligere industribyer mellem floderne Ruhr i syd, Rhinen i vest og Lippe i nord.
Ny!!: Den belgiske revolution og Ruhr-distriktet · Se mere »
Rusland
Rusland (Россия, fra græsk: Ρωσία, Rōsía) eller Den Russiske Føderation (Российская Федерация,; IPA) er et land i Eurasien.
Ny!!: Den belgiske revolution og Rusland · Se mere »
Satellitstat
En satellitstat, lydstat, vasalstat eller marionetstat er en – normalt mindre – stat, som formelt set er selvstændig, men som i praksis helt forvaltes af, politisk domineres af eller står i stærkt afhængighedsforhold til en tilgrænsende stormagt eller i hvert fald dominerende stat.
Ny!!: Den belgiske revolution og Satellitstat · Se mere »
Søfart
Indbegrebet af søfart: Krusenstern Indbegrebet af moderne søfart: Emma Mærsk i Aarhus havn Søfart defineres som færdsel til vands.
Ny!!: Den belgiske revolution og Søfart · Se mere »
Schelde
Schelde i Antwerpen. Schelde (fransk l'Escaut) er en 350 km lang flod, der udspringer i det nordlige Frankrig, flyder gennem Belgien og nær Antwerpen flyder mod vest ind i Holland mod Nordsøen.
Ny!!: Den belgiske revolution og Schelde · Se mere »
Schlieffenplanen
Kort over gennemførelse af Schlieffenplanen Schlieffen-planen var en plan, som dannede grundlag for de tyske militære operationer ved udbruddet af 1. verdenskrig, udarbejdet af Alfred Graf von Schlieffen (1833-1913).
Ny!!: Den belgiske revolution og Schlieffenplanen · Se mere »
Session
Session er et møde, hvor værnepligtiges egnethed til militærtjeneste vurderes.
Ny!!: Den belgiske revolution og Session · Se mere »
Slaget ved Leipzig
Oversigt over slagmarken''Illustration i anledning af 50-året for slaget fra Die Gartenlaube, oktober 1863.''http://de.wikisource.org/wiki/Vogelansicht_des_Schlachtfeldes_von_Leipzig Bildlegende Karl Philipp Fürst zu Schwarzenberg meddeler de allierede monarker sejren i slaget ved Leipzig. Maleri af Johann Peter Krafft, 1817, Heeresgeschichtliches Museum Wien. Slaget ved Leipzig (tysk: Völkerschlacht bei Leipzig) fra 16. til 19. oktober 1813 var det afgørende slag i den 6. koalitionskrig.
Ny!!: Den belgiske revolution og Slaget ved Leipzig · Se mere »
Slaget ved Waterloo
Waterloo Rekonstruktion af slaget. Fransk officer til hest. Rekonstruktion af slaget i 1815 Slaget ved Waterloo fandt sted 18. juni 1815 ved den nu belgiske landsby Waterloo omkring 15 km syd for Bruxelles.
Ny!!: Den belgiske revolution og Slaget ved Waterloo · Se mere »
Spanien
Spanien (spansk: España), officielt Kongeriget Spanien (spansk: Reino de España), er et land i Sydvesteuropa.
Ny!!: Den belgiske revolution og Spanien · Se mere »
Spanske Nederlande
De Spanske Nederlande var navnet på den del af det historiske Nederlandene, der efter delingen af landet i 1581 opstod mod syd og dækkede nogenlunde det nuværende Belgien.
Ny!!: Den belgiske revolution og Spanske Nederlande · Se mere »
Statholder
En statholder er den som på statsoverhovedets vegne står for et lands eller en landsdels styre.
Ny!!: Den belgiske revolution og Statholder · Se mere »
Statsborgerskab
Statsborgerskab er et begreb i den internationale lovgivning, dvs.
Ny!!: Den belgiske revolution og Statsborgerskab · Se mere »
Statskirke
Den romersk-katolske kirke En statskirke er et kirkesamfund, der er en stats officielle kirkeretning og som er sikret og styret af staten.
Ny!!: Den belgiske revolution og Statskirke · Se mere »
Status quo
Status quo er et latinsk begreb, der betyder tingenes tilstand.
Ny!!: Den belgiske revolution og Status quo · Se mere »
Storbritannien
Storbritannien (United Kingdom), officielt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland), er et land i Vesteuropa.
Ny!!: Den belgiske revolution og Storbritannien · Se mere »
Sylvain van de Weyer
Jean-Sylvain Van de Weyer (19. januar 1802 – 23. maj 1874) var en belgisk politiker og derpå belgisk ambassadør i Storbritannien.
Ny!!: Den belgiske revolution og Sylvain van de Weyer · Se mere »
Syntese
Syntese betyder sammenføjning af flere elementer til en enhed, og har flere betydninger.
Ny!!: Den belgiske revolution og Syntese · Se mere »
Tekstil
En sælger på markedet i Karachi viser varerne frem. Tekstil eller stof er fremstillet ved vævning, strikning, knytning, hækling, knipling af tråd, eller lavet af fibre, som er filtet.
Ny!!: Den belgiske revolution og Tekstil · Se mere »
Tokammersystem
Kort over tokammersystemets udbredelse. Lande markeret med blåt har et tokammersystem. Tokammersystem er et politisk system, hvor et lands parlament er opdelt i to kamre, et overhus (førstekammer) og et underhus (andetkammer).
Ny!!: Den belgiske revolution og Tokammersystem · Se mere »
Ton
Masseenheden ton (symbol t) er lig 1.000 kg.
Ny!!: Den belgiske revolution og Ton · Se mere »
Tricoloren
Frankrigs flag, ''Tricoloren''. Tricolore betyder tre farver og er navnet på det franske flag (le drapeau tricolore).
Ny!!: Den belgiske revolution og Tricoloren · Se mere »
Trikolore
Republikken Irland, lodret trikolore Nederland, vandret trikolore Trikoloren, det første trikolore-flag Afghanistan, trikolore med emblem En trikolore (tre farver) er et flag med tre farver placeret i vandrette eller lodrette striber.
Ny!!: Den belgiske revolution og Trikolore · Se mere »
Trykkefrihed
Trykkefrihed forskellige steder i verdenen ifølge Journalister uden grænser. Trykkefrihed er en del af ytringsfriheden og indebærer en ret til at trykke og sprede information og synspunkt frit.
Ny!!: Den belgiske revolution og Trykkefrihed · Se mere »
Tysk (sprog)
Tysk (Deutsch) er et vestgermansk sprog, der afleder størstedelen af sit ordforråd fra den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Ny!!: Den belgiske revolution og Tysk (sprog) · Se mere »
Udøvende magt
Den udøvende magt refererer til Montesquieus idé om magtens tredeling.
Ny!!: Den belgiske revolution og Udøvende magt · Se mere »
Utrechtunionen
nl: "Unie van Utrecht") Utrechtunionen (Unionen i Utrecht, nl: Unie van Utrecht) var en unionsoverenskomst mellem de nordlige Nederlande, som 23. januar 1579 blev underskrevet af de fem gewesten (forløbere for nutidens provinser) Holland, Zeeland, en del af provinsen Utrecht, Gelderland og Ommelandene i Groningen (men ikke selve byen: "landene omkring").
Ny!!: Den belgiske revolution og Utrechtunionen · Se mere »
Vallonien
Vallonien (fransk: Wallonie, vallonsk: Waloneye, flamsk: Wallonië) er den sydlige, fransktalende del af Belgien.
Ny!!: Den belgiske revolution og Vallonien · Se mere »
Våbenhvile
Våbenhvile er, som navnet siger, en standsning af kamphandlingerne.
Ny!!: Den belgiske revolution og Våbenhvile · Se mere »
Væv (redskab)
En væv En væv er et redskab til fremstilling af vævede tekstiler.
Ny!!: Den belgiske revolution og Væv (redskab) · Se mere »
Vilhelm 1. af Nederlandene
Vilhelm 1. (født som Willem Frederik 24. august 1772 i Haag, død 12. december 1843 i Berlin) var den første konge af Nederlandene fra 1815 til 1840.
Ny!!: Den belgiske revolution og Vilhelm 1. af Nederlandene · Se mere »
Vilhelm 2. af Nederlandene
Vilhelm 2.
Ny!!: Den belgiske revolution og Vilhelm 2. af Nederlandene · Se mere »
Vilhelmine af Preussen (1751-1820)
Friederike Sophie Wilhelmine af Preußen (7. august 1751 i Berlin – 9. juni 1820 i slottet Het Loo i Apeldoorn) var en preussisk prinsesse, som ved sit ægteskab blev arvestatholderinde af Holland.
Ny!!: Den belgiske revolution og Vilhelmine af Preussen (1751-1820) · Se mere »
Vilvoorde
Vilvoorde (fransk: Vilvorde) er en by i Flandern i det nordlige Belgien.
Ny!!: Den belgiske revolution og Vilvoorde · Se mere »
Westfalske fred
Ratificeringen af fredsaftalen i Münster, malet af Gerard ter Borch (1617-1681) Den westfalske fred er de aftaler, der kom ud af de forhandlinger, som foregik fra 15.
Ny!!: Den belgiske revolution og Westfalske fred · Se mere »
Wienerkongressen
Kort over Europa efter Wienerkongressen. Lyse områder i lande indikerer ændringer. Rød tekst viser nye eller genetablerede lande, fx blev Pavestaten genetableret efter at have været erobret af Frankrig. Wienkongressen, maleri af Jean-Baptiste Isabey, 1819. Wienerkongressen er betegnelsen for Fredskongressen i Wien 1814-1815, der skulle ordne Europas politiske forhold efter Napoleonskrigene.
Ny!!: Den belgiske revolution og Wienerkongressen · Se mere »
Zeeuws-Vlaanderen
Zeeuws-Vlaanderen inden for provinsen Zeeland og Nederlandene Uofficielt flag for Zeeuws-Vlaanderen Zeeuws-Vlaanderen eller Zeeuws Vlaanderen (nederlandsk for zeelandsk Flandern) er et område i provinsen Zeeland i den sydvestlige del af Nederlandene.
Ny!!: Den belgiske revolution og Zeeuws-Vlaanderen · Se mere »
1. verdenskrig
1.
Ny!!: Den belgiske revolution og 1. verdenskrig · Se mere »
10. november
10.
Ny!!: Den belgiske revolution og 10. november · Se mere »
11. december
11.
Ny!!: Den belgiske revolution og 11. december · Se mere »
11. januar
11.
Ny!!: Den belgiske revolution og 11. januar · Se mere »
12. august
12.
Ny!!: Den belgiske revolution og 12. august · Se mere »
13. september
13.
Ny!!: Den belgiske revolution og 13. september · Se mere »
14. århundrede
Århundreder: 13. århundrede – 14.
Ny!!: Den belgiske revolution og 14. århundrede · Se mere »
1464
---- Konge i Danmark: Christian 1. 1448-1481 ---- Se også 1464 (tal).
Ny!!: Den belgiske revolution og 1464 · Se mere »
1482
---- Konge i Danmark: Hans 1481-1513 ---- Se også 1482 (tal).
Ny!!: Den belgiske revolution og 1482 · Se mere »
15. århundrede
14. århundrede – 15.
Ny!!: Den belgiske revolution og 15. århundrede · Se mere »
1555
---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559 ---- Se også 1555 (tal).
Ny!!: Den belgiske revolution og 1555 · Se mere »
1568
---- Konge i Danmark: Frederik 2. 1559-1588; Danmark i krig: Den Nordiske Syvårskrig 1563-1570 ----.
Ny!!: Den belgiske revolution og 1568 · Se mere »
1581
---- Konge i Danmark: Frederik 2. 1559-1588 ---- Se også 1581 (tal).
Ny!!: Den belgiske revolution og 1581 · Se mere »
1585
---- Konge i Danmark: Frederik 2. 1559-1588 ---- Se også 1585 (tal).
Ny!!: Den belgiske revolution og 1585 · Se mere »
16. århundrede
15. århundrede – 16.
Ny!!: Den belgiske revolution og 16. århundrede · Se mere »
1648
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 og Frederik 3. 1648-1670 ---- Se også 1648 (tal).
Ny!!: Den belgiske revolution og 1648 · Se mere »
1678
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 – Danmark i krig: Skånske Krig 1675-1679 ---- Se også 1678 (tal).
Ny!!: Den belgiske revolution og 1678 · Se mere »
1714
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 – Danmark i krig: Den store nordiske krig 1700-1721 ---- Se også 1714 (tal).
Ny!!: Den belgiske revolution og 1714 · Se mere »
1789
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1789 (tal).
Ny!!: Den belgiske revolution og 1789 · Se mere »
1790
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1790 (tal).
Ny!!: Den belgiske revolution og 1790 · Se mere »
1794
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1794 (tal).
Ny!!: Den belgiske revolution og 1794 · Se mere »
1795
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1795 (tal).
Ny!!: Den belgiske revolution og 1795 · Se mere »
1806
Året 1806 startede på en onsdag.
Ny!!: Den belgiske revolution og 1806 · Se mere »
1815
Året 1815 startede på en søndag.
Ny!!: Den belgiske revolution og 1815 · Se mere »
1817
Året 1817 startede på en onsdag.
Ny!!: Den belgiske revolution og 1817 · Se mere »
1819
Året 1819 startede på en fredag, og der er folketælling i Aalborg og Nibe.
Ny!!: Den belgiske revolution og 1819 · Se mere »
1820
Året 1820 startede på en lørdag.
Ny!!: Den belgiske revolution og 1820 · Se mere »
1820'erne
Århundreder: 18. århundrede – 19. århundrede – 20. århundrede Årtier: 1770'erne 1780'erne 1790'erne 1800'erne 1810'erne – 1820'erne – 1830'erne 1840'erne 1850'erne 1860'erne 1870'erne År: 1820 1821 1822 1823 1824 1825 1826 1827 1828 1829 ---- Begivenheder.
Ny!!: Den belgiske revolution og 1820'erne · Se mere »
1825
Året 1825 startede på en lørdag.
Ny!!: Den belgiske revolution og 1825 · Se mere »
1828
---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1828 (tal).
Ny!!: Den belgiske revolution og 1828 · Se mere »
1829
---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1829 (tal).
Ny!!: Den belgiske revolution og 1829 · Se mere »
1830
---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1830 (tal).
Ny!!: Den belgiske revolution og 1830 · Se mere »
1831
---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1831 (tal).
Ny!!: Den belgiske revolution og 1831 · Se mere »
1832
---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1832 (tal).
Ny!!: Den belgiske revolution og 1832 · Se mere »
1835
---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1835 (tal).
Ny!!: Den belgiske revolution og 1835 · Se mere »
1839
---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 og Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1839 (tal).
Ny!!: Den belgiske revolution og 1839 · Se mere »
1890
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1890 (tal).
Ny!!: Den belgiske revolution og 1890 · Se mere »
1920'erne
Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1870'erne 1880'erne 1890'erne 1900'erne 1910'erne – 1920'erne – 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne År: 1920 1921 1922 1923 1924 1925 1926 1927 1928 1929 ---- Begivenheder;De brølende 1920'ere.
Ny!!: Den belgiske revolution og 1920'erne · Se mere »
1960'erne
Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne – 1960'erne – 1970'erne 1980'erne 1990'erne 2000'erne 2010'erne År: 1960 1961 1962 1963 1964 1965 1966 1967 1968 1969 ----.
Ny!!: Den belgiske revolution og 1960'erne · Se mere »
2. august
2.
Ny!!: Den belgiske revolution og 2. august · Se mere »
23. september
23.
Ny!!: Den belgiske revolution og 23. september · Se mere »
25. august
25.
Ny!!: Den belgiske revolution og 25. august · Se mere »
25. februar
25.
Ny!!: Den belgiske revolution og 25. februar · Se mere »
27. juli
27.
Ny!!: Den belgiske revolution og 27. juli · Se mere »
27. september
27.
Ny!!: Den belgiske revolution og 27. september · Se mere »
29. september
29.
Ny!!: Den belgiske revolution og 29. september · Se mere »
4. oktober
4.
Ny!!: Den belgiske revolution og 4. oktober · Se mere »
5. juni
5.
Ny!!: Den belgiske revolution og 5. juni · Se mere »
7. februar
7.
Ny!!: Den belgiske revolution og 7. februar · Se mere »
8. september
8.
Ny!!: Den belgiske revolution og 8. september · Se mere »