Den maronitiske kirke og Mandatområdet i Libanon

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Den maronitiske kirke og Mandatområdet i Libanon

Den maronitiske kirke vs. Mandatområdet i Libanon

Den maronitiske kirkes skjold. Sankt Maron. Den maronitiske kirke (eller maronitisk-katolske kirke; maronitiske græsk-katolske kirke) er en af den katolske kirkes 23 særkirker. Mandatområdet i Libanon blev skabt efter 1. verdenskrig, da det Osmanniske Riges imperium gik i opløsning og blev opdelt i mandater.

Beirut

Beirut (بيروت) er Libanons hovedstad, største by og vigtigste havneby.

Beirut og Den maronitiske kirke · Beirut og Mandatområdet i Libanon · Se mere »

Drusere

Drusisk stjerne med symbolske farver. Flaget for Jabal el Druze, en autonom region i Syrien fra 1921 til 1936. Farverne repræsenterer de fem drusiske principper. Druserne er et religiøst samfund i Mellemøsten, en gren af islam som er blevet modificeret i så høj grad at sekten kan ses som en separat religion.

Den maronitiske kirke og Drusere · Drusere og Mandatområdet i Libanon · Se mere »

Libanon

Beirut Libanon (arabisk: لبنان Libnān eller Lubnān), officielt Republikken Libanon (arabisk: al-Jumhūrīyah al-Lubnānīyah), er en suveræn stat i Vestasien.

Den maronitiske kirke og Libanon · Libanon og Mandatområdet i Libanon · Se mere »

Romerskkatolske kirke

Den romersk-katolske kirke (også kaldt Den katolske kirke) er den største af de kristne trossamfund - og verdens største trossamfund - med 1,4 milliarder døbte katolikker (pr. 2019).

Den maronitiske kirke og Romerskkatolske kirke · Mandatområdet i Libanon og Romerskkatolske kirke · Se mere »

Shia-islam

Shia (شيعة shī‘a, egl. ’parti, gruppe, fraktion’, forkortelse af Shia-tu Ali (شيعة علي Shī‘at ‘Alī, ”Alis parti”) er den ene af de to hovedretninger inden for islam. Den største forskel mellem shia-islam og den anden hovedretning sunni-islam angår arvefølgen i det oprindelige kalifat. Shiitterne mener, at profeten Muhammed udtrykkeligt udpegede sin fætter og svigersøn, Ali ibn Abi Talib (d. 661), som sin retmæssige efterfølger (kalif) og arvtager af lederskabet (imam). Mens sunnimuslimerne ikke mener, at Muhammed udnævnte en efterfølger i sin levetid, og at det i stedet var op til det muslimske fællesskab at udvælge en ved rådslagning. Det førte til, at Abu Bakr (d. 634) blev udråbt til kalif. I øvrige forhold er shia-islam som andre islamiske retninger baseret på Koranen og på lære og traditioner, der stammer fra Muhammed. Shia-muslimer menes at udgøre 10-13 % af alle verdens muslimer. I Iran, Aserbajdsjan og Bahrain udgør de det store flertal og i Irak og Libanon omkring halvdelen af de muslimske indbyggere. I bl.a. Pakistan, Indien, Afghanistan, Tyrkiet og Syrien er der væsentlige shiitiske mindretal. Shiiterne er underopdelt i flere trosretninger. Den dominerende retning er tolver-grenen (ithnā-ʿashariyyah), mens ismailitterne (ofte kaldet syver-shiiter) og zaiditterne (kaldet femmer-shiiter) udgør to mindre afdelinger. Tallene refererer til antallet af imamer, som den pågældende gren anerkender.

Den maronitiske kirke og Shia-islam · Mandatområdet i Libanon og Shia-islam · Se mere »

Sunnisme

Sunnisme (eller sunni-islam, arabisk: سنّة) er den mest udbredte trostolkning inden for islam.

Den maronitiske kirke og Sunnisme · Mandatområdet i Libanon og Sunnisme · Se mere »