Det tyske kejserriges hær og Kompagni (militær)

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Det tyske kejserriges hær og Kompagni (militær)

Det tyske kejserriges hær vs. Kompagni (militær)

østrig-ungarske fly foruden tyske kampvogne i 1. verdenskrig Kejsermanøvre i Odenwald, 1888 Det tyske kejserriges hær, som ifølge artikel 60 i det tyske riges grundlov hed Deutsches Heer, er betegnelsen for Tysklands hær fra rigets samling i 1871 til etableringen af Reichswehr efter nederlaget i 1. verdenskrig i 1919. I såvel krig som fred havde hæren kejseren som øverstbefalende. Den bestod af hærene fra de tyske stater Preussen, Bayern, Sachsen og Württemberg. Enhederne fra de andre tyske stater stod under preussisk ledelse, eller indgik i den preussiske hær. De bayerske, saksiske og württembergske hære var i fredstid underlagt deres respektive regenter. Deres forvaltning var underlagt egne krigsministerier. Den bayerske hær var en selvstændig del af den tyske hær med egen nummerering af enheder. De saksiske og württembergske hære udgjorde særskilte armékorps i det tyske kejserriges hær. Også enhederne fra de øvrige tyske stater udgjorde særskilte enheder, f.eks. regimenter eller som fyrstedømmet Lippe en bataljon. Württembergske officerer blev videreuddannet i den preussiske hær. Det tyske kejserriges flåde og Schutztruppe var direkte underlagt kejseren og rigets forvaltning. Kejseren havde også i fredstid ret til at fastsætte troppestyrken og deres placering i garnisoner, anlægge fæstninger og ret og pligt til at gennemføre en ensartet organisation og formering, bevæbning og kommando samt uddannelse og træning af officerer og mandskab. Militærbudgettet blev fastlagt af parlamenterne i de enkelte stater og rigsdagen. På et stabskort markeres et kompagni med en streg, samt eventuelt dets alfanumeriske betegnelse Et kompagni (afledt af: companium for 'brødfællesskab') er en landmilitær enhed med normalt omkring 100 soldater, der er samlet i et antal delinger.

Artilleri

Kanonér med skydekvadrant fra 1800-tallet. Artilleri (aptus for "tildanne" over atelier for "værksted") er svært skyts og betegner samtidig våbenarten knyttet hertil.

Artilleri og Det tyske kejserriges hær · Artilleri og Kompagni (militær) · Se mere »

Bataljon

På et stabskort markeres en bataljon med to streger, samt eventuelt dens nummer og/eller navn En bataljon (afledt af: bataille for 'slagsmål') er en militær enhed på 450–1.000 mand, inddelt i 3-5 kompagnier.

Bataljon og Det tyske kejserriges hær · Bataljon og Kompagni (militær) · Se mere »

Eskadron

Polsk eskadron i 1830-31. Eskadron (escadron over: squadrare for 'gøre firkantet') er navnet på en enhed på 100-150 ryttere, ledet af en ritmester (kaptajn).

Det tyske kejserriges hær og Eskadron · Eskadron og Kompagni (militær) · Se mere »

Kaptajn (militær)

Kaptajn (caput for 'hoved') er en officersgrad i en hær eller i et luftvåben over premierløjtnant og under major.

Det tyske kejserriges hær og Kaptajn (militær) · Kaptajn (militær) og Kompagni (militær) · Se mere »

Kavaleri

Let kavaleri, midt i 1800-tallet. Kavaleri (caballus for "hest" over cavalliere for "kavaler", dvs. rytter"Politikens NUDANSK ORDBOG", 15. udgave, 1994, Politikens Forlag A/S) er en våbenart, der består af soldater til hest (eventuelt dromedarer, men ikke elefanter).

Det tyske kejserriges hær og Kavaleri · Kavaleri og Kompagni (militær) · Se mere »

Major

Major (mellemste bøjning af: magnus for 'større') er en officersgrad i hær og luftvåben mellem kaptajn og oberstløjtnant.

Det tyske kejserriges hær og Major · Kompagni (militær) og Major · Se mere »

Premierløjtnant

Livgarden til Fods 1835. Premierløjtnant er en militær officersgrad.

Det tyske kejserriges hær og Premierløjtnant · Kompagni (militær) og Premierløjtnant · Se mere »