Dilettant og Oplysningstiden
Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.
Forskel mellem Dilettant og Oplysningstiden
Dilettant vs. Oplysningstiden
Dilettant (fra italiensk: dilettare, glæde (sig), nyde, egentligt en som nyder) er oprindeligt en italiensk betegnelse på en aristokrat som engagerer sig i videnskab, kunst, kultur, litteratur og andre interesser som tidsfordriv; sammenlign med en amatør som fusker med et fag uden at have sagkundskab. Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens styring. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav modet til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog. Dovenskab og fejhed er grundene til, at så stor en del af menneskene til stadighed bliver ved med at være umyndige, til trods for at de for længst har erklæret naturen fri for fremmed styring; og til at det bliver så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, som har forstand i stedet for mig, en sjælesørger, der har samvittighed i stedet for mig, en læge, der vurderer diæten for mig osv. så har jeg ikke behov for selv at anstrenge mig."de sprog Der indledes med de berømte sætninger: ''"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse."'' Oplysningstiden var en periode i Europas kulturhistorie fra ca.
Ligheder mellem Dilettant og Oplysningstiden
Dilettant og Oplysningstiden har 4 ting til fælles (i Unionpedia): Benjamin Franklin, Filosofi, Viden, Videnskab.
Benjamin Franklin (født 17. januar 1706, død 17. april 1790) var en amerikansk journalist, forfatter, videnskabsmand, politiker, diplomat mm., men er mest kendt som en af lederne af den amerikanske revolution og for grundlæggelsen af Ivy League-universitetet University of Pennsylvania.
Benjamin Franklin og Dilettant · Benjamin Franklin og Oplysningstiden · Se mere »
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Dilettant og Filosofi · Filosofi og Oplysningstiden · Se mere »
Med viden menes oftest alt hvad en person har lært om et eller flere emner, gennem erfaring eller undervisning.
Dilettant og Viden · Oplysningstiden og Viden · Se mere »
Videnskab fremskaffer viden Videnskab dækker over den systematiske metode, der bruges i fremskaffelsen, systematiseringen og udbredelse af viden, samt den viden, som er fremskaffet ved hjælp af en videnskabelig metode.
Dilettant og Videnskab · Oplysningstiden og Videnskab · Se mere »
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Dilettant og Oplysningstiden
- Hvad de har til fælles Dilettant og Oplysningstiden
- Ligheder mellem Dilettant og Oplysningstiden
Sammenligning mellem Dilettant og Oplysningstiden
Dilettant har 28 relationer, mens Oplysningstiden har 268. Da de har til fælles 4, den Jaccard indekset er 1.35% = 4 / (28 + 268).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Dilettant og Oplysningstiden. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
