Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Installer
Hurtigere adgang end browser!
 

Dionysos og Græsk mytologi

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Dionysos og Græsk mytologi

Dionysos vs. Græsk mytologi

Dionysos på British Museum i London. En mænade holdende en ''thyrsos''. Maleriet ''Ondskab'', af William-Adolphe Bouguereau, 1899. Mænaderne river kong Pentheus itu i ''sparagmos'' (romersk vægmaleri i Pompeji. Dionysos' genkomst, romersk mosaik fra Tunis. Statue af Dionysos. Dionysos - hos romerne kaldt Bacchus - var vinens og ekstasens gud i græsk mytologi. Den græske treenighed og fordelingen af de tre riger på jorden: Zeus (himlen), Poseidon (have og hav) og Hades (underverdenen). Theos (mindre guder) er børn af denne treenighed. gudernes konge i antik græsk mytologi. Skulpturen blev fundet i Otricoli i Italien og er i dag udstillet i Vatikanmuseet i Roma. Græsk mytologi består af en række mytologiske historier fra Oldtidens Grækenland.

Ligheder mellem Dionysos og Græsk mytologi

Dionysos og Græsk mytologi har 22 ting til fælles (i Unionpedia): Afrodite, Ares, Athen, De græske guders stamtræ, De tolv olympiske guder, Euripides, Hades, Helt, Hera, Herodot, Kadmos, Komedie, Linear B, Mænade, Nymfe (mytologi), Olympen (bjerg), Rhea (mytologi), Satyr, Sparta, Theben (Grækenland), Theseus, Zeus.

Afrodite

Afrodite var elskovens gudinde i græsk mytologi, men er også kendt for at være gudinden for kærlighed, skønhed og frugtbarhed.

Afrodite og Dionysos · Afrodite og Græsk mytologi · Se mere »

Ares

Statue af Ares Ares (Ἄρης) er krigens gud i græsk mytologi og var Afrodites elsker.

Ares og Dionysos · Ares og Græsk mytologi · Se mere »

Athen

Athen (græsk: Αθήνα) er hovedstad i Grækenland og landets største by med indbyggere.

Athen og Dionysos · Athen og Græsk mytologi · Se mere »

De græske guders stamtræ

De 12 olympiske guder er markeret med fed - og de fede bokse er de oprindelige tolv titaner.

De græske guders stamtræ og Dionysos · De græske guders stamtræ og Græsk mytologi · Se mere »

De tolv olympiske guder

"De tolv guder-alter", Louvre, Monsiau, sidst i 1700-tallet. De tolv olympiske guder eller Dodekatheon (fra græsk Δωδεκάθεον, δώδεκα, Dodeka, "tolv" og θεοί, theoi, "guder") var i græsk religion en fællesbetegnelse for de vigtigste guder, der boede på Olympen.

De tolv olympiske guder og Dionysos · De tolv olympiske guder og Græsk mytologi · Se mere »

Euripides

En statue af Euripides Euripides (græsk: Ευριπίδης) (c. 480–406 f.Kr.) var den sidste af de tre store tragediedigtere i det klassiske Athen (de to andre var Aischylos og Sofokles).

Dionysos og Euripides · Euripides og Græsk mytologi · Se mere »

Hades

Hades og Kerberos, statue udstillet på arkæologisk museum på Kreta. Hades (ᾍδης, Hádēs; Ἅιδης, Háidēs, "den usynlige", "den usete") er i den græske mytologi dødsriget eller dødsrigets gud.

Dionysos og Hades · Græsk mytologi og Hades · Se mere »

Helt

Gravsted i Naqsh-e Rostam tilhørende Artaxerxes 1., der modtog helten Themistokles på flugt fra sine egne. En helt (og heltinde) er en person, der har udøvet en heroisk handling, som at sætte livet på spil for at redde andre.

Dionysos og Helt · Græsk mytologi og Helt · Se mere »

Hera

Sophie Amalie som '''''Hera''''' sammen med Zeus. Loftsmaeri på Rosenborg Slot af Abraham Wuchters. Hera (græsk: Ἥρᾱ) er i den græske mytologi gudinde for kvinder, ægteskab, familie og fødsel, og gennem sit ægteskab med Zeus også gudernes dronning.

Dionysos og Hera · Græsk mytologi og Hera · Se mere »

Herodot

Skulptur af Herodot Herodot (Ἡρόδοτος; Hêródotos) fra Halikarnassos, der på daværende tidspunkt var underlagt Perserriget, nu: Bodrum i Tyrkiet) var en klassisk græsk historieskriver, der sandsynligvis blev født omkring år 484 f.Kr. og levede til 430-420 f.Kr. I hvert fald er der intet i hans værker, der peger mod en senere dato end 424 f.Kr. Herodots Historie handler bl.a. om de persiske invasioner af Grækenland i 490 og 480 f.Kr., som grækerne afviste. Første del af værket handler om forhistorien, og Herodot, der er beåndet af en ualmindelig fortælleglæde, kommer ud i lange udflugter om fortidige og samtidige kulturer som Lydien, Persien, Egypten, Babylon og skyterne. På den måde er Herodots Historie nærmest en verdenshistorie, og han kaldes ofte for historieskrivningens fader. Herodots Historie blev genudgivet på dansk i 1997. Der er tidligere historieskrivere end Herodot, først og fremmest Hekataios, men Herodot er den første, der er overleveret, og allerede i oldtiden blev han opfattet som grundlægger af historiegenren. Cicero kalder ham således "historiens fader" (pater historiae). På Herodots tid betød historiē ikke, hvad vi i dag forstår ved "historie", men derimod "forskning" (af (w)id- "se, erfare").

Dionysos og Herodot · Græsk mytologi og Herodot · Se mere »

Kadmos

Kadmos var den mytiske grundlægger af oldtidsbyen Theben i Grækenland og stamfader til det kongedynasti, der beskrives i den Thebanske sagnkreds.

Dionysos og Kadmos · Græsk mytologi og Kadmos · Se mere »

Komedie

Scenebilde fra en komedie fra antikken. Mosaik fra antikkens Rom fra det 2. århundrede, der viser masker fra tragedie og komedie. Komedie (fra oldgræsk κωμῳδία/komodia, af κῶμος/kṓmos (.

Dionysos og Komedie · Græsk mytologi og Komedie · Se mere »

Linear B

Lertavle fra Knossos med inskription med Linear B Linear B er betegnelsen for den skrift der fandtes på Knossos omkring 1400-1200 f.Kr. samt på det græske fastland i Mykene, Theben, Pylos og Tiryns.

Dionysos og Linear B · Græsk mytologi og Linear B · Se mere »

Mænade

rødfigurskop, cirka 480 f.Kr., Louvre. Mænader er i græsk mytologi betegnelsen for de kvinder, som dyrker Dionysos.

Dionysos og Mænade · Græsk mytologi og Mænade · Se mere »

Nymfe (mytologi)

Nymfe og Cupido En nymfe er en naturånd i den græske mytologi.

Dionysos og Nymfe (mytologi) · Græsk mytologi og Nymfe (mytologi) · Se mere »

Olympen (bjerg)

Olympen, set fra vest Olympen (græsk: Ὄλυμπος Ólympos) er med en højde på 2.917.73 moh.

Dionysos og Olympen (bjerg) · Græsk mytologi og Olympen (bjerg) · Se mere »

Rhea (mytologi)

Rhea (græsk: Ῥέα) er en titan fra den græske mytologi.

Dionysos og Rhea (mytologi) · Græsk mytologi og Rhea (mytologi) · Se mere »

Satyr

En lumsk satyr lister sig ind på en mænade. Nationalmuseets antiksamling i København. Drikkekop, ca. 450 f.Kr. Satyrer er i græsk mytologi skabninger fra skov og vildmark, halvt mennesker og halvt dyr, tæt forbundet med guden Dionysos.

Dionysos og Satyr · Græsk mytologi og Satyr · Se mere »

Sparta

Sparta (græsk Σπάρτη) var en prominent bystat i det antikke Grækenland.

Dionysos og Sparta · Græsk mytologi og Sparta · Se mere »

Theben (Grækenland)

Theben var en oldtidsby i det græske landskab Bøotien.

Dionysos og Theben (Grækenland) · Græsk mytologi og Theben (Grækenland) · Se mere »

Theseus

Barye (1843), højde ca. 40 cm. På (Louvre) Theseus er i græsk mytologi navnet på den helt, som dræbte tyren Minotauros.

Dionysos og Theseus · Græsk mytologi og Theseus · Se mere »

Zeus

Zeus (græsk: Ζεύς) er gudernes konge i den græske mytologi, og gud over himmel og torden.

Dionysos og Zeus · Græsk mytologi og Zeus · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Dionysos og Græsk mytologi

Dionysos har 79 relationer, mens Græsk mytologi har 290. Da de har til fælles 22, den Jaccard indekset er 5.96% = 22 / (79 + 290).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Dionysos og Græsk mytologi. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »