Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Djævelsbid og Gul fladbælg

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Djævelsbid og Gul fladbælg

Djævelsbid vs. Gul fladbælg

Djævelsbid (Succisa pratensis) er en 25-60 cm høj urt, der i Danmark vokser eksempelvis på enge og overdrev. Gul fladbælg (Lathyrus pratensis) er en 30-90 cm lang, klatrende eller opstigende urt, der vokser på enge og i vejkanter.

Ligheder mellem Djævelsbid og Gul fladbælg

Djævelsbid og Gul fladbælg har 13 ting til fælles (i Unionpedia): Blad (plantedel), Bladformer, Blomst, Blomstring (botanik), Danmark, Eng, Frugt, Juni, Planter, Rod (plantedel), Tokimbladede, Trævlekrone, Urt.

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Blad (plantedel) og Djævelsbid · Blad (plantedel) og Gul fladbælg · Se mere »

Bladformer

De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.

Bladformer og Djævelsbid · Bladformer og Gul fladbælg · Se mere »

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Blomst og Djævelsbid · Blomst og Gul fladbælg · Se mere »

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Blomstring (botanik) og Djævelsbid · Blomstring (botanik) og Gul fladbælg · Se mere »

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Danmark og Djævelsbid · Danmark og Gul fladbælg · Se mere »

Eng

Typisk våd eng kort før der bliver slået hø på den. På billedet ses typiske engplanter som Kær-Tidsel (slank plante med violet blomst bag Iris’en), Gul Iris (grågrønne, brede blade i forgrunden), Trævlekrone (lyserøde blomster) og Bidende Ranunkel (gule blomster) – samt mængder af græsser.Klassifikation: Våd eng (''Molinio-Arrhenatheretea'')Sammenlign med: Overdrev og Ellesump Eng er en naturtype (se også biotop), der opstår på et fugtigt areal ved såning af græsfrø.

Djævelsbid og Eng · Eng og Gul fladbælg · Se mere »

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Djævelsbid og Frugt · Frugt og Gul fladbælg · Se mere »

Juni

Juni er årets sjette måned.

Djævelsbid og Juni · Gul fladbælg og Juni · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Djævelsbid og Planter · Gul fladbælg og Planter · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Djævelsbid og Rod (plantedel) · Gul fladbælg og Rod (plantedel) · Se mere »

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Djævelsbid og Tokimbladede · Gul fladbælg og Tokimbladede · Se mere »

Trævlekrone

Trævlekrone (Silene flos-cuculi) er en 20-50 cm høj urt, der vokser på fugtige enge.

Djævelsbid og Trævlekrone · Gul fladbælg og Trævlekrone · Se mere »

Urt

russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.

Djævelsbid og Urt · Gul fladbælg og Urt · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Djævelsbid og Gul fladbælg

Djævelsbid har 81 relationer, mens Gul fladbælg har 58. Da de har til fælles 13, den Jaccard indekset er 9.35% = 13 / (81 + 58).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Djævelsbid og Gul fladbælg. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: