Ligheder mellem Djævelsbid og Lægebaldrian
Djævelsbid og Lægebaldrian har 21 ting til fælles (i Unionpedia): Almindelig mjødurt, Angelik (art), August, Baldrian, Blad (plantedel), Bladformer, Blomst, Blomstring (botanik), Danmark, Eng, Eng-kabbeleje, Frugt, Kartebolle-ordenen, Nød, Planter, Rørgræs, Rod (plantedel), Tokimbladede, Trævlekrone, Trævlerod, Urt.
Almindelig mjødurt
Almindelig mjødurt (Filipendula ulmaria) er en 50-100 cm høj urt i Rosenfamilien, der vokser almindeligt i enge og moser i Danmark.
Almindelig mjødurt og Djævelsbid · Almindelig mjødurt og Lægebaldrian ·
Angelik (art)
Angelik (Angelica sylvestris) eller skovangelik er en 80-200 cm høj plante, der vokser i fugtige skove, på enge og i moser.
Angelik (art) og Djævelsbid · Angelik (art) og Lægebaldrian ·
August
August måned er opkaldt efter Augustus, romersk kejser.
August og Djævelsbid · August og Lægebaldrian ·
Baldrian
Baldrian (Valeriana) er en slægt med ca.
Baldrian og Djævelsbid · Baldrian og Lægebaldrian ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blad (plantedel) og Djævelsbid · Blad (plantedel) og Lægebaldrian ·
Bladformer
De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.
Bladformer og Djævelsbid · Bladformer og Lægebaldrian ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomst og Djævelsbid · Blomst og Lægebaldrian ·
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Blomstring (botanik) og Djævelsbid · Blomstring (botanik) og Lægebaldrian ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmark og Djævelsbid · Danmark og Lægebaldrian ·
Eng
Typisk våd eng kort før der bliver slået hø på den. På billedet ses typiske engplanter som Kær-Tidsel (slank plante med violet blomst bag Iris’en), Gul Iris (grågrønne, brede blade i forgrunden), Trævlekrone (lyserøde blomster) og Bidende Ranunkel (gule blomster) – samt mængder af græsser.Klassifikation: Våd eng (''Molinio-Arrhenatheretea'')Sammenlign med: Overdrev og Ellesump Eng er en naturtype (se også biotop), der opstår på et fugtigt areal ved såning af græsfrø.
Djævelsbid og Eng · Eng og Lægebaldrian ·
Eng-kabbeleje
Engkabbeleje (Caltha palustris), også skrevet Eng-Kabbeleje, er en 15-30 cm høj urt, der vokser på våde enge og i grøftekanter.
Djævelsbid og Eng-kabbeleje · Eng-kabbeleje og Lægebaldrian ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Djævelsbid og Frugt · Frugt og Lægebaldrian ·
Kartebolle-ordenen
Kartebolle-ordenen (Dipsacales) omfatter 2 familier, 45 slægter og ca.
Djævelsbid og Kartebolle-ordenen · Kartebolle-ordenen og Lægebaldrian ·
Nød
Valnødder Botanisk set er nødder tørre frugter med én kim i hver.
Djævelsbid og Nød · Lægebaldrian og Nød ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Djævelsbid og Planter · Lægebaldrian og Planter ·
Rørgræs
Rørgræs (Phalaris arundinacea) er et 60-200 cm højt græs, der vokser fx i grøfter og på enge.
Djævelsbid og Rørgræs · Lægebaldrian og Rørgræs ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Djævelsbid og Rod (plantedel) · Lægebaldrian og Rod (plantedel) ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Djævelsbid og Tokimbladede · Lægebaldrian og Tokimbladede ·
Trævlekrone
Trævlekrone (Silene flos-cuculi) er en 20-50 cm høj urt, der vokser på fugtige enge.
Djævelsbid og Trævlekrone · Lægebaldrian og Trævlekrone ·
Trævlerod
Ordet trævlerod bruges om en plantes rodsystem, når det er dannet, efter at kimroden er gået tabt.
Djævelsbid og Trævlerod · Lægebaldrian og Trævlerod ·
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Djævelsbid og Lægebaldrian
- Hvad de har til fælles Djævelsbid og Lægebaldrian
- Ligheder mellem Djævelsbid og Lægebaldrian
Sammenligning mellem Djævelsbid og Lægebaldrian
Djævelsbid har 81 relationer, mens Lægebaldrian har 57. Da de har til fælles 21, den Jaccard indekset er 15.22% = 21 / (81 + 57).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Djævelsbid og Lægebaldrian. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: