Ligheder mellem Djævelsbid og Trævlekrone
Djævelsbid og Trævlekrone har 35 ting til fælles (i Unionpedia): Almindelig fredløs, Almindelig skjolddrager, Angelik (art), August, Bladformer, Bladroset, Blåhat (plante), Blomst, Blomstring (botanik), Danmark, Eng, Eng-kabbeleje, Frugt, Gærdesnerle, Gederams (art), Gudenå, Gul fladbælg, Hjortetrøst (plante), Kærgaltetand, Kærtidsel, Knoldet brunrod, Kvan, Lådden dueurt, Lysesiv, Musevikke, Nyserøllike, Planter, Rørgræs, Rod (plantedel), Rosetstillede blade, ..., Staude, Stor skjaller, Sværtevæld, Tokimbladede, Urt. Expand indeks (5 mere) »
Almindelig fredløs
Almindelig fredløs (Lysimachia vulgaris) er en 50-140 cm høj urt, der vokser på næringsrig bund i skove og grøftekanter.
Almindelig fredløs og Djævelsbid · Almindelig fredløs og Trævlekrone ·
Almindelig skjolddrager
Almindelig skjolddrager (Scutellaria galericulata) er en flerårig, 10-60 centimeter høj plante i læbeblomst-familien.
Almindelig skjolddrager og Djævelsbid · Almindelig skjolddrager og Trævlekrone ·
Angelik (art)
Angelik (Angelica sylvestris) eller skovangelik er en 80-200 cm høj plante, der vokser i fugtige skove, på enge og i moser.
Angelik (art) og Djævelsbid · Angelik (art) og Trævlekrone ·
August
August måned er opkaldt efter Augustus, romersk kejser.
August og Djævelsbid · August og Trævlekrone ·
Bladformer
De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.
Bladformer og Djævelsbid · Bladformer og Trævlekrone ·
Bladroset
En bladroset er en cirkelrund placering af blade, som alle sidder i omtrent samme højde på stænglen.
Bladroset og Djævelsbid · Bladroset og Trævlekrone ·
Blåhat (plante)
Blåhat (Knautia arvensis) er en 30-80 cm høj urt, der vokser på enge, overdrev og vejkanter.
Blåhat (plante) og Djævelsbid · Blåhat (plante) og Trævlekrone ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomst og Djævelsbid · Blomst og Trævlekrone ·
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Blomstring (botanik) og Djævelsbid · Blomstring (botanik) og Trævlekrone ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmark og Djævelsbid · Danmark og Trævlekrone ·
Eng
Typisk våd eng kort før der bliver slået hø på den. På billedet ses typiske engplanter som Kær-Tidsel (slank plante med violet blomst bag Iris’en), Gul Iris (grågrønne, brede blade i forgrunden), Trævlekrone (lyserøde blomster) og Bidende Ranunkel (gule blomster) – samt mængder af græsser.Klassifikation: Våd eng (''Molinio-Arrhenatheretea'')Sammenlign med: Overdrev og Ellesump Eng er en naturtype (se også biotop), der opstår på et fugtigt areal ved såning af græsfrø.
Djævelsbid og Eng · Eng og Trævlekrone ·
Eng-kabbeleje
Engkabbeleje (Caltha palustris), også skrevet Eng-Kabbeleje, er en 15-30 cm høj urt, der vokser på våde enge og i grøftekanter.
Djævelsbid og Eng-kabbeleje · Eng-kabbeleje og Trævlekrone ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Djævelsbid og Frugt · Frugt og Trævlekrone ·
Gærdesnerle
''Calystegia sepium'' Gærdesnerle (Calystegia sepium), også skrevet Gærde-Snerle, er en 2-3 meter lang slyngende urt, der vokser i rørsump, baneskråninger eller på strandenge og klitter.
Djævelsbid og Gærdesnerle · Gærdesnerle og Trævlekrone ·
Gederams (art)
Gederams (Chamaenerion angustifolium) er en 40-150 centimeter høj urt, der vokser i skovlysninger, klithede og omkring bebyggelse.
Djævelsbid og Gederams (art) · Gederams (art) og Trævlekrone ·
Gudenå
Gudenå også kaldet Gudenåen er en å beliggende i Østjylland, der med sine 149 kilometer er Danmarks længste vandløb.
Djævelsbid og Gudenå · Gudenå og Trævlekrone ·
Gul fladbælg
Gul fladbælg (Lathyrus pratensis) er en 30-90 cm lang, klatrende eller opstigende urt, der vokser på enge og i vejkanter.
Djævelsbid og Gul fladbælg · Gul fladbælg og Trævlekrone ·
Hjortetrøst (plante)
Hjortetrøst (Eupatorium cannabinum), eller hamp-hjortetrøst, er en 50-150 cm høj urt, der vokser på fugtig bund.
Djævelsbid og Hjortetrøst (plante) · Hjortetrøst (plante) og Trævlekrone ·
Kærgaltetand
Kærgaltetand (Stachys palustris), ofte skrevet kær-galtetand, er en flerårig, 25-50 centimeter høj plante i læbeblomst-familien.
Djævelsbid og Kærgaltetand · Kærgaltetand og Trævlekrone ·
Kærtidsel
Kærtidsel (Cirsium palustre), ofte skrevet kær-tidsel, er en 80-150 centimeter høj plante i kurvblomst-familien.
Djævelsbid og Kærtidsel · Kærtidsel og Trævlekrone ·
Knoldet brunrod
Knoldet brunrod (Scrophularia nodosa) er en flerårig, urteagtig plante i maskeblomst-familien.
Djævelsbid og Knoldet brunrod · Knoldet brunrod og Trævlekrone ·
Kvan
Kvanblad Kvan i vejsiden på Island. Kvan (Angelica archangelica) er en 120-230 cm høj plante, der i Danmark findes som underarten strandkvan langs kystnære vandløb, strandenge og tangvolde.
Djævelsbid og Kvan · Kvan og Trævlekrone ·
Lådden dueurt
Lådden dueurt (Epilobium hirsutum), også stavet lodden dueurt, er en flerårig, 80-150 centimeter høj plante i natlys-familien.
Djævelsbid og Lådden dueurt · Lådden dueurt og Trævlekrone ·
Lysesiv
Lysesiv (Juncus effusus), ofte skrevet lyse-siv, er et 50-100 cm højt halvgræs, der vokser på næringsrig bund i enge og moser.
Djævelsbid og Lysesiv · Lysesiv og Trævlekrone ·
Musevikke
Musevikke (Vicia cracca) er en 25-100 cm lang krybende og klatrende urt, der i Danmark er meget almindelig i eksempelvis vejkanter og klitter.
Djævelsbid og Musevikke · Musevikke og Trævlekrone ·
Nyserøllike
Nyserøllike (Achillea ptarmica), ofte skrevet nyse-røllike, er en 25-60 cm høj flerårig urt med en opstigende vækst.
Djævelsbid og Nyserøllike · Nyserøllike og Trævlekrone ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Djævelsbid og Planter · Planter og Trævlekrone ·
Rørgræs
Rørgræs (Phalaris arundinacea) er et 60-200 cm højt græs, der vokser fx i grøfter og på enge.
Djævelsbid og Rørgræs · Rørgræs og Trævlekrone ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Djævelsbid og Rod (plantedel) · Rod (plantedel) og Trævlekrone ·
Rosetstillede blade
De enårige planter af Kæmpe-Bjørneklo (''Heracleum mantegazzianum'') har rosetstillede blade. Man taler om, at en plante har rosetstillede blade, når dens blade eller bladstilke udgår fra samme punkt ved jordoverfladen (rodhalsen).
Djævelsbid og Rosetstillede blade · Rosetstillede blade og Trævlekrone ·
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Djævelsbid og Staude · Staude og Trævlekrone ·
Stor skjaller
Stor skjaller (Rhinanthus serotinus) er en enårig plante med lysegule blomster, som ses i maj til august.
Djævelsbid og Stor skjaller · Stor skjaller og Trævlekrone ·
Sværtevæld
Sværtevæld (Lycopus europaeus) er en 20-100 centimeter høj plante i læbeblomst-familien.
Djævelsbid og Sværtevæld · Sværtevæld og Trævlekrone ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Djævelsbid og Tokimbladede · Tokimbladede og Trævlekrone ·
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Djævelsbid og Trævlekrone
- Hvad de har til fælles Djævelsbid og Trævlekrone
- Ligheder mellem Djævelsbid og Trævlekrone
Sammenligning mellem Djævelsbid og Trævlekrone
Djævelsbid har 81 relationer, mens Trævlekrone har 59. Da de har til fælles 35, den Jaccard indekset er 25.00% = 35 / (81 + 59).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Djævelsbid og Trævlekrone. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: