Ligheder mellem Dueskabiose og Humlesneglebælg
Dueskabiose og Humlesneglebælg har 25 ting til fælles (i Unionpedia): Art, Biotop, Blad (plantedel), Bladrand, Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Europa, Håret høgeurt, Hulkravet kodriver, Jord, Kalk, Kaukasus, Kronblad, Mellemøsten, Nordafrika, Pælerod, Planter, Rod (plantedel), September, Stængel, Urt.
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Art og Dueskabiose · Art og Humlesneglebælg ·
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Biotop og Dueskabiose · Biotop og Humlesneglebælg ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blad (plantedel) og Dueskabiose · Blad (plantedel) og Humlesneglebælg ·
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Bladrand og Dueskabiose · Bladrand og Humlesneglebælg ·
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Bladstilling og Dueskabiose · Bladstilling og Humlesneglebælg ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomst og Dueskabiose · Blomst og Humlesneglebælg ·
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Blomstring (botanik) og Dueskabiose · Blomstring (botanik) og Humlesneglebælg ·
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712. i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoologStafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2.
Carl von Linné og Dueskabiose · Carl von Linné og Humlesneglebælg ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmark og Dueskabiose · Danmark og Humlesneglebælg ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Dækfrøede planter og Dueskabiose · Dækfrøede planter og Humlesneglebælg ·
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Dueskabiose og Europa · Europa og Humlesneglebælg ·
Håret høgeurt
Håret høgeurt (Hieracium pilosella) er en 5-30 cm høj urt, der vokser på tør sandet bund i vejkanter og overdrev.
Dueskabiose og Håret høgeurt · Håret høgeurt og Humlesneglebælg ·
Hulkravet kodriver
''Primula veris'' Hulkravet kodriver (Primula veris) er en 10-30 cm høj urt, der vokser på næringsrig muldbund f.eks.
Dueskabiose og Hulkravet kodriver · Hulkravet kodriver og Humlesneglebælg ·
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Dueskabiose og Jord · Humlesneglebælg og Jord ·
Kalk
Kalk er en fællesbetegnelse for en række calcium-holdige stoffer, bl.a. brændt kalk og læsket kalk, foruden alle former for uorganisk eller organisk udfældet calciumcarbonat.
Dueskabiose og Kalk · Humlesneglebælg og Kalk ·
Kaukasus
Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.
Dueskabiose og Kaukasus · Humlesneglebælg og Kaukasus ·
Kronblad
Kronblad - fem frie - sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Kronblad (botanisk latin, petal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver støvdragerne i Angiospermernes blomster.
Dueskabiose og Kronblad · Humlesneglebælg og Kronblad ·
Mellemøsten
Kort over lande, der almindeligvis defineres som en del af Mellemøsten Mellemøsten er et geopolitisk og kulturelt område, som sædvanligvis dækker det sydvestlige Asien og Egypten.
Dueskabiose og Mellemøsten · Humlesneglebælg og Mellemøsten ·
Nordafrika
Geografisk, ofte inkluderet Nordafrika eller Nordlige Afrika er den nordligste subregion på det afrikanske kontinent, og separeres fra Subsaharisk Afrika ved Sahara-ørkenen.
Dueskabiose og Nordafrika · Humlesneglebælg og Nordafrika ·
Pælerod
Almindelig Mælkebøtte ''Taraxacum officinale'' er et eksempel på en plante med pælerod. Ordet pælerod bruges om en plantes hovedrod, når den er dannet ved, at den lodrette kimrod er bevaret.
Dueskabiose og Pælerod · Humlesneglebælg og Pælerod ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Dueskabiose og Planter · Humlesneglebælg og Planter ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Dueskabiose og Rod (plantedel) · Humlesneglebælg og Rod (plantedel) ·
September
September er årets niende måned.
Dueskabiose og September · Humlesneglebælg og September ·
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Dueskabiose og Stængel · Humlesneglebælg og Stængel ·
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Dueskabiose og Humlesneglebælg
- Hvad de har til fælles Dueskabiose og Humlesneglebælg
- Ligheder mellem Dueskabiose og Humlesneglebælg
Sammenligning mellem Dueskabiose og Humlesneglebælg
Dueskabiose har 48 relationer, mens Humlesneglebælg har 59. Da de har til fælles 25, den Jaccard indekset er 23.36% = 25 / (48 + 59).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Dueskabiose og Humlesneglebælg. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: