Ligheder mellem Dunbirk og Mannasødgræs
Dunbirk og Mannasødgræs har 13 ting til fælles (i Unionpedia): Biotop, Blad (plantedel), Bladrand, Blåtop (art), Blomst, Blomstring (botanik), Dækfrøede planter, Frø (plantedel), Frugt, Gren (plantedel), Jord, Nød, Planter.
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Biotop og Dunbirk · Biotop og Mannasødgræs ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blad (plantedel) og Dunbirk · Blad (plantedel) og Mannasødgræs ·
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Bladrand og Dunbirk · Bladrand og Mannasødgræs ·
Blåtop (art)
Blåtop (Molinia caerulea) er et tuedannende græs med en stift opret vækst.
Blåtop (art) og Dunbirk · Blåtop (art) og Mannasødgræs ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomst og Dunbirk · Blomst og Mannasødgræs ·
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Blomstring (botanik) og Dunbirk · Blomstring (botanik) og Mannasødgræs ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Dækfrøede planter og Dunbirk · Dækfrøede planter og Mannasødgræs ·
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Dunbirk og Frø (plantedel) · Frø (plantedel) og Mannasødgræs ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Dunbirk og Frugt · Frugt og Mannasødgræs ·
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Dunbirk og Gren (plantedel) · Gren (plantedel) og Mannasødgræs ·
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Dunbirk og Jord · Jord og Mannasødgræs ·
Nød
Valnødder Botanisk set er nødder tørre frugter med én kim i hver.
Dunbirk og Nød · Mannasødgræs og Nød ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Dunbirk og Mannasødgræs
- Hvad de har til fælles Dunbirk og Mannasødgræs
- Ligheder mellem Dunbirk og Mannasødgræs
Sammenligning mellem Dunbirk og Mannasødgræs
Dunbirk har 45 relationer, mens Mannasødgræs har 49. Da de har til fælles 13, den Jaccard indekset er 13.83% = 13 / (45 + 49).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Dunbirk og Mannasødgræs. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: