Dværg (mytologi) og Germanske mytologiske væsner

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Dværg (mytologi) og Germanske mytologiske væsner

Dværg (mytologi) vs. Germanske mytologiske væsner

Regin. En dværg er et mytologisk væsen fra nordisk mytologi, der er kendt som de dygtigste håndværkere i verden, der skabte flere af gudernes mest værdifulde genstande. Billederne på dette udsnit af det svenske Skogstapet fra 12. århundrede er tolket som afbildinger af den en-øjede Odin, flankeret af Thor med hammeren og Frej med et korn neg. Germanske mytologiske væsner er de guder, helte, overnaturlige væsner o. lign.

Alf (nordisk mytologi)

''Älvalek'' (''Alfeleg'') maleri fra 1866 af August Malmström. Alf (norrønt álfr) er i den før-kristne germanske og nordiske mytologi navnet på et væsen, der tilhørte en særlig kategori af guddommelige væsner, med en meget fremtrædende plads i religionen.

Alf (nordisk mytologi) og Dværg (mytologi) · Alf (nordisk mytologi) og Germanske mytologiske væsner · Se mere »

Fantasy

Fantasy er en fiktionsgenre, der beskæftiger sig med at skabe en alternativ verden, oftest med en tilstedeværelse af magi, fabelvæsner eller andre overnaturlige elementer.

Dværg (mytologi) og Fantasy · Fantasy og Germanske mytologiske væsner · Se mere »

Folkeeventyr

Carl Larssons illustration til fortællingen "Peik" i ''Folksagor'' af Asbjørnsen og Moe (svensk oversættelse fra 1927). Folkeeventyret er et mundtligt overleveret eventyr.

Dværg (mytologi) og Folkeeventyr · Folkeeventyr og Germanske mytologiske væsner · Se mere »

Freja

''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.

Dværg (mytologi) og Freja · Freja og Germanske mytologiske væsner · Se mere »

Germanske sprog

De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.

Dværg (mytologi) og Germanske sprog · Germanske mytologiske væsner og Germanske sprog · Se mere »

Indoeuropæiske sprog

De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.

Dværg (mytologi) og Indoeuropæiske sprog · Germanske mytologiske væsner og Indoeuropæiske sprog · Se mere »

Jætte

Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.

Dværg (mytologi) og Jætte · Germanske mytologiske væsner og Jætte · Se mere »

Latin

Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Dværg (mytologi) og Latin · Germanske mytologiske væsner og Latin · Se mere »

Mytologi

''Tors strid med jättarna'', maleri af Mårten Eskil Winge (1872). En mytologi betegner en samling af religiøse myter/legender/folklore, der opfattes som sande forklaringer på kosmologiske sammenhæng fra en overnaturlig synsvinkel.

Dværg (mytologi) og Mytologi · Germanske mytologiske væsner og Mytologi · Se mere »

Nisse

Julenisse. Ærønisser. Nissemand og nissekone 1858. En nisse er en husgud fra dansk, skånsk og norsk folkeminde.

Dværg (mytologi) og Nisse · Germanske mytologiske væsner og Nisse · Se mere »

Oldhøjtysk

Udbredelsen af oldhøjtyske dialekter i Tysk-romerske rige omkring 950 e.v.t. Oldhøjtysk (Althochdeutsch, Ahd.) er den ældste kendte skriftlige form af højtysk. Oldhøjtysk blev sandsynligvis benyttet mellem 500 og 1050 e.v.t. De ældste længere tekster stammer fra tiden omkring 750, men kortere runeindskrifter kendes fra 6. århundrede. Det var ikke et enhedssprog sprog i moderne betydning, men omfattede en større gruppe af beslægtede vestgermanske dialekter, som alle blev talt syd for den såkaldte Benrath-linje. Disse dialekter adskilte sig fra de øvrige vestgermanske sprog gennem den højtyske lydforskydning. I det nordtyske lavland og Nederlandene fandt denne lydforskydning ikke sted. Sproget i de egne kaldes i stedet oldsaksisk. Ordet ”tysk” optræder første gang i den middellatinske form ”theodisce” i 786. Herfra stammer en forordning om at beslutningerne i en kirkelig forsamling skal læses op ”tam latine quam theodisce”, dvs. ”både på latin og folkesproget” (tysk). Oldhøjtysk blev efterfulgt af middelhøjtysk (fra år 1050) og nyhøjtysk (siden 1500).

Dværg (mytologi) og Oldhøjtysk · Germanske mytologiske væsner og Oldhøjtysk · Se mere »

Snehvide

Snehvide i sin kiste, Theodor Hosemann, 1852. Illustration til ''Schneewittchen'', Franz Jüttner. Illustration til ''Schneewittchen'', Franz Jüttner. Snehvide er kendt fra eventyret "Snehvide" af brødrene Grimm.

Dværg (mytologi) og Snehvide · Germanske mytologiske væsner og Snehvide · Se mere »

Snorri Sturluson

SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.

Dværg (mytologi) og Snorri Sturluson · Germanske mytologiske væsner og Snorri Sturluson · Se mere »

Urgermansk

Urgermansk eller protogermansk, undertiden også fællesgermansk er sprogstadiet i de germanske sprog i tiden mellem før 1000 f.Kr.

Dværg (mytologi) og Urgermansk · Germanske mytologiske væsner og Urgermansk · Se mere »

Vætte

Vætter i Brødrene Grimms eventyr (1915). En vætte (tysk: ''Wichtel'') kigger ned fra husvæggen i Sophienstraße i Berlin. En vætte (af norrønt vættr, véttr, gotisk waihts.

Dværg (mytologi) og Vætte · Germanske mytologiske væsner og Vætte · Se mere »