Ligheder mellem Efterårsblåaks og Kirsebærkornel
Efterårsblåaks og Kirsebærkornel har 11 ting til fælles (i Unionpedia): Almindelig humlebøg, Blad (plantedel), Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Calciumcarbonat, Dækfrøede planter, Duneg, Mannaask, Planter, Rod (plantedel).
Almindelig humlebøg
Almindelig Humlebøg (Ostrya carpinifolia) eller Europæisk Humlebøg er et stort, løvfældende træ med en kegleagtig vækstform.
Almindelig humlebøg og Efterårsblåaks · Almindelig humlebøg og Kirsebærkornel ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blad (plantedel) og Efterårsblåaks · Blad (plantedel) og Kirsebærkornel ·
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Bladstilling og Efterårsblåaks · Bladstilling og Kirsebærkornel ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomst og Efterårsblåaks · Blomst og Kirsebærkornel ·
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Blomstring (botanik) og Efterårsblåaks · Blomstring (botanik) og Kirsebærkornel ·
Calciumcarbonat
Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.
Calciumcarbonat og Efterårsblåaks · Calciumcarbonat og Kirsebærkornel ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Dækfrøede planter og Efterårsblåaks · Dækfrøede planter og Kirsebærkornel ·
Duneg
''Quercus pubescens'' ''Quercus pubescens'' Duneg (Quercus pubescens), også skrevet Dun-Eg, er et mellemstort, løvfældende træ eller en stor busk med en kuplet vækst.
Duneg og Efterårsblåaks · Duneg og Kirsebærkornel ·
Mannaask
Mannaask (Fraxinus ornus), ofte skrevet manna-ask, er et lille træ med en lige gennemløbende stamme og en åben, rund krone.
Efterårsblåaks og Mannaask · Kirsebærkornel og Mannaask ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Efterårsblåaks og Planter · Kirsebærkornel og Planter ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Efterårsblåaks og Rod (plantedel) · Kirsebærkornel og Rod (plantedel) ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Efterårsblåaks og Kirsebærkornel
- Hvad de har til fælles Efterårsblåaks og Kirsebærkornel
- Ligheder mellem Efterårsblåaks og Kirsebærkornel
Sammenligning mellem Efterårsblåaks og Kirsebærkornel
Efterårsblåaks har 35 relationer, mens Kirsebærkornel har 65. Da de har til fælles 11, den Jaccard indekset er 11.00% = 11 / (35 + 65).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Efterårsblåaks og Kirsebærkornel. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: