Energi og Energitæthed

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Energi og Energitæthed

Energi vs. Energitæthed

Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν. Energitæthed er en term anvendt for mængden af energi gemt i et givent system eller et rumfangsområde per enhed rumfang.

Benzin

Benzinstation i Tyskland Benzin er en blanding af forskellige kemiske forbindelser, primært kulbrinter med 4-12 kulstofatomer per molekyle.

Benzin og Energi · Benzin og Energitæthed · Se mere »

Brændstof

Et brændstof er en substans, som kan frigive energi, når dets kemiske eller fysiske opbygning ændres.

Brændstof og Energi · Brændstof og Energitæthed · Se mere »

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Brint og Energi · Brint og Energitæthed · Se mere »

Energilagring

Et NASA G2 svinghjulsbatteri (''Flywheel Energy Storage'' ('''FES''')). Kan fungere i 15 år pga. friktionsløse magnetiske lejer, som aldrig skal smøres. Kan oplades og aflades 100.000 gange. Ca. 85-95% oplade/aflade effektivitet. Ladningsgraden er let at bestemme, da den kan bestemmes af omdrejningshastigheden. Bil drevet af en trykluftstank med indbygget kompressor som blot skal tilsluttes stikkontakt. Modelfly med elastikdreven propel. Fjeder til urværk og slagværk til at gemme potentiel energi. Når man på isskøjter har opnået en fart og skøjter ligeud, har man faktisk lagret muskelenergi som kinetisk energi. Grundet den lave friktion med isen og luftmodstanden, taber man kun langsomt fart. En elektrisk spole fungerer som et kortvarigt energilager i smps. Energilagring er det at gemme energi i en eller anden form, så den senere kan anvendes.

Energi og Energilagring · Energilagring og Energitæthed · Se mere »

Fission

gammastråler" (ikke vist) I kernefysik og kernekemi, er kernefission enten en kernereaktion eller en radioaktiv henfaldsproces i hvilket atomkernen spaltes til mindre dele (lettere kerner).

Energi og Fission · Energitæthed og Fission · Se mere »

Gas

Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.

Energi og Gas · Energitæthed og Gas · Se mere »

Kernefusion

Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).

Energi og Kernefusion · Energitæthed og Kernefusion · Se mere »

Kernekraft

Et fissionsbaseret kernekraftværk (atomkraftværk), hvor den eksterne køling foregår med køletårne, ved at fordampe vand. Et eksempel på et fissionsbaseret kernekraftværks (atomkraftværks) principdiagram for en reaktortype kaldet en trykvandsreaktor (engelsk: Pressurized Water Reactor - PWR). Kernereaktoren, hvori fissionen foregår, ses i venstre side, og opvarmer vand til en overhedet tryksat temperatur (i primærkredsløbet). Via en varmeveksler (dampgenerator) opvarmes et efterfølgende vand-kredsløb (sekundær-kredsløbet) op og skaber overhedet damp, mens primær-kredsløbets vand vender tilbage ind i reaktoren i en primær løkke. Dampen sendes videre ind i en dampturbine, der genererer elektriciteten, og derfra videre i en termodynamisk kondensator, hvor den nu nedkølede damp kondenseres via ekstern kølevand og sendes tilbage til varmeveksleren (dampgeneratoren igen i en sekundær løkke. Det kolde vand til kondensatoren i højre side tages fra en flod eller havet, og sendes enten direkte tilbage igen eller køles via køletårne. Kernekraft (i daglig tale også kaldet atomkraft) betegner udnyttelsen af atomkernereaktioner til energiforsyning.

Energi og Kernekraft · Energitæthed og Kernekraft · Se mere »

Kul (bjergart)

Kulstykke. Stenkulminedrift i Eisden, Holland. Kul er en sedimentær bjergart, der er dannet af planterester, der er kompakterede, hærdede, kemisk ændret og metamorfoseret af varme og tryk over geologisk tid.

Energi og Kul (bjergart) · Energitæthed og Kul (bjergart) · Se mere »

Masse (fysik)

Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.

Energi og Masse (fysik) · Energitæthed og Masse (fysik) · Se mere »

Sollys

Sollys i en skov. Sollys er det ord, man bruger i daglig tale om den synlige del af Solens elektromagnetiske stråling.

Energi og Sollys · Energitæthed og Sollys · Se mere »

Sort hul

2041-8213. Figure 3. En kunstners opfattelse af et sort hul, men formodentlig uden gravitationslinsevirkning af stjernerne i baggrunden. Et simuleret billede af et sort hul, set på en afstand af 600 km med Mælkevejen i baggrunden. Et sort hul er en samling af masse så tæt, at selve rumtiden kolapser, dette danner et tyngdefelt så masivt, at end ikke elektromagnetiske bølger (f.eks. radiobølger og lys) kan undslippe.

Energi og Sort hul · Energitæthed og Sort hul · Se mere »