27 relationer: Annihilation, Antistof (fysik), Benzin, Brændstof, Brint, Energi, Energilagring, Entalpi, Fission, Fusionsenergi, Gas, Gaskompressor, Hvilemasse, Kemi, Kernefusion, Kernekraft, Kul (bjergart), Masse (fysik), Neutronstjerne, Petroleum, Rumfang, Sammenligning af akkumulatortyper, Sollys, Sort hul, Specifik energi, Synonym, Tryk (fysik).
Annihilation
Annihilation beskriver i fysikken den proces, som sker når en subatomar partikel kolliderer med dens respektive antipartikel.
Ny!!: Energitæthed og Annihilation · Se mere »
Antistof (fysik)
Det første billede af en positron; optaget i et tågekammer i 1932. Antistof er masse, som er opbygget af antipartikler på samme måde som stof er opbygget af partikler.
Ny!!: Energitæthed og Antistof (fysik) · Se mere »
Benzin
Benzinstation i Tyskland Benzin er en blanding af forskellige kemiske forbindelser, primært kulbrinter med 4-12 kulstofatomer per molekyle.
Ny!!: Energitæthed og Benzin · Se mere »
Brændstof
Et brændstof er en substans, som kan frigive energi, når dets kemiske eller fysiske opbygning ændres.
Ny!!: Energitæthed og Brændstof · Se mere »
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Ny!!: Energitæthed og Brint · Se mere »
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Ny!!: Energitæthed og Energi · Se mere »
Energilagring
Et NASA G2 svinghjulsbatteri (''Flywheel Energy Storage'' ('''FES''')). Kan fungere i 15 år pga. friktionsløse magnetiske lejer, som aldrig skal smøres. Kan oplades og aflades 100.000 gange. Ca. 85-95% oplade/aflade effektivitet. Ladningsgraden er let at bestemme, da den kan bestemmes af omdrejningshastigheden. Bil drevet af en trykluftstank med indbygget kompressor som blot skal tilsluttes stikkontakt. Modelfly med elastikdreven propel. Fjeder til urværk og slagværk til at gemme potentiel energi. Når man på isskøjter har opnået en fart og skøjter ligeud, har man faktisk lagret muskelenergi som kinetisk energi. Grundet den lave friktion med isen og luftmodstanden, taber man kun langsomt fart. En elektrisk spole fungerer som et kortvarigt energilager i smps. Energilagring er det at gemme energi i en eller anden form, så den senere kan anvendes.
Ny!!: Energitæthed og Energilagring · Se mere »
Entalpi
Entalpi H er en sammensat størrelse inden for kemi og fysik og er defineret som summen af et systems indre energi og systemets tryk ganget med dets volumen.
Ny!!: Energitæthed og Entalpi · Se mere »
Fission
gammastråler" (ikke vist) I kernefysik og kernekemi, er kernefission enten en kernereaktion eller en radioaktiv henfaldsproces i hvilket atomkernen spaltes til mindre dele (lettere kerner).
Ny!!: Energitæthed og Fission · Se mere »
Fusionsenergi
Fusionsenergi er energi udvundet ved fusion, eller "sammensmeltning", af lette atomkerner til tungere atomkerner; en proces der foregår i Solen og andre stjerner.
Ny!!: Energitæthed og Fusionsenergi · Se mere »
Gas
Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.
Ny!!: Energitæthed og Gas · Se mere »
Gaskompressor
En gaskompressor er en maskine, der komprimerer gas.
Ny!!: Energitæthed og Gaskompressor · Se mere »
Hvilemasse
Hvilemasse er den masse, m_0, et legeme har, når det er i ro.
Ny!!: Energitæthed og Hvilemasse · Se mere »
Kemi
Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.
Ny!!: Energitæthed og Kemi · Se mere »
Kernefusion
Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).
Ny!!: Energitæthed og Kernefusion · Se mere »
Kernekraft
Et fissionsbaseret kernekraftværk (atomkraftværk), hvor den eksterne køling foregår med køletårne, ved at fordampe vand. Et eksempel på et fissionsbaseret kernekraftværks (atomkraftværks) principdiagram for en reaktortype kaldet en trykvandsreaktor (engelsk: Pressurized Water Reactor - PWR). Kernereaktoren, hvori fissionen foregår, ses i venstre side, og opvarmer vand til en overhedet tryksat temperatur (i primærkredsløbet). Via en varmeveksler (dampgenerator) opvarmes et efterfølgende vand-kredsløb (sekundær-kredsløbet) op og skaber overhedet damp, mens primær-kredsløbets vand vender tilbage ind i reaktoren i en primær løkke. Dampen sendes videre ind i en dampturbine, der genererer elektriciteten, og derfra videre i en termodynamisk kondensator, hvor den nu nedkølede damp kondenseres via ekstern kølevand og sendes tilbage til varmeveksleren (dampgeneratoren igen i en sekundær løkke. Det kolde vand til kondensatoren i højre side tages fra en flod eller havet, og sendes enten direkte tilbage igen eller køles via køletårne. Kernekraft (i daglig tale også kaldet atomkraft) betegner udnyttelsen af atomkernereaktioner til energiforsyning.
Ny!!: Energitæthed og Kernekraft · Se mere »
Kul (bjergart)
Kulstykke. Stenkulminedrift i Eisden, Holland. Kul er en sedimentær bjergart, der er dannet af planterester, der er kompakterede, hærdede, kemisk ændret og metamorfoseret af varme og tryk over geologisk tid.
Ny!!: Energitæthed og Kul (bjergart) · Se mere »
Masse (fysik)
Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.
Ny!!: Energitæthed og Masse (fysik) · Se mere »
Neutronstjerne
En neutronstjernes indre struktur, som beskrevet i den teoretiske astrofysik. Illustration af 2 neutronstjerner som spirallerer tæt om hinanden og som udsender gravitationsbølger ifølge Einsteins relativitetsteori og som konsekvens falder mod hinanden. Illustrationens bølger burde have aftaget med afstanden fra massecenteret. En neutronstjerne er en stjerne, der hovedsageligt består af neutroner.
Ny!!: Energitæthed og Neutronstjerne · Se mere »
Petroleum
En petroleumslampe, der lyser ved afbrænding af petroleum. Petroleum er en fraktion af råolie med kogepunkt mellem 151 °C og 301 °C.
Ny!!: Energitæthed og Petroleum · Se mere »
Rumfang
Et målebæger til måling af rumfang Rumfang er betegnelsen for størrelsen af det rum, som afgrænses af et 3-dimensionalt lukket legemes overflade.
Ny!!: Energitæthed og Rumfang · Se mere »
Sammenligning af akkumulatortyper
Denne tabel viser en sammenligning af akkumulatorteknologier og engangsbatterier.
Ny!!: Energitæthed og Sammenligning af akkumulatortyper · Se mere »
Sollys
Sollys i en skov. Sollys er det ord, man bruger i daglig tale om den synlige del af Solens elektromagnetiske stråling.
Ny!!: Energitæthed og Sollys · Se mere »
Sort hul
2041-8213. Figure 3. En kunstners opfattelse af et sort hul, men formodentlig uden gravitationslinsevirkning af stjernerne i baggrunden. Et simuleret billede af et sort hul, set på en afstand af 600 km med Mælkevejen i baggrunden. Et sort hul er en samling af masse så tæt, at selve rumtiden kolapser, dette danner et tyngdefelt så masivt, at end ikke elektromagnetiske bølger (f.eks. radiobølger og lys) kan undslippe.
Ny!!: Energitæthed og Sort hul · Se mere »
Specifik energi
Specifik energi er defineret som energi pr masseenhed: J/kg eller i SI enhed: m2/s2.
Ny!!: Energitæthed og Specifik energi · Se mere »
Synonym
Et synonym (af græsk syn – "samme", onymon – "navn") er et ord med samme eller næsten samme (nærsynonym) betydning som et andet.
Ny!!: Energitæthed og Synonym · Se mere »
Tryk (fysik)
Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.
Ny!!: Energitæthed og Tryk (fysik) · Se mere »