Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Eng-havre og Græs-familien

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Eng-havre og Græs-familien

Eng-havre vs. Græs-familien

Enghavre (Helictotrichon pratense), også skrevet Eng-Havre, er et 30-60 cm højt græs, der vokser på bakker, skrænter og overdrev. Tue hos arten Mose-Bunke (''Deschampsia cespitosa'') Frilagt rodsystem af Sand-Hjælme (''Ammophila arenaria'') i en klit Bambus-„skov“ med ''Phyllostachys edulis'' (en art af furebambus) Græs-familien (Poaceae) er en plantefamilie i græs-ordenen.

Ligheder mellem Eng-havre og Græs-familien

Eng-havre og Græs-familien har 10 ting til fælles (i Unionpedia): Aks (plante), Blad (plantedel), Blomstring (botanik), Dækfrøede planter, Enghavre (slægt), Enkimbladede, Græs-ordenen, Overdrev, Planter, Stak (plantedel).

Aks (plante)

''Corylopsis spicata'' har blomsterne siddende i et hængende aks. Aks er lange blomsterstande med ustilkede blomster, som sidder på samme hovedakse, hvor de nederste blomster springer ud først.

Aks (plante) og Eng-havre · Aks (plante) og Græs-familien · Se mere »

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Blad (plantedel) og Eng-havre · Blad (plantedel) og Græs-familien · Se mere »

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Blomstring (botanik) og Eng-havre · Blomstring (botanik) og Græs-familien · Se mere »

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Dækfrøede planter og Eng-havre · Dækfrøede planter og Græs-familien · Se mere »

Enghavre (slægt)

Enghavre (Helictotrichon) eller blot Havre er en slægt af græsser, som er udbredt i Alperne og Sydeuropa.

Eng-havre og Enghavre (slægt) · Enghavre (slægt) og Græs-familien · Se mere »

Enkimbladede

De enkimbladede (Monocots eller Monocotyledonae) er en stor plantegruppe, der omfatter omkring 70.000 arter, omkring en fjerdedel af de beskrevne arter i de dækfrøede planter (Angiospermer; også kaldet blomsterplanter), og som rummer græsser, liljer, orkideer, palmer og mange flere.

Eng-havre og Enkimbladede · Enkimbladede og Græs-familien · Se mere »

Græs-ordenen

Græs-ordenen (Poales) er en orden med mange familier.

Eng-havre og Græs-ordenen · Græs-familien og Græs-ordenen · Se mere »

Overdrev

Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser. Vegetation: Overdrev (''Trifolio-Geranietea'') Overdrev (egl. oredrev, ore ("uopdyrket"), drif ("drift")) er en naturtype (se også biotop) der opstår ved vedvarende græsning af et areal.

Eng-havre og Overdrev · Græs-familien og Overdrev · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Eng-havre og Planter · Græs-familien og Planter · Se mere »

Stak (plantedel)

Stakke er de lange tråde, der ligner knurhår på dækbladene. Dækbladene dækker aksenes korn. Stak som plantedel er navnet på de tynde tråde, der vokser som forlængelse i enden på græssers og græsblomsters dækblade, der dækker frugter og frø.

Eng-havre og Stak (plantedel) · Græs-familien og Stak (plantedel) · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Eng-havre og Græs-familien

Eng-havre har 19 relationer, mens Græs-familien har 208. Da de har til fælles 10, den Jaccard indekset er 4.41% = 10 / (19 + 208).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Eng-havre og Græs-familien. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »