Ligheder mellem Eng-kabbeleje og Krybende læbeløs
Eng-kabbeleje og Krybende læbeløs har 22 ting til fælles (i Unionpedia): Art, Blad (plantedel), Blomst, Bukkeblad (art), Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Eng, Engkarse, Engnellikerod, Europa, Frø (plantedel), Kaukasus, Kærstar, Majgøgeurt, Planter, Smalbladet kæruld, Staude, Tokimbladede, Topstar, Trævlekrone, Tykskulpet brøndkarse.
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Art og Eng-kabbeleje · Art og Krybende læbeløs ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blad (plantedel) og Eng-kabbeleje · Blad (plantedel) og Krybende læbeløs ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomst og Eng-kabbeleje · Blomst og Krybende læbeløs ·
Bukkeblad (art)
Bukkeblad (Menyanthes trifoliata) er en 15-30 cm høj, flerårig urt med hvide blomster, der vokser fladedækkende i lavvandede vandområder eller på meget fugtige enge.
Bukkeblad (art) og Eng-kabbeleje · Bukkeblad (art) og Krybende læbeløs ·
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712. i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoologStafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2.
Carl von Linné og Eng-kabbeleje · Carl von Linné og Krybende læbeløs ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmark og Eng-kabbeleje · Danmark og Krybende læbeløs ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Dækfrøede planter og Eng-kabbeleje · Dækfrøede planter og Krybende læbeløs ·
Eng
Typisk våd eng kort før der bliver slået hø på den. På billedet ses typiske engplanter som Kær-Tidsel (slank plante med violet blomst bag Iris’en), Gul Iris (grågrønne, brede blade i forgrunden), Trævlekrone (lyserøde blomster) og Bidende Ranunkel (gule blomster) – samt mængder af græsser.Klassifikation: Våd eng (''Molinio-Arrhenatheretea'')Sammenlign med: Overdrev og Ellesump Eng er en naturtype (se også biotop), der opstår på et fugtigt areal ved såning af græsfrø.
Eng og Eng-kabbeleje · Eng og Krybende læbeløs ·
Engkarse
Engkarse (Cardamine pratensis), ofte skrevet eng-karse, er en 20-40 cm høj urt, der vokser på enge, plæner og i grøfter.
Eng-kabbeleje og Engkarse · Engkarse og Krybende læbeløs ·
Engnellikerod
Engnellikerod (Geum rivale), ofte skrevet eng-nellikerod, er en 20-40 cm høj, flerårig urt med kortstilkede blade.
Eng-kabbeleje og Engnellikerod · Engnellikerod og Krybende læbeløs ·
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Eng-kabbeleje og Europa · Europa og Krybende læbeløs ·
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Eng-kabbeleje og Frø (plantedel) · Frø (plantedel) og Krybende læbeløs ·
Kaukasus
Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.
Eng-kabbeleje og Kaukasus · Kaukasus og Krybende læbeløs ·
Kærstar
Kærstar (Carex acutiformis), ofte skrevet kær-star, er en 50-120 cm høj halvgræs, der vokser på fugtig bund langs søer og åer.
Eng-kabbeleje og Kærstar · Kærstar og Krybende læbeløs ·
Majgøgeurt
Majgøgeurt (Dactylorhiza majalis), ofte skrevet maj-gøgeurt, er en 15-60 cm høj orkidé.
Eng-kabbeleje og Majgøgeurt · Krybende læbeløs og Majgøgeurt ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Eng-kabbeleje og Planter · Krybende læbeløs og Planter ·
Smalbladet kæruld
Smalbladet kæruld (Eriophorum angustifolium) er en 15-60 cm høj halvgræs, der vokser i højmoser, heder, væld, hængesække og våde enge.
Eng-kabbeleje og Smalbladet kæruld · Krybende læbeløs og Smalbladet kæruld ·
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Eng-kabbeleje og Staude · Krybende læbeløs og Staude ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Eng-kabbeleje og Tokimbladede · Krybende læbeløs og Tokimbladede ·
Topstar
Topstar (Carex paniculata), ofte skrevet top-star, er et 50-150 cm højt halvgræs, der vokser ved søer, i ellesumpe og væld.
Eng-kabbeleje og Topstar · Krybende læbeløs og Topstar ·
Trævlekrone
Trævlekrone (Silene flos-cuculi) er en 20-50 cm høj urt, der vokser på fugtige enge.
Eng-kabbeleje og Trævlekrone · Krybende læbeløs og Trævlekrone ·
Tykskulpet brøndkarse
Tykskulpet brøndkarse (Nasturtium officinale) eller bare brøndkarse forhandles frisk og man anvender de helt unge skud inden de går i blomst.
Eng-kabbeleje og Tykskulpet brøndkarse · Krybende læbeløs og Tykskulpet brøndkarse ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Eng-kabbeleje og Krybende læbeløs
- Hvad de har til fælles Eng-kabbeleje og Krybende læbeløs
- Ligheder mellem Eng-kabbeleje og Krybende læbeløs
Sammenligning mellem Eng-kabbeleje og Krybende læbeløs
Eng-kabbeleje har 56 relationer, mens Krybende læbeløs har 45. Da de har til fælles 22, den Jaccard indekset er 21.78% = 22 / (56 + 45).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Eng-kabbeleje og Krybende læbeløs. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: