Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Eng-kabbeleje og Smalbladet kæruld

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Eng-kabbeleje og Smalbladet kæruld

Eng-kabbeleje vs. Smalbladet kæruld

Engkabbeleje (Caltha palustris), også skrevet Eng-Kabbeleje, er en 15-30 cm høj urt, der vokser på våde enge og i grøftekanter. Smalbladet kæruld (Eriophorum angustifolium) er en 15-60 cm høj halvgræs, der vokser i højmoser, heder, væld, hængesække og våde enge.

Ligheder mellem Eng-kabbeleje og Smalbladet kæruld

Eng-kabbeleje og Smalbladet kæruld har 11 ting til fælles (i Unionpedia): Art, Blad (plantedel), Blomstring (botanik), Dækfrøede planter, Eng, Europa, Frø (plantedel), Maj, Nordamerika, Planter, Urt.

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Art og Eng-kabbeleje · Art og Smalbladet kæruld · Se mere »

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Blad (plantedel) og Eng-kabbeleje · Blad (plantedel) og Smalbladet kæruld · Se mere »

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Blomstring (botanik) og Eng-kabbeleje · Blomstring (botanik) og Smalbladet kæruld · Se mere »

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Dækfrøede planter og Eng-kabbeleje · Dækfrøede planter og Smalbladet kæruld · Se mere »

Eng

Typisk våd eng kort før der bliver slået hø på den. På billedet ses typiske engplanter som Kær-Tidsel (slank plante med violet blomst bag Iris’en), Gul Iris (grågrønne, brede blade i forgrunden), Trævlekrone (lyserøde blomster) og Bidende Ranunkel (gule blomster) – samt mængder af græsser.Klassifikation: Våd eng (''Molinio-Arrhenatheretea'')Sammenlign med: Overdrev og Ellesump Eng er en naturtype (se også biotop), der opstår på et fugtigt areal ved såning af græsfrø.

Eng og Eng-kabbeleje · Eng og Smalbladet kæruld · Se mere »

Europa

Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.

Eng-kabbeleje og Europa · Europa og Smalbladet kæruld · Se mere »

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Eng-kabbeleje og Frø (plantedel) · Frø (plantedel) og Smalbladet kæruld · Se mere »

Maj

Maj måned er opkaldt efter bjergnymfen Maia, Hermes' moder og forbundet med fertilitet og plantevækst.

Eng-kabbeleje og Maj · Maj og Smalbladet kæruld · Se mere »

Nordamerika

Satellitfoto af Nordamerika Nordamerika: Territorial udvikling, 1750- i dag Nordamerika er et kontinent på den nordlige halvkugle, beliggende øst for Stillehavet, vest for Atlanterhavet, syd for det Arktiske hav og nord for det sydamerikanske kontinent.

Eng-kabbeleje og Nordamerika · Nordamerika og Smalbladet kæruld · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Eng-kabbeleje og Planter · Planter og Smalbladet kæruld · Se mere »

Urt

russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.

Eng-kabbeleje og Urt · Smalbladet kæruld og Urt · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Eng-kabbeleje og Smalbladet kæruld

Eng-kabbeleje har 56 relationer, mens Smalbladet kæruld har 41. Da de har til fælles 11, den Jaccard indekset er 11.34% = 11 / (56 + 41).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Eng-kabbeleje og Smalbladet kæruld. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: