Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Eng og Stor skjaller

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Eng og Stor skjaller

Eng vs. Stor skjaller

Typisk våd eng kort før der bliver slået hø på den. På billedet ses typiske engplanter som Kær-Tidsel (slank plante med violet blomst bag Iris’en), Gul Iris (grågrønne, brede blade i forgrunden), Trævlekrone (lyserøde blomster) og Bidende Ranunkel (gule blomster) – samt mængder af græsser.Klassifikation: Våd eng (''Molinio-Arrhenatheretea'')Sammenlign med: Overdrev og Ellesump Eng er en naturtype (se også biotop), der opstår på et fugtigt areal ved såning af græsfrø. Stor skjaller (Rhinanthus serotinus) er en enårig plante med lysegule blomster, som ses i maj til august.

Ligheder mellem Eng og Stor skjaller

Eng og Stor skjaller har 13 ting til fælles (i Unionpedia): Almindelig brunelle, Almindelig kællingetand, Djævelsbid, Græs-familien, Katteskæg, Liden klokke, Skjaller, Slovakiet, Strandenge, Tokimbladede, Tormentil, Trævlekrone, Tyrkiet.

Almindelig brunelle

Almindelig brunelle (Prunella vulgaris) er en 5-25 cm høj urt, der i Danmark vokser f.eks på enge og i vejkanter.

Almindelig brunelle og Eng · Almindelig brunelle og Stor skjaller · Se mere »

Almindelig kællingetand

Almindelig kællingetand (Lotus corniculatus) er en 10-30 cm lang nedliggende eller opstigende urt med gule eller orangerøde blomsterhoveder.

Almindelig kællingetand og Eng · Almindelig kællingetand og Stor skjaller · Se mere »

Djævelsbid

Djævelsbid (Succisa pratensis) er en 25-60 cm høj urt, der i Danmark vokser eksempelvis på enge og overdrev.

Djævelsbid og Eng · Djævelsbid og Stor skjaller · Se mere »

Græs-familien

Tue hos arten Mose-Bunke (''Deschampsia cespitosa'') Frilagt rodsystem af Sand-Hjælme (''Ammophila arenaria'') i en klit Bambus-„skov“ med ''Phyllostachys edulis'' (en art af furebambus) Græs-familien (Poaceae) er en plantefamilie i græs-ordenen.

Eng og Græs-familien · Græs-familien og Stor skjaller · Se mere »

Katteskæg

Katteskæg (Nardus stricta) er et 20-30 cm højt græs, der vokser på heder og sandede marker.

Eng og Katteskæg · Katteskæg og Stor skjaller · Se mere »

Liden klokke

Liden klokke (Campanula rotundifolia) eller blåklokke er en 10-40 cm høj urt, der vokser langs vejkanter og på heder og overdrev.

Eng og Liden klokke · Liden klokke og Stor skjaller · Se mere »

Skjaller

Skjaller (Rhinanthus) er en slægt med henved 30 arter, der er udbredt i Holarktis, altså Asien, Nordamerika og Europa.

Eng og Skjaller · Skjaller og Stor skjaller · Se mere »

Slovakiet

Slovakiet er en stat i Centraleuropa.

Eng og Slovakiet · Slovakiet og Stor skjaller · Se mere »

Strandenge

Strandeng med Engelskgræs i maj. Strandenge er præget af havets nærhed.

Eng og Strandenge · Stor skjaller og Strandenge · Se mere »

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Eng og Tokimbladede · Stor skjaller og Tokimbladede · Se mere »

Tormentil

Tormentil (Potentilla erecta) er en 10-30 cm høj urt, der vokser på enge, heder og morbund i skove.

Eng og Tormentil · Stor skjaller og Tormentil · Se mere »

Trævlekrone

Trævlekrone (Silene flos-cuculi) er en 20-50 cm høj urt, der vokser på fugtige enge.

Eng og Trævlekrone · Stor skjaller og Trævlekrone · Se mere »

Tyrkiet

Tyrkiet (Türkiye), officielt Republikken Tyrkiet (Türkiye Cumhuriyeti), er et eurasisk land, der dækker halvøen Anatolien i det sydvestlige Asien og dele af Thrakien (Rumelien) i Sydeuropas Balkanregion.

Eng og Tyrkiet · Stor skjaller og Tyrkiet · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Eng og Stor skjaller

Eng har 158 relationer, mens Stor skjaller har 74. Da de har til fælles 13, den Jaccard indekset er 5.60% = 13 / (158 + 74).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Eng og Stor skjaller. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: