Ligheder mellem Ferskenpileurt og Markærenpris
Ferskenpileurt og Markærenpris har 22 ting til fælles (i Unionpedia): Agerstedmoderblomst, Almindelig fuglegræs, Art, Blad (plantedel), Bladrand, Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Dækfrøede planter, Europa, Frugt, Glat vejbred, Hyrdetaske (plante), Jord, Marts, Pælerod, Planter, Rod (plantedel), Stængel, Tokimbladede, Urt, Vejpileurt.
Agerstedmoderblomst
Agerstedmoderblomst (Viola arvensis), ofte skrevet ager-stedmoderblomst, er en 5-30 cm høj urt, der vokser på næringsrig agerjord.
Agerstedmoderblomst og Ferskenpileurt · Agerstedmoderblomst og Markærenpris ·
Almindelig fuglegræs
Almindelig fuglegræs (Stellaria media) eller fuglegræsfladstjerne eller blot fuglegræs er en 10-30 cm høj urt, der vokser på næringsrig jord.
Almindelig fuglegræs og Ferskenpileurt · Almindelig fuglegræs og Markærenpris ·
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Art og Ferskenpileurt · Art og Markærenpris ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blad (plantedel) og Ferskenpileurt · Blad (plantedel) og Markærenpris ·
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Bladrand og Ferskenpileurt · Bladrand og Markærenpris ·
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Bladstilling og Ferskenpileurt · Bladstilling og Markærenpris ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomst og Ferskenpileurt · Blomst og Markærenpris ·
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Blomstring (botanik) og Ferskenpileurt · Blomstring (botanik) og Markærenpris ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Dækfrøede planter og Ferskenpileurt · Dækfrøede planter og Markærenpris ·
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Europa og Ferskenpileurt · Europa og Markærenpris ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Ferskenpileurt og Frugt · Frugt og Markærenpris ·
Glat vejbred
Glat vejbred (Plantago major) er en 10-30 cm høj urt, der vokser på åbne, græsbevoksede områder eller på agerjord.
Ferskenpileurt og Glat vejbred · Glat vejbred og Markærenpris ·
Hyrdetaske (plante)
Hyrdetaske (Capsella bursa-pastoris) er en 2-70 cm høj urt, der vokser på agerjord og affaldspladser.
Ferskenpileurt og Hyrdetaske (plante) · Hyrdetaske (plante) og Markærenpris ·
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Ferskenpileurt og Jord · Jord og Markærenpris ·
Marts
Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.
Ferskenpileurt og Marts · Markærenpris og Marts ·
Pælerod
Almindelig Mælkebøtte ''Taraxacum officinale'' er et eksempel på en plante med pælerod. Ordet pælerod bruges om en plantes hovedrod, når den er dannet ved, at den lodrette kimrod er bevaret.
Ferskenpileurt og Pælerod · Markærenpris og Pælerod ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Ferskenpileurt og Planter · Markærenpris og Planter ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Ferskenpileurt og Rod (plantedel) · Markærenpris og Rod (plantedel) ·
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Ferskenpileurt og Stængel · Markærenpris og Stængel ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Ferskenpileurt og Tokimbladede · Markærenpris og Tokimbladede ·
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Ferskenpileurt og Urt · Markærenpris og Urt ·
Vejpileurt
Vejpileurt også kaldet Alm.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Ferskenpileurt og Markærenpris
- Hvad de har til fælles Ferskenpileurt og Markærenpris
- Ligheder mellem Ferskenpileurt og Markærenpris
Sammenligning mellem Ferskenpileurt og Markærenpris
Ferskenpileurt har 56 relationer, mens Markærenpris har 62. Da de har til fælles 22, den Jaccard indekset er 18.64% = 22 / (56 + 62).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Ferskenpileurt og Markærenpris. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: