Ligheder mellem Filosofi i middelalderen og Højmiddelalder
Filosofi i middelalderen og Højmiddelalder har 20 ting til fælles (i Unionpedia): Antikken, Aristoteles, Augustin, Bernhard af Clairvaux, Den mørke middelalder, Frelse, Gejstlighed, Karl den Store, Kætteri, Kloster, Latin, Munk, Nyere tid (historisk periode), Platon, Romerskkatolske kirke, Skolastik, Teologi, Tolvte århundredes renæssance, Universalieproblemet, Universitet.
Antikken
Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.
Antikken og Filosofi i middelalderen · Antikken og Højmiddelalder ·
Aristoteles
Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.
Aristoteles og Filosofi i middelalderen · Aristoteles og Højmiddelalder ·
Augustin
Augustin af Hippo eller Aurelius Augustinus (født 13. november 354, død 28. august 430) var den mest berømte teolog, kirkefader og filosof i senantikken.
Augustin og Filosofi i middelalderen · Augustin og Højmiddelalder ·
Bernhard af Clairvaux
Bernardi Opera, 1719 Bernhard af Clairvaux (født ca. 1090, død 20. august 1153) var en munk af burgundisk aristokratisk slægt.
Bernhard af Clairvaux og Filosofi i middelalderen · Bernhard af Clairvaux og Højmiddelalder ·
Den mørke middelalder
Udrykket ''De mørke århundreder'' stammer oprindeligt fra Francesco Petrarca Den mørke middelalder (også kaldt De mørke århundreder) er en historiografisk betegnelse, der især i ældre tider er blevet brugt om den periode der bedst kendes som europæisk tidlig middelalder og som omfatter perioden fra år 476 til ca.
Den mørke middelalder og Filosofi i middelalderen · Den mørke middelalder og Højmiddelalder ·
Frelse
Betegnelsen Frelse kendes fra de mange frelsesreligioner, hvor frelsen består i, at den troende udfries fra den fortabelse, der følger med synd.
Filosofi i middelalderen og Frelse · Frelse og Højmiddelalder ·
Gejstlighed
Gejstligheden er en fællesbetegnelse for præstestanden.
Filosofi i middelalderen og Gejstlighed · Gejstlighed og Højmiddelalder ·
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland. Han blev i år 800 kronet som Romersk Kejser i Rom og var derved den første germanske fyrste, som antog den romerske kejsertitel og skabte det vesteuropæiske kejserbegreb, der dominerede storpolitikken helt frem til 1918. Tilnavnet "den Store" fik han i sin levetid.
Filosofi i middelalderen og Karl den Store · Højmiddelalder og Karl den Store ·
Kætteri
Henrettelsen af ærkebiskop Thomas Cranmer, der bl.a. var fundet skyldig i kætteri i 1554. Galileo Galilei for den romerske inkvisition. Kætteri (xenodoksi eller hæresi) er en afvigelse fra en officiel religions læresætninger.
Filosofi i middelalderen og Kætteri · Højmiddelalder og Kætteri ·
Kloster
Vor Frue Kloster i Helsingør Kloster (claustrum for "indelukke") betegner dels et bygningsværk, dels et religiøst fællesskab, som lever adskilt fra det øvrige samfund efter en klosterordens særlige bestemmelser Der findes klostre indenfor flere religioner.
Filosofi i middelalderen og Kloster · Højmiddelalder og Kloster ·
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Filosofi i middelalderen og Latin · Højmiddelalder og Latin ·
Munk
Sofonisba Anguissola (1556) Karikatur af munk Ordet munk kommer af det græske ord monachos, der betyder én, der lever alene, altså en eneboer, men allerede i de første århundreder sluttede mænd sig sammen i klostre for at leve et religiøst liv i fattigdom, kyskhed og lydighed under en ordensregel.
Filosofi i middelalderen og Munk · Højmiddelalder og Munk ·
Nyere tid (historisk periode)
Nyere tid eller moderne tid er en historisk periode, der omfatter tiden efter middelalderen, alternativt tiden efter renæssancen.
Filosofi i middelalderen og Nyere tid (historisk periode) · Højmiddelalder og Nyere tid (historisk periode) ·
Platon
Platon (græsk: Πλάτων) (født ca. 428/427, død 348/347 f.Kr.) var en græsk filosof født i Athen.
Filosofi i middelalderen og Platon · Højmiddelalder og Platon ·
Romerskkatolske kirke
Den romersk-katolske kirke (også kaldt Den katolske kirke) er den største af de kristne trossamfund - og verdens største trossamfund - med 1,4 milliarder døbte katolikker (pr. 2019).
Filosofi i middelalderen og Romerskkatolske kirke · Højmiddelalder og Romerskkatolske kirke ·
Skolastik
Glasmaleri af Thomas Aquinas og den korsfæstede Kristus i St. Patrick-kirken, Columbus, Ohio. Skolastik er siden renæssancen betegnelse for en videnskab omfattende filosofi og teologi, der fra ca.
Filosofi i middelalderen og Skolastik · Højmiddelalder og Skolastik ·
Teologi
Kirkefaderen Augustin (354-430). Sandro Botticelli: St. Augustin i sit kammer. 1480. Maleri i Ognissantikirken i Firenze. Teologi (gr. θεολογία af θεός theós Gud, og λόγος lógos ord eller lære) er studiet af kristendommen og dens tolkning af det guddommelige, verden og menneskelivet.
Filosofi i middelalderen og Teologi · Højmiddelalder og Teologi ·
Tolvte århundredes renæssance
Nye teknologiske opdagelser muliggjorde bl.a. udviklingen af gotikken. Det tolvte århundredes renæssance er en betegnelse for en række dynamiske strømninger, der prægede højmiddelalderens Europa, primært i det 12. århundrede.
Filosofi i middelalderen og Tolvte århundredes renæssance · Højmiddelalder og Tolvte århundredes renæssance ·
Universalieproblemet
Universalieproblemet – Universaliestriden, Nominalismestriden eller Striden om almenbegreberne – angår det spørgsmål om almenbegreber findes i virkeligheden, eller hvorvidt de blot er menneskelige konstruktioner.
Filosofi i middelalderen og Universalieproblemet · Højmiddelalder og Universalieproblemet ·
Universitet
Den nuværende hovedbygning på Tartu Universitet (som blev grundlagt i det 17. århundrede) blev bygget i det 19. århundrede. Et universitet (af latin universitas: "helhed") er en institution, der driver uddannelse og forskning på højeste videnskabelige plan.
Filosofi i middelalderen og Universitet · Højmiddelalder og Universitet ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Filosofi i middelalderen og Højmiddelalder
- Hvad de har til fælles Filosofi i middelalderen og Højmiddelalder
- Ligheder mellem Filosofi i middelalderen og Højmiddelalder
Sammenligning mellem Filosofi i middelalderen og Højmiddelalder
Filosofi i middelalderen har 103 relationer, mens Højmiddelalder har 184. Da de har til fælles 20, den Jaccard indekset er 6.97% = 20 / (103 + 184).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Filosofi i middelalderen og Højmiddelalder. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: