Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Fjørgyn og Germanske mytologiske væsner
Fjørgyn og Germanske mytologiske væsner har 18 ting til fælles (i Unionpedia): Ældre Edda, Frej, Freja, Frigg, Frugtbarhedskult, Indoeuropæiske sprog, Jætte, Latin, Nat (nordisk mytologi), Nerthus, Njord, Nordisk religion, Nordiske sprog, Odin, Skáldskaparmál, Snorri Sturluson, Thor, Yngre Edda.
Ældre Edda
Titelbladet til Olive Brays engelske oversættelse af ''Ældre Edda'', der forestiller Yggdrasil og de væsener, der bor i træet. Illustration af W. G. Collingwood (1908). Ældre Edda (Den poetiske Edda, Sæmunds Edda, eddadigtene, Edda m.fl.) er en digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn.
Ældre Edda og Fjørgyn · Ældre Edda og Germanske mytologiske væsner ·
Frej
Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej). Etymologisk betyder freyr "herre"; Navnet Freyr er beslægtet med gotisk frauja og angelsaksisk frēa, som betyder herre.Steinsland (2005) s. 151).
Fjørgyn og Frej · Frej og Germanske mytologiske væsner ·
Freja
''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.
Fjørgyn og Freja · Freja og Germanske mytologiske væsner ·
Frigg
Frigg ved sin spinderok, spinder skyerne Frigg (norrønt Frigg) er Odins hustru i den nordiske mytologi.
Fjørgyn og Frigg · Frigg og Germanske mytologiske væsner ·
Frugtbarhedskult
Venus fra Willendorf. En frugtbarhedskult er en religiøs kult, der ved hjælp af forskellige frugtbarhedsritualer eller donationer til forskellige former for kilder til frugtbarhed såsom regn, solen, månen, vand, planteliv, jord, en kvinde etc.
Fjørgyn og Frugtbarhedskult · Frugtbarhedskult og Germanske mytologiske væsner ·
Indoeuropæiske sprog
De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.
Fjørgyn og Indoeuropæiske sprog · Germanske mytologiske væsner og Indoeuropæiske sprog ·
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Fjørgyn og Jætte · Germanske mytologiske væsner og Jætte ·
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Fjørgyn og Latin · Germanske mytologiske væsner og Latin ·
Nat (nordisk mytologi)
thumbI nordisk mytologi er Nat datter af jætten Narfe.
Fjørgyn og Nat (nordisk mytologi) · Germanske mytologiske væsner og Nat (nordisk mytologi) ·
Nerthus
''Nerthus'' af Emil Doepler (1905) Nerthus (sandsynligvis oldgermansk *Nerþuz, beslægtet med Njord) var en urnordisk eller oldgermansk jord- og frugtbarhedsgudinde, samt gudinde for fred og velstand.
Fjørgyn og Nerthus · Germanske mytologiske væsner og Nerthus ·
Njord
"Njords længsel efter havet" (1908) af W. G. Collingwood. Njord (norrønt: Njörðr) er i nordisk mytologi en af vanerne.
Fjørgyn og Njord · Germanske mytologiske væsner og Njord ·
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Fjørgyn og Nordisk religion · Germanske mytologiske væsner og Nordisk religion ·
Nordiske sprog
Nordiske sprog omfatter dansk, svensk, norsk, færøsk og islandsk.
Fjørgyn og Nordiske sprog · Germanske mytologiske væsner og Nordiske sprog ·
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Fjørgyn og Odin · Germanske mytologiske væsner og Odin ·
Skáldskaparmál
Skáldskaparmál – "omtale af skjaldekunsten" – er det midterste og største afsnit af den yngre Edda.
Fjørgyn og Skáldskaparmál · Germanske mytologiske væsner og Skáldskaparmál ·
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Fjørgyn og Snorri Sturluson · Germanske mytologiske væsner og Snorri Sturluson ·
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Fjørgyn og Thor · Germanske mytologiske væsner og Thor ·
Yngre Edda
Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.
Fjørgyn og Yngre Edda · Germanske mytologiske væsner og Yngre Edda ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Fjørgyn og Germanske mytologiske væsner
- Hvad de har til fælles Fjørgyn og Germanske mytologiske væsner
- Ligheder mellem Fjørgyn og Germanske mytologiske væsner
Sammenligning mellem Fjørgyn og Germanske mytologiske væsner
Fjørgyn har 49 relationer, mens Germanske mytologiske væsner har 122. Da de har til fælles 18, den Jaccard indekset er 10.53% = 18 / (49 + 122).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Fjørgyn og Germanske mytologiske væsner. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
