Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Fladkravet kodriver og Høsttidløs

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Fladkravet kodriver og Høsttidløs

Fladkravet kodriver vs. Høsttidløs

Fladkravet kodriver (Primula elatior) er en 10-30 cm høj urt, der vokser på fugtig, næringsrig muldbund i f.eks. Høsttidløs (Colchicum autumnale), ofte skrevet høst-tidløs, er en staude med en spinkel, tueformet vækst.

Ligheder mellem Fladkravet kodriver og Høsttidløs

Fladkravet kodriver og Høsttidløs har 15 ting til fælles (i Unionpedia): Blad (plantedel), Bladrand, Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Dækfrøede planter, Frø (plantedel), Jord, Løvskov, Mellemøsten, Næringsstof (plantenæring), Planter, Rod (plantedel), Rosetstillede blade, Staude.

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Blad (plantedel) og Fladkravet kodriver · Blad (plantedel) og Høsttidløs · Se mere »

Bladrand

Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.

Bladrand og Fladkravet kodriver · Bladrand og Høsttidløs · Se mere »

Bladstilling

Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.

Bladstilling og Fladkravet kodriver · Bladstilling og Høsttidløs · Se mere »

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Blomst og Fladkravet kodriver · Blomst og Høsttidløs · Se mere »

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Blomstring (botanik) og Fladkravet kodriver · Blomstring (botanik) og Høsttidløs · Se mere »

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Dækfrøede planter og Fladkravet kodriver · Dækfrøede planter og Høsttidløs · Se mere »

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Fladkravet kodriver og Frø (plantedel) · Frø (plantedel) og Høsttidløs · Se mere »

Jord

stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.

Fladkravet kodriver og Jord · Høsttidløs og Jord · Se mere »

Løvskov

Bøg i Gribskov Løvskov er en skov bestående af løvtræer.

Fladkravet kodriver og Løvskov · Høsttidløs og Løvskov · Se mere »

Mellemøsten

Kort over lande, der almindeligvis defineres som en del af Mellemøsten Mellemøsten er et geopolitisk og kulturelt område, som sædvanligvis dækker det sydvestlige Asien og Egypten.

Fladkravet kodriver og Mellemøsten · Høsttidløs og Mellemøsten · Se mere »

Næringsstof (plantenæring)

Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.

Fladkravet kodriver og Næringsstof (plantenæring) · Høsttidløs og Næringsstof (plantenæring) · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Fladkravet kodriver og Planter · Høsttidløs og Planter · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Fladkravet kodriver og Rod (plantedel) · Høsttidløs og Rod (plantedel) · Se mere »

Rosetstillede blade

De enårige planter af Kæmpe-Bjørneklo (''Heracleum mantegazzianum'') har rosetstillede blade. Man taler om, at en plante har rosetstillede blade, når dens blade eller bladstilke udgår fra samme punkt ved jordoverfladen (rodhalsen).

Fladkravet kodriver og Rosetstillede blade · Høsttidløs og Rosetstillede blade · Se mere »

Staude

Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.

Fladkravet kodriver og Staude · Høsttidløs og Staude · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Fladkravet kodriver og Høsttidløs

Fladkravet kodriver har 59 relationer, mens Høsttidløs har 49. Da de har til fælles 15, den Jaccard indekset er 13.89% = 15 / (59 + 49).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Fladkravet kodriver og Høsttidløs. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »