Ligheder mellem Foderesparsette og Vild løg
Foderesparsette og Vild løg har 21 ting til fælles (i Unionpedia): Art, Biotop, Blad (plantedel), Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Danmark, Dækfrøede planter, Dunet vejbred, Europa, Frø (plantedel), Frugt, Jord, Kalk, Knoldet mjødurt, Kronblad, Planter, Rundbælg (art), Stængel, Stor knopurt, Urt.
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Art og Foderesparsette · Art og Vild løg ·
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Biotop og Foderesparsette · Biotop og Vild løg ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blad (plantedel) og Foderesparsette · Blad (plantedel) og Vild løg ·
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Bladstilling og Foderesparsette · Bladstilling og Vild løg ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomst og Foderesparsette · Blomst og Vild løg ·
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Blomstring (botanik) og Foderesparsette · Blomstring (botanik) og Vild løg ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmark og Foderesparsette · Danmark og Vild løg ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Dækfrøede planter og Foderesparsette · Dækfrøede planter og Vild løg ·
Dunet vejbred
Dunet vejbred (Plantago media) er en op til 40 cm høj urt med tæt hvidhårede, rosetstillede blade.
Dunet vejbred og Foderesparsette · Dunet vejbred og Vild løg ·
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Europa og Foderesparsette · Europa og Vild løg ·
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Foderesparsette og Frø (plantedel) · Frø (plantedel) og Vild løg ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Foderesparsette og Frugt · Frugt og Vild løg ·
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Foderesparsette og Jord · Jord og Vild løg ·
Kalk
Kalk er en fællesbetegnelse for en række calcium-holdige stoffer, bl.a. brændt kalk og læsket kalk, foruden alle former for uorganisk eller organisk udfældet calciumcarbonat.
Foderesparsette og Kalk · Kalk og Vild løg ·
Knoldet mjødurt
Knoldet mjødurt (Filipendula vulgaris) er en 50-70 cm høj, rosetdannende, vintergrøn, flerårig urt med en flad, fingrenet vækstform og store toppe af hvide blomster fra Rosen-familien.
Foderesparsette og Knoldet mjødurt · Knoldet mjødurt og Vild løg ·
Kronblad
Kronblad - fem frie - sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Kronblad (botanisk latin, petal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver støvdragerne i Angiospermernes blomster.
Foderesparsette og Kronblad · Kronblad og Vild løg ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Foderesparsette og Planter · Planter og Vild løg ·
Rundbælg (art)
Rundbælg (Anthyllis vulneraria) eller undertiden kaldt gul rundbælg er en 10-40 cm lang nedliggende eller opstigende urt, der vokser på skrænter, overdrev og i vejkanter.
Foderesparsette og Rundbælg (art) · Rundbælg (art) og Vild løg ·
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Foderesparsette og Stængel · Stængel og Vild løg ·
Stor knopurt
Stor knopurt (Centaurea scabiosa) er en 30-100 cm høj urt, der ligesom almindelig knopurt vokser langs veje og på skrænter og høje enge.
Foderesparsette og Stor knopurt · Stor knopurt og Vild løg ·
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Foderesparsette og Vild løg
- Hvad de har til fælles Foderesparsette og Vild løg
- Ligheder mellem Foderesparsette og Vild løg
Sammenligning mellem Foderesparsette og Vild løg
Foderesparsette har 64 relationer, mens Vild løg har 55. Da de har til fælles 21, den Jaccard indekset er 17.65% = 21 / (64 + 55).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Foderesparsette og Vild løg. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: